Kriegsmarine Fanø

Gneisenaus blodige kanoner 1937 – 44

Fuld bredside fra mellembatteriet på slagskibet Gneisenau. Det sidste mange ulykkelige skibe så inden de gik ned mod havbunden. Marco Hansens billedsamling.

Den korte vej fra stolt slagskib til klitterne på Fanø samt klint og kold krig.

Den tyske søkrigsstrategi under anden verdenskrig var katastrofal. De våben der kom til anvendelse omkring Esbjerg Havn under krigen og for den sags skyld i hele Atlantvolden var krigsmaskiner og skabt til at sprede død og ødelæggelse. Enkelte af disse veteraner findes stadig den dag i dag. I Danmark kan du besøge dem på Stevnsfort. Søværnets knytnæve mod Øst under den kolde krig, der i dag er museum. Dette er første del af deres historie.

150 mm kanonerne på deres hjemmebane. Opbringningen af Tankskibet Bianca på Halifaxruten i Nordatlanten 15. 03. 41 mellem 07.00 og 08.00 om morgenen under kapertogtet Operation Berlin. Dette skib havde en værdifuld last af brændstof og blev sejlet i tysk havn af et tysk prisemandskab efter at de engelske søfolk var taget om bord. De mindre heldige skibe blev sænket med 150 mm batteriet på Gneisenau som i kan se er klar i baggrunden, bare hvis nogen skulle blive flabet. Man skyder simpelthen i vandlinjen indtil skibet synker. Mellemartilleriet blev benyttet for at spare på de dyre store 28 cm granater fra hovedbatteriet. Vi befinder os på agterdækket bagbord side. Samme kanon som i dag stadig står på Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Marco Hansen billedarkiv.

Kanonerne er i dag genstande. Nærmere museumsgenstande med en dramatisk og blodig historie. Flertallet af disse våben havde været rekvisitter i dødelige tragedier inden de endte i tyske bunkers i Danmark.

Helt nøjagtigt skulle der dø yderligere 112 unge mænd mere for at der kunne komme nye kanoner til Fanø og til Blåvand i 1944:

Fortællinger der sjældent formidles. Det tavse klumper af koldt tysk stål er ikke særlig snakkesaglige.

Dette site har ikke som opgave at skildre søkrig. Men det er min helt klare målsætning at levere baggrund ved at præsentere et udvalg af skelsættende begivenheder med relation til museums kanonernes historie

Hvis du efter at have læst disse bidrag besøger Bunkermuseum Hanstholm, Tirpitz, Koldkrigsmuseum Stevnsfort eller tager helt til Norge for at besøge Austrått Fort med lidt ny viden og måske betragter disse imponerende kolde kæmper af stål med lidt nye øjne så er mit mål nået.

Veteranforeningen Bordgemeinschaft der Gneisenau er blevet opløst som forening i 2014. De sidste medlemmer er blevet indrulleret i Marine Kammaradschaft Kiel 1914. De sidste soldater fra mandskabet på Genisenau har fortsat med at mindes deres døde kammerater. http://www.mkkiel.de/

Dette er efter min opfattelse en del af bagkataloget til formidlingen af besættelsestiden i regionen og det nye Tirpitz med visionen om de store tyske kanoner ved Esbjerg Havn, du desværre i Danmark skal helt til Hanstholm for at besøge det sidste eksemplar af.

Denne historie fortæller baggrunden for de to store sæt kanoner ved Esbjerg Havn: Graadyb/Gneisenau på Fanø og Vogelnest/Tirpitz ved Blåvand/Ho.

Kriegsmarines kanonforsvar af Esbjerg Havn under anden verdenskrig er tæt knyttet til slagskibet Gneisenaus skæbne.

Der skulle lig på bordet i 1942 før der kunne komme nye tyske kanoner ud i klitterne til det tyske forsvar af Esbjerg Havn.

De første store tyske slagskibe efter 1. verdenskrig

Ny tysk selvtillid føres frem. De tyske slagskibe var ikke alene teknisk avanceret men også gennem designet i alle detaljer. Dødeligt smukke budbringere i de fremmede havene af den nye sorte ideologi og fornyet tysk selvtillid efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Intet var overladt til tilfældighederne når det tredje rige skulle promoveres. En kendsgerning der netop gør den ydmygende afslutning af forsøget på tysk sø-herredømme i 1945 endnu mere kontrastfyldt.

Tysk propagandafilm fra 1939 med Slagskib Gneisenau i hovedrollen i anden verdenskrigs første år og de første togter.

Der bliver smurt tykt på men filmen formidler os et indtryk af hvordan en sådan flydende tysk artillerikaserne fra anden verdenskrig med over tusinde mand fungerede.

Operation Juno 1940

Kriegsmarine infiltrerer i juni den britiske evakuering af Norge ad søvejen som opfølgning af Operation Weserübung fra april 1940: Besættelsen af Danmark og Norge. Den engelske skibs-ledelse beskyldes for store forsømmelser med hensyn til skibenes sikkerhed. Over 1500 mand mistede livet. Sænkningen mindede mest af alt om en likvidering.

