Esbjerg Havn i Atlantvolden

Target of Opportunity

Af Carsten Petersen

Historien om angrebet på Esbjerg i 1944 er ud over Carsten Petersens egne bøger, blevet publiceret i bogen Fanø i Atlantvolden. Esbjerg Havn i Atlantvolden genopfinder ikke den dybe tallerken og takker derfor for dette indlæg, der efter min opfattelse stadig holder i den grad. Jeg hører til dem, der kan godt huske hvordan det var, at stå i kø på biblioteket når Carstens bøger udkom. Marco Hansen (red.)

Amerikansk angreb på den tyske flyvestation i Esbjerg

Søndag den 27. august 1944 startede en kæmpeformation med Berlin som mål. Hovedstyrken bestod af samtlige bombeenheder i 8th Air Force undtagen 384th Bomber Group.

Den angribende styrke bestod i alt af 1203 tunge bombefly og 871 eskortejagere. Indflyvningen fandt sted ad tre forskellige ruter, med hver sin Bomber Division. På grund af dårligt vejr over målområdet blev hele styrken tilbagekaldt, da den var i færd med at krydse den jyske vestkyst.

2nd Bomber Division, som bestod af 406 B-24 Liberator og en eskorte på 50 P-38 og 134 P-51, returnerede over Vadehavet. På vejen hjem bombede 34 B-24 øen Helgoland. Ved hjemkom­sten til England var 3 bombefly blevet beskadi­get, og af jagereskorten var 7 Mustangs blevet beskadiget.

3rd Bomber Division bestod af 426 B-17, og de blev beskyttet af 180 P-51. Denne formation kom ind over det sydlige Jylland og fortsatte til Lol­land, hvor styrken drejede rundt og fløj tilbage over Schleswig-Holstein. Under turen tilbage mistede amerikanerne to bombefly og 3 jagerfly på grund af luftværnsskyts.

En formation af amerikanske B-17G bombefly, også kaldet ’’Flyvende Fæstninger”, og nok amerikanernes mest berømte bombemaskine. Bombelasten var ikke særlig stor i forhold til f.eks. Fancasteren, men amerikanerne gik ind for præcisionsbombning om dagen og bombede bl.a. punktmål i den tyske industri, der gjorde stor skade på krigsproduktionen. Englændernes taktik gik mere i retning af at afbrænde by efter by og derved forårsage skader på den tyske krigsproduktion. Wikimedia.

De fly, som den dag kom ind over Esbjerg, tilhørte 1st Bomber Division. Denne enhed startede fra England med 371 B-17 og en eskorte bestående af 167 P-51. På vej over Nordsøen skrumpede jagereskorten ind fra 167 til 156 Mustangs. På vej ind over Midtjylland fik 1st Bomber Division over radioen at vide, at vejret over målområdet ikke ville tillade et koncentreret angreb og styr­ken blev beordret til at returnere til England.

Da flyene efter aflysningen af angrebet drejede vestpå, kom de igen over Vestjylland. Klokken var da ca. 14.30. En del af jagereskorten bestod af 20th Fighter Group, som opererede fra flyvepladsen Kings Cliffe i England. Enheden bestod af tre eskadriller, nemlig 55th, 77th og 79th Fighter Squadron.

Esbjerg overflyves

En tysk rapport lyder:

Klokken 13.10-14.40. Gennemflyvning af Flakbereich i 4500-6000 me­ters højde, enkelt i 2400 m højde, af fjendtlige bombe- og jagerenheder (ca. 120-200 Flyvende Fæstninger og Mustangs) fra øst mod vest. Må­lene blev beskudt af det tunge Marine- og Luftwaffeflak (optisk). Resultater blev ikke observe­ret.

De amerikanske bombefly holdt sig lige over sky­dækket, som tyskerne rapporterede til at befinde sig i 4000 m højde. Tyskerne affyrede i alt i dette tidsrum:

Batteri SkudKaliber
2./204 (Femhøje) 16710,5 cm
3./204 (Fanø Nord) 6710,5 cm
4./204 (Måde) 121 10,5 cm
5./204 (Gjesing) 38 10,5 cm
6./204 (Melbjerg/Fanø Mitte) 108 4 cm
4. F. A. S. II (Flakartillerieschule II der Luftwaffe) 211 5 cm

Flyene kom fra 1st Bomber Division, og forreste del af denne, nemlig 1st Combat Wing, passere­de ud over Fanø. På den nordlige del af Fanø kastede et enkelt fly fra denne formation, nemlig en B-17G fra 91 st (A) Bomb Group, sin bombe­last bestående af 10 x 500 Ib GP bomber. Dette angreb blev bemærket fra Esbjerg og klokken 15:23 indløb meldingen:

To steder brand på nordspidsen af Fanø.

1st Combat Wing fortsatte til Helgoland, hvor der i alt blev der kastet 27,5 tons bomber. 1st Combat Wing fortsatte til Helgoland, hvor der i alt blev der kastet 27,5 tons bomber.

Esbjerg flyveplads bombes

41 st Combat Wing bestod af 303rd og 379th Bomb Group. Normalt var 384th BG det tredie element i denne formation, men den 27. august 1944 var 384th BG den eneste bombeenhed i hele 8th Air Force, der ikke var på vingerne. 303rd BG fløj forrest, og de tre Group Leaders var Capt. Robert Lynch, Lt. Leonard Brown og Lt. W R Flesh. Disse tre personer havde ansva­ret for, at enhedens tre eskadriller holdt sammen og at de enkelte fly holdt deres plads i formatio­nen. Det var også deres ansvar at lede et even­tuelt angreb og koordinere forsvaret, hvis forma­tionen blev angrebet af tyske jagere.

41st Combat Wing på vej ind over flyvepladsen ved Esbjerg. De to lyse striber er røgen fra stifindermaski- nens mål markeringsbomber, som blev kastet for at kunne korrigere for vindafdrift. De små mørke ‘klatter’ bag formationen er detonerende 10,5 cm luftværns granater. Carsten Petersen

Selve chefen for hele 41st Combat Bomber Wing var brigadegeneral Robert Travis, og han be­fandt sig om bord i en B-17 fra 303rd BG. Det var denne mand, der valgte Esbjerg flyveplads som mål i stedet for at bringe bomberne tilbage til England efter, at 41st CBW var vendt om over det nordlige Lillebælt. Klokken 14.55 blev der givet forvarsel i Esbjerg og kun to minutter sene­re gik det over til alarmtilstand for endelig at en­de med flyvervarsel for Esbjerg og Fanø klokken 15.00. Klokken 15.03 faldt de første bomber over flyvepladsen nordøst for byen. Disse bomber blev kastet af 303rd ‘Hell’s Angels’ Bombard­ment Group.

Denne enheds officielle indberetning lyder:

Syvogtredive (37) fly fra 303rd Bomb Group fløj som 41st A Combat Air Wing på missionen, hvor target of opportunity Esbjerg flyveplads i Dan­mark blev angrebet. Det primære mål ved Jo- hannisthal (nordlige Berlin) i Tyskland blev ikke angrebet på grund af dårlige vejrforhold. Fireog­tyve (24) fly kastede 115 x 1000 GP og 10 x M17 over Esbjerg flyveplads. Træffere blev scoret i hangarområde og mod et jernbanespor. Ingen fjendtlige fly set. Luftværnsilden var moderat og nøjagtig og resulterede i et fly tabt, tre større og 13 mindre kampskadede fly. Ti mand savnes. Egne jagere ydede excellent støtte.

Det nedskudte fly blev ifølge danske øjenvidner ramt klokken 15.12. Flyet blev ramt af en fuld­træffer i kroppen umiddelbart bag ved vingerne og brækkede fra hinanden i luften. Flyet var en B-17G (serial 43-37629 kodet PU-A) tilhørende 360th Bomber Squadron og fløj i første position i den nederste del af formationen. Hele 1st Lt. Yarnall’s besætning blev dræbt. B-17eren var tilgået 303rd BG den 27. juni samme år og hav­de endnu ikke nået at få et kælenavn som ho­vedparten af de resterende fly i enheden.

lst Lt. Yarnalls besætning foran deres B-17. Hele besætningen blev dræbt, da de blev skudt ned over Esbjerg den 27. august 1944. Carsten Petersen/Søren Flensted; http://www.flensted.eu.com/1944111.shtml

Ingeniør Otto Bache oplever angrebet i Esbjerg og skriver følgende til sin familie:

[…] Else og jeg var øjenvidner til, at tyskerne i den sidste formation fik en fuldtræffer på en af dem, der skiltes fra sin hale og faldt brændende ned nordvest for byen. Det var et skrækkeligt syn. Halen faldt meget langsommere og blev af mange taget for endnu en nedskudt maskine. Jeg føler mig ikke overbevist