Den store oprydning langs den Jyske Vestkyst
Afviklingen af de tyske minefelter skulle optage samfundet i mange år fremover.
Mere om K. M. A. miner og det tyske forsvar fra vandsiden:
http://www.atlantvoldsydvest.dk/2016/12/29/tysk-forsvar-af-esbjerg-havn-fra-vandsiden/
Når en K.M.A mine først var udlagt fandtes der kun en metode for at stryge den. Det var at borsprænge minen.
K.M.A.- og forstrandsminerne var vanskelige og tidskrævende at rydde efter krigen og beskæftigede marinens minehold til et godt stykke op i 1950´erne.
Minørerne spændte et 400 m langt vodtov mellem to kuttere som blev trukket langs med havbunden.
Når tovet blev hængende i noget på havbunden blev en hjelmdykker sendt ned for at inspicere fundet. Var det en mine blev en sprængladning anbragt. Størrelsen af ladningen var afhængig af hvordan minen lå på havbunden. Størrelsen kunne svinge mellem 5 og 30 kg. Minerne var i tidens løb sunket ned i dyndet og lå spredt på alle tænkelige måder pga. tidevandet.
Forstrandsminerne var søminer nedgravet i vandkanten. Minerne blev hurtigt spredt eller sank ned i dyndet, hvor de var vanskelige at spore. Disse miner udgjorde den største arbejds byrde for mineholdene efter krigen. Midt i 1950´erne var minerydningen på strandene Henne, Vejers, Søndervig og Thyborøn stadig ikke afsluttet:
Ude på havet blev den første sø-mine strøget under dansk flag den 09. oktober 1945 af skibet M 83.
Chefen for den tyske sø og strand- minerydnigs-tjeneste på den jyske vestkyst indstillede med resten af sit hold arbejdet den 01. november 1945.
Der findes stadig i dag miner og dele af miner fra 2. verdenskrig der ude i Nordsøen, ikke kun af tysk fabrikat.
I forbindelse med projektering af hav vindmølleperken Horns Rev 3 har Energinet.dk har udgivet en meget informativ rapport på pdf: Study Uxo Kriegers Flak
Uxo (Unexploded ordnance): Ueksploderet ammunition.
Kilder
Rigsarkivet, Nationalmuseet, Esbjerg Havn.
You must be logged in to post a comment.