Engelsk animation om sænkningen af det britiske hangarskib Glorius og 2 destroyere. Træfningen er dybt spektakulær og er stadig omdiskuteret.

Operation Berlin i 1941

Et kapertogt hvor de to søsterskibe Scharnhorst og Gneisenau i fælleskab sænkede over 115000 BRT. Eskaderen blev ført af Admiral Lütjens, der senere skulle opnå tragisk berømmelse under Operation Rheinübung. Togtet med Bismarck og Prinz Eugen, der førte til to verdensberømte katastrofer: Sænkningen af det engelske slagskib Hood og Bismarcks eget dramatiske endeligt i et blodigt kølevand.
Det var bl.a. det tal oven i de omkring 47000 BRT Gneisenau i forvejen havde sendt ned til fiskene, der gjorde at Royal Navy var blevet
rigtig godt træt af de to slagskibe og satte alt ind for at tilintetgøre dem.

Et skib i dok der efter to togter trænger til service på maskineriet og opdatering. Gneisenau kommer samen med sit søsterskib Scharnhorst til at ligge i dok i den franske havneby Brest i næsten et år. Reparationerne forsinkes af nye skader fra engelske bomber. Bombangrebet, der beskadiger Gneisenau svært kræver 78 dødsofre blandt mandskabet. I løbet af dette år omdannes Den franske havneby til en ruindynge på grund af de mange angreb de tre skibes tilstedeværelse medfører. Havnens tilstand fremgår tydeligt på billedet. Den tyske søkrigs strategi havde spillet fallit. Marco Hansen billedarkiv.

En dødsfælde for besætningen

Schlachtschiff Gneisenau gik endnu en gang dok i orlogsværftet Kiel for at reparere skader efter det lange togt der i februar 1942 have ført det gennem en dristig operation gennem den engelske kanal tilbage til Tyskland.

Slagskibenes hjemkomst til Tyskaland i 1942 blev solgt som en sejr. Fordi det var lykkes, at føre dem hjem lige for næsen af den britiske marine. Men i virkeligheden var det en falliterklæring og begyndelsen af enden for den tyske Kriegsmarines store skibe.

Den 26. 02. 1942 blev skibe færdigmeldt og ammunitionsmagasiner var blevet fyldt op igen og skibet skulle stævne ud til nye operationer i Norge.
England havde ikke glemt Gneisenau og de ydmygende nederlag det havde bidraget til at give nationens sømilitære selvværd.

Skibet blev bombet af Royal Air Force i natten mellem den 26. og den 27. 02. 1942.

Forskibet fik en træffer der gennembrød dækspanseret og andtændte drivladningerne (krudtet til granaterne) til forreste kanontårn (Turm Anton). En voldsom eksplosion rasede. 112 unge mænd blev stegt til døde i et totalt udbrændt forskib.

Gneisenau skulle oprindeligt være udrustet med 6 stk 38 cm kanoner og ikke den hovedarmering på 9 stk 28 cm kanoner skibet hejste kommando med. Kanonerne lå stadig klar i magasin og Kriegsmarine to den beslutning at nu skulle skibet endelig ombygges.
Det udbrændte forskib blev skrottet og resten af Gneisenau stævnede ud på værft i Gotenhafen (I dag Gedynia, Polen) den 04. 04. 1942.

De blev besluttet at der ikke skulle bruges flere ressourcer på nye projekter med store orlogsskibe. Måske var det gået op for nogle i Seekrigsleitung at slagskibet var et forældet våbensystem og en dødsfælde for besætningerne.
Gneisenau strøg officielt kommando den 01. 07. 1942.

Skibet blev til vrag og kannibaliseret for alt brugbart. Herunder bevæbningen. Tårn Bruno og Cæsar endte i Norge og forreste pjece styrbord sammen med bagerste pjece bagbord fra 15 cm mellemartilletriet endte i klitterne på Fanø. 4 stk 38 cm kanoner til Gneisenau fik ikke lov til at samle støv på depot men endte i stedet ved Guldager Station i Esbjerg hvor de skulle have været monteret i Batterie Vogelnest/Tirpitz.

Vi slutter af med en polsk ugerevy fra 1945 om oprydningen af havnen i Gdynia/Gotenhafen. her ligger nogle af resterne fra den tyske flåde nu som skrot.

Herunder vraget af Gneisenau. Her sluttede epoken om de tyske slagskibe.

Kilder

Litteratur

Kähler, Wolfgang: Schlachtschiff Gneisenau. Koblenz 1992.

Lund, Christian: CHILEAN REEFER’s korte liv 1939-1941. M/S Museet for Søfarts årbog 2001 (60), 85-96.

Bundesarchiv Militärarchiv Feiburg (BAMA)

Zeichnungen zum Schlachtschiff “Gneisenau” im Bestand RM 25

www

http://www.lexikon-der-wehrmacht.de

https://www.naval-encyclopedia.com

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.