Guidet tur i den tyske kanonbunker på Fanø i 1946

Besættelsesfilmen 1946: Guidet tur i en tysk marinekanonbunker type M184 i det tidligere tyske Batterie Graadyb/Gneisenau, Byens Grønning, Fanø.Næste fortælling fører os over dammen til Fanø hvor vi er gæster hos Søværnet. På samme årstid som her i 2018 bare for 71 år siden. Nordspidsen af Fanø vinteren 1946. Marinedistriktet har siden juli 1945 bevogtet og vedligeholdt det tideligere tyske 150 mm batteri sammen med de øvrige anlæg af interesse med et hold værnepligtige, der havde indrettet kaserne i hotel Rindbyhus på Fanø.

Grådyb batteriet var et af de anlæg som blev øremærket til fremtidig anvendelse i det danske forsvar. Kanontårnene stammede fra mellemartilleriet på det tyske slagskib Gneisenau og bar betegnelsen 15 cm SK (Schiffskanone) C/28 in Drh (Drehlafette) LC/34. Den tyske kamuflage er her i 1946 blevet malet over. De tyske kanoner fra mellemartilleriet på Slagskibet Gneisenau fortsætter efter krigen i dansk NATO-tjeneste som hovedbatteri på det nye Stevnsfort og tårnene bærer fra det tidspunkt deres danske betegnelse: 150 mm K M/30 Ka2 M/28. Stevnsfortet hejser kommando i 1953 og først bliver nedlagt i 2000. I dag kan du stadig opleve de gamle kanontårne på Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Filmholdet starter rundvisningen udenfor det sydligste kanontårn; “Turm Gneisenau”:

Det tyske tårn nr. 2 i kystbatteriet på Byens Grønning har rørene med bundstykkenummer 1013 og 1015. Tårnet skulle blive monteret ca. 200 m fra indgangsbunkeren på Stevnsfort og blev benævnt pjece 1 i Stevnsfortets hovedbatteri.Klip1: Kanontårnet er siderettet agter ud mod øst og bort fra Vesterhavets salt og barske blæst. Vejret var i sær hård ved tårnets manchetter af sejldugspressenning omkring kanonerne der beskyttede mekanikken i tårnet. Skorstenene i forgrunden er udstødningerne fra de to strømgeneratormotorer i bunkerens maskincentral. Bagbord rør 1013 er højderettet til maks elevation + 40° og styrbord rør 1015 sænkes til maks plongering på – 10°, hvorefter det eleveres tilbage til normal ladestilling. Tårnene er konstrueret til brug på et orlogsskib. Derfor er det nødvendigt at kanonrørene kan plongeres (sænkes) under horisontalplanet, sådan at der kan skydes selv om skibet krænger i søen. Kanonerne har elektrisk sideretnings- og hydropneumatisk højderetningsmekanisme. Hele pjecen kan også håndbetjenes i nødstilfælde.

Klip 2:

Bunkerens indgang under resterne af sløringstativet. Vi kan se at sandfygning altid er en afgørende medspiller ved Vesterhavet. Trappen i indgangspartiet er blevet godt fyldt op.

Klip 3:

Adgang til bunkerens fordelingsgang gennem det gastætte stålskot.

Klip 4:

Kig ind i bunkerens fordelingsgang i baggrunden ses indgangen til omladerummet med et glimt af elevatorstolen til ammunitionshejset. Den værnepligtige er på vej ind i maskincentralen.

Klip 5:

Maskincentralen i bunkeren. Elværket gøres klar til opstart. Det er ikke kun for flmholdets skyld men er en del af vedligheholdelsesproceduren. Hele anlægget blev startet op en gang om ugen og motorerne kørte i 2 timer. I hver bunker var 2 elværk. En dieselgenerator til ammunitionsophejsning og sideretning og en motor til lys. Vi ser bunkerens elværk til belysningen få lidt smøreolie på løfterne. En 4 cyl. 80 HK Klöckner-Humbolt-Deutz dieselmotor på 1600 O/M tilkoblet en 380/220V 76/132Amp. 40 kW. 50 kV. cos ø 0,8, generator med automatisk spændingsregulering af mærket AEG.

Klip 6:

Vi er kommet til hovedmotoren nu, der efterses af en værnepligtig inden opstart. En 6 cyl 150 HK dieselmotor fra Motorenwerke Mannheim (MAN) på 1100 O/M med en 230V – 391 Amp. 90 kW 1000 O/M generator fra Siemens Schuckert til drejning af tårnet og betjening af ammunitionshejs.

Klip 7:

Klarmelding over bunkertelefonen. Styrepulten her åbnes for trykluften til opstart af dieselmotorerne og strømmen slås til på hovedtavlen.

Klip 8:

Det store omladerum lige under kanontårnet ved elevatorstolen. 150 mm granat langes over til elvatorens ladebord fra magasin.

Klip 9:

Kig ind i et af de to granatmagasiner omkring omladerummet. Til højre er brisant- og til venstre panserbrydende granater. De sidste er nærmest en massiv jernklump og er ikke beregnet til at detonere ved anslag men først efter de har gennemtrængt panseret på et krigsskib. Pansergranaterne er derfor udstyret med bundbrændrør (hullerne). Vægten på 45,3 kg stykket i modsætning til brisantgranatens 25.3 kg.

Klip 10:

Oversigt over en magasinreol til 150 mm. Temperaturen måles dagligt.

Klip 11:

Nærbillede af de 2 omladeborde i elvatorstolen kanon. Det øverste er til granaten og det nederste til drivladningen. Ammnitionselvatoren hejser Projektil og ladning op i tårnet på 5 sek. Den værnepligtige begynder at entre op i tårnmaskinrummet. Kameraet følger med op langs ammunitionselevatorstolen til bunden af tårnmaskinrummet.

Klip 12:

Ankomst på lejderen i tårnmaskinrummet lige under drejeskiven. Til venstre i forgrunden kan vi se den øverste del af trykpumpen til hydraulikanlægget.

Klip 13:

Et hurtigt glimt af kædetrækket for den manuelle sideretnigsmekanisme under drejeskiven. Der er lukket op for trykluften. Motorgeneratoren kobles til og igangsætteren betjenes.

Klip 14:

Fotografen er oppe i tårnet og filmer gennem det åbne bundstykke, kammeret og røret på 150 mm Styrbord kanon. Det er her inde det 25 kg tunge granat bliver accelereret op til en hastighed på 825 m/sek af drivladningen og kan skydes ud på 22 km.

Klip 15:

Kanonen eleveres og producentens stempel (Reihnmetall Borsig) samt bundstykkenummeret 1015 og vægt, der fortæller os hvilket af tårnene vi er på besøg i her for 71 år siden.

Klip 16:

Kanontårnets bagvæg med agterste skot.

Klip 17:

Den værnepligtige træder ud i det fri på bunkerens dæk.