Esbjerg Havn i Atlantvolden

Marinestation Esbjerg 1945

Den nye kaserne til Marinestation Esbjerg på Trafikhavnen hejser kommando i juni 1945. Nationalmuseet: http://samlinger.natmus.dk/THM/asset/3483.

Marinedistriktet i Esbjerg den 19. 06. 1945. En helt ny dansk kaserne hejser kommando i en tidligere tysk barak bygning på Trafikhavnen. En meget glædelig sommerdag på Esbjerg Havn. Det første hold befalingsmænd og værnepligtige kan flytte ind. Marine distriktet benyttede Luftværnskontoret i Kirkegade 1 frem til den 09. juni 1945. Her efter blev  kommandokontor og meldecentral indrettet i Havneadministrationsbygningen sammen med repræsentanten for de britiske marine myndigheder.

Rydningen af landminer i Danmark gik omstændighederne taget i betragtning hurtigt i 1945 efterfulgt af restoprydning og kontrolstygninger i årene 1946/47.
Denne succes overskygger det lange og seje træk med oprydningen i havstokken og på søvejene. Der blev ikke kun udlagt landminer under besættelsen i Danmark men havet, havstokken og havne var fyldt med kontakt og bundminer.

Sø- minerydningen var en langvarig opgave. Man kunne i mange år ikke bare sejle hvor man havde lyst i de danske farvande. Tvangsruterne for skibsfarten med de afspærrede områder i 1947. Efter: Hvem – Hvad – Hvor 1948 S. 166.

Søminer er langt mere teknisk komplicerede og stillede langt større krav til eftersøgning, desarmering og håndtering. Særlig i krigens sidste år var der sket en hæsblæsende udvikling på området. Det affødte et væld af forskellige minetyper som der ikke fandtes viden om i Danmark på det tidspunkt. Minerydnigen efter kirigen var en del af kapitulationsbetingelserne. Havstok, forstrand og søminerydningen blev dog et rent tysk/engelsk projekt i de første måneder efter befrielsen. Ind til der var oprettet og uddannet et tilstrækkeligt antal danske minehold forblev det danske bidrag administrativt.

læs mere om Trafikhavnen under krigen her:

Kriegsmarine fokus på forsyning i Esbjerg Havn 1940 – 45

Der fandtes på det tidspunkt efter 5 års besættelse ganske enkelt ikke ressourcer i Danmark på området. Forholdet mellem admiralitetet og de engelske myndigheder i Danmark var i denne periode alt andet end hjerteligt. Ledelsen i Søværnet var stærkt forarget over det engelske diktat og indsættelsen af tyske marine-enheder fra danske havne. Englænderne beskyldte derimod danskerne for at yde en alt for langsom og lille indsats i oprydningen af deres eget land. Engelsk fokus i søminerydningen var på bælterne og Kattegat.
Søværnets Minerydningstjeneste kom så småt i gang med arbejdet på strandene i løbet af august 1945 efter at have uddannet mandskab hos tyskerne.

Det tyske afviklingshold

”Reststaab Seekommandant Süd” blev etableret til formålet med den tidligere marinestabschef fra 44/45 i Esbjerg, Fregattenkapitän M. A. Dr. Hermann Schneider. Han stod med ansvaret for den tyske sømine- og ammunitionsrydningsteneste i maj/juni 1945 i Esbjergområdet.

  1. Kommandostationen: (Hulvejen/Hotel Royal), Fregattenkapitän M.A. Schneider, Chef.

  2. 12., 15. og 16. Sicherungsflotille: (Østre Havn. Patruljefartøjer samlet i 15. Sicherungsflottille, klar til afgang med 6 timers varsel): Korvettenkapitän Hovald.

  3. Sperrwaffenkommando: Tilsyn med miner og minerydningsmateriel. Rydning af havnekajer, Kapitänleutnant Krämer.

  4. Torpedoregelstelle: (Torpedoværksted og materieldepot), Kapitänleutnant Krämer.

  5. Torpedo og minedepot: (Fourfeld Gravlund), Kapitänleutnant Krämer.

  6. Artilleriewaffenkommando: (Vedligeholdelse og tilsyn med artillerimateriel. Herunder Kystbefæstningsanlæg og depot for Kriegsmarine sprængmateriel), Kapitänleutnant Krüger.

  7. Nachrichtendienst: (Radio, telefon og fjerskriveranlæg samt lageret til radio- og radardepotet på F.D.B. Cigar og Tobaksfabrikker i Esbjerg. Oberleutnant Marzusch.

  8. Ausrüstungsstelle: (Trafikhavn. Skibsinventar og forbrugsgods), Oberleutnant Schäffer.

  9. Verpflegungsstelle: (Proviantmagasin), Stabsint. Hessler.

  10. Marinekraftfahrkompanie: (Trafikhavnen. Vognpark for Kriegsmarine og hær. Værksted), Kapitänleutnant Puchmeister.

Sammensætning af de tyske marinestyrker i Esbjerg slutningen af maj 1945.

Styrketal pr. 31. 05. 1945: 840 mand.

Fordeling:

Sicherungsflotille: 179, Reststaab Seekommandant: 111, Marinekraftfahrkompanie: 45, Opsamlingslejer ved Hjertingvejen (Pi. Lande Ausbildungskompanie): 500 og Fanø: 5

Oprydningsarbejdet var organiseret af den tyske marineadministaration i Esbjerg og Sperwaffenkommando (Søminevæsen/kommando) efter engelsk ordre og under engelsk kommando.

Supreme Headquarters Allied Expeditionary Force

(SHAEF) ordre til Seekommandant Süd

Udstedt efter inspektion af Esbjergområdet i dagene 23. til 26. maj 1945:

Lnt. Com. Holmes. A. N. C. O.

”Cuvs and minesweepers are to be reduced to minesweeping strength and all rating discharched ashore are to be employed removing demolitions charges placed in the quaes.”

Nøglepersonellet fra den tyske Krigsmarine i Esbjerg blev opdelt i et antal hold med hver deres speciale.

Fordeling af opgaver i Reststaab Seekommandant Süd.

  1. Sicherungsflotille: Klargøring til minestrygning. Besætningen reduceret. Flotillen klargøres til afgang på 6 timers varsel. Afventer SHAEF ordre. Flotillens kassebeholdning 332000 Kr. indsat den 1. 6 i Landmandsbanken, Esbjerg for Nationalbanken, København (SHAEF).

  2. Kapitänlnt. Gillert: Uskadeliggørelse af udlagte forstrandsminer på strækningen Blaavands Huk – Henne Strand – og ved Thyborøn. Ved Nymindegab, Hvide Sande og Søndervig er minerne ikke udlagt men ligger på stranden (danske miner).

  3. Kapitänlnt. Krämer: Rydning af sprængstoffer udlagt i havnekajerne. Ilandtagning af miner fra lægtere. Vedligeholdelse af Torpedo og minestrygningsmateriel. Tilsyn med sprængstoffer m.v.

  4. Kapitänlnt. Popp: Optagning og sprængning af grundminer (kabelminer) såvel i som udenfor Esbjerg Havn.

  5. Oberlnt. Hashagen: Sprængning af K.M.A. Langs den Jyske Vestkyst. Først ved Skallingen og Søren Jessens Sand af hensyn til skibsfarten på Esbjerg Havn, dernæst ved Rindby og Søndervig, hvor telegrafkablerne til Frankrig og England udgår.

Efterhånden som de forskellige tyske tjenestesteder blev overtaget af Søværnet, blev de tyske hold samlet i de tyske barakker i Østhavnen. Marco Hansen/Geodatastyrelsen.

Klar til German Mine Sweeping Administration (G.M.S.A).

For Kriegsmarine sluttede krigen ikke den 4. maj 1945

G.M.S.A blev officielt dannet den 21. juni 1945 under allieret kontrol og med Royal Navy som ansvarlig. Formålet var at rydde Østersøen, Kattegat og Nordsøen for miner. Organisationen kom til at bestå af 27000 mand og næsten 300 fartøjer fra den tidligere tyske Kriegsmarine. Danmark blev beordret til at stille havne og værftkapacitet til rådighed for de tyske minestrygere. En ordning der så kort tid efter krigen havde sine udfordringer.

Alle egnede tyske fartøjer i Esbjerg Havn er fra den 29. maj udstyret til minestrygning efter allieret ordre og klar til afgang med 6 timers varsel. Alle 19 tyske skibe er løbet af maj måned 1945 samlet i Østre Forhavn.
De sidste tyske skibe forlod Esbjerg mod Cuxhaven den 20. juni 1945. Bidraget fra Esbjerg Havn til efterkrigs minestrygningsflotillen er samlet sammen med skibe fra de tidligere tyske 12. 15. og 16. Sicherungsflottille. Skibene fra de tre flotiller samles under betegnelsen 15. Sicherungsflotille i denne nye minestrygnings organisation under tysk flag og allieret kontrol som bidrag i et fælles europæisk projekt til at frigøre søvejene for skibsfarten i efterkrigstiden.

Tyske forpostbåde som minestrygere er ved at være klar til nye opgaver i Nordsøen i starten af juni 1945. Fotografiet viser tre af disse tyske patruljefartøjer, der her er udrustet til minestrygning og ligger til ved Englandskajen i Esbjerg Østre Forhavn. Skibene er endnu bevæbnet. Kanonerne blev fjernet fra fartøjerne i løbet af sommeren 1945. Bådene bærer stadig deres taktiske numre her på billedet og kan derfor identificeres. Navnene er: Fra højre VS (Vorposten Sicherungsboot) 1506 ex. V (Vorpostenboot) 1212, motortravler L. Ruyl og VS 1501 , der inden april 1944 hed V 1203. Ombygget motortravler G.F. Zimmermann. I stævnen er monteret grej (Räumgeschirr) til rydning af akustiske miner (G.B.T. = Geräusch Boje Turbine, øgenavne: ”Rabatzboje”, ”Raddeldaddelboje” eller ”Gebetoni”). Støjturbinen kunne sættes til forskellige lydbilleder alt efter hvilket fartøj man ønskede at efterligne. Støjturbinenerne sænkes ned foran stævnen med udlæggeren/spiret (Kaldt ”Spargel”) de er monteret på. Turbinerne bliver drevet af skibets fart og efterlignede den skibs/skruestøj som skulle bringe miner med akustisk tænding til eksplosion i god afstand foran skibet. På skibene på billedet er bøjerne monteret i tandem for at øge effekten. Marco Hansen/avestdk.

Kilder: KTB 8. Sicherungsdivision. Erich Gröner: Die deutschen Kriegschiffe 1815 – 1945. Band 8/2. s. 532 & 253.

Den store oprydning på Esbjerg Havn

Kommando Krämer er her i gang med rydningen af sprængkamre på Dokhavnen i juni 1945. Billedet blev bragt i Vestkysten den 11.06.1945 og det daterer det til oprydningsarbejdet i juni 1945. Soldaterne står omtrendt der hvor du i dag kører fra Fanøfærgen. Fotografiet hører til en samling af købebilleder optaget i juni 1945, der var i omløb efter besættelsen. Marco Hansen/avestdk.

En udfordring var det at tømme alle bunkere for ammunition efter krigen. Det var et tidskrævende indsamlings arbejde. Men ammunitionen var til at få øje på. Minerne var en anden sag.
Minehold Krämer havde ansvaret for rydning og transport først til depotet i Gravlunden og herefter til Kallemærsk Hede i Blåvand. Kommando Krämer førte også tilsyn med Torpedoregelstelle (torpedoværkstedet) under oprydningen. Søværnet registrer 106 stk LMB miner med 700 kg TNT i hver på lægtere i Esbjerg Havn i juni 1945.

Dokhavnskajen til højre for billedet med sprængkammeret. Magnetminer af typen LMB: Luftmine Type B med 700 kg TNT på danske minepramme i Dokhavnen ved kulforretningen i juni 1945. En magnetmine er en bundmine med et fintfølende brændrør der reagerer på forandringer i magnetfeltet når en stor jerngenstand som et skib passerer hen over den. Marco Hansen/avestdk.

Folk fra Minenkommando Krämer tog minerne i land og lagde dem i første omgang op i Ammunitionsdepotet ved Gravlunden. Alle miner af typen LMB var flyttet fra Esbjerg Havn til det midlertidige depot i Gravlunden den 30. 06 1945. Herefter blev minerne transporteret videre til et nyt depot i Blåvand i slutningen af juni måned.

Læs mere om depoterne ved Fovrfeld Gravlund:

Kriegsmarine mine og ammunitionsdepot ved Gravlunden


Minerne bliver samtlige sprængt på Kallemærsk Hede i løbet af juli 1945. Rydningen af de mange sprængkamre i havnekajerne i Esbjerg blev påbegyndt i starten af juni 1945.
Havnekajerne var mineret med både sprængladninger og modificerede torpedo- krigsladninger på 142 kg.
Status pr. 30. 06.1945 opgives til:
184 ryddede miner i havnekajerne på Esbjerg Havn.
En rest på 30 stk manglede optagning i Fiskerihavnen.

Minekommando Popp på job. Vandsøjlen fra sprængningen af en R.M.B. mine med 480 kg sprængstof i indsejlingen til Esbjerg Fiskerihavn. Kabel- Bundminerne i indselingerne ved havnebassinerne rørte minerydderne helst ikke. Fiskerihavnen skulle i gang hurtigst muligt. Minerne blev strøget på den nemme måde og bort sprængt på stedet. Der var udlagt 9 stk R.M.B. med 800 kg sprængstof op af kajmurerne i Trafikhavnen og Englandshavnen. Minerne var for store og tæt på bygninger til at blive sprængt bort. Disse blev taget op med hjælp fra dykkere og desarmeret. Marco Hansen/avestdk.

Den store oprydning langs den Jyske Vestkyst

Afviklingen af de tyske minefelter skulle optage samfundet i mange år fremover.

Mere om K. M. A. miner og det tyske forsvar fra vandsiden:

Kriegsmarine forsvar af Esbjerg Havn fra vandsiden 1940 – 45

Når en K.M.A mine først var udlagt fandtes der kun en metode for at stryge den. Det var at borsprænge minen.

K.M.A.- og forstrandsminerne var vanskelige og tidskrævende at rydde efter krigen og beskæftigede marinens minehold til et godt stykke op i 1950´erne.

Minørerne spændte et 400 m langt vodtov mellem to kuttere som blev trukket langs med havbunden.

Når tovet blev hængende i noget på havbunden blev en hjelmdykker sendt ned for at inspicere fundet. Var det en mine blev en sprængladning anbragt. Størrelsen af ladningen var afhængig af hvordan minen lå på havbunden. Størrelsen kunne svinge mellem 5 og 30 kg. Minerne var i tidens løb sunket ned i dyndet og lå spredt på alle tænkelige måder pga. tidevandet.

Forstrandsminerne var søminer nedgravet i vandkanten. Minerne blev hurtigt spredt eller sank ned i dyndet, hvor de var vanskelige at spore. Disse miner udgjorde den største arbejds byrde for mineholdene efter krigen. Midt i 1950´erne var minerydningen på strandene Henne, Vejers, Søndervig og Thyborøn stadig ikke afsluttet.

03. 06. 1950: Rydning af K. M. A. og forstrandsminer, Vestkysten

Ude på havet blev den første sø-mine strøget under dansk flag den 09. oktober 1945 af skibet M 83.
Chefen for den tyske sø og strand- minerydnigs-tjeneste på den jyske vestkyst indstillede med resten af sit hold arbejdet den 01. november 1945.

Forstrandsmine sprænges den 1. 5. 1951 af marinens minehold ved telegrafkablet på Søndervig strand. Eksplosionens størrelse fortæller noget om hvor farlige disse krigsefterladenskaber var. Nationalmuseet: http://samlinger.natmus.dk/THM/asset/3485.

Der findes stadig i dag miner og dele af miner fra 2. verdenskrig der ude i Nordsøen, ikke kun af tysk fabrikat.

I forbindelse med projektering af hav vindmølleperken Horns Rev 3 har Energinet.dk har udgivet en meget informativ rapport på pdf: Study Uxo Kriegers Flak

Uxo (Unexploded ordnance): Ueksploderet ammunition.

Kilder

Rigsarkivet, Nationalmuseet, Esbjerg Havn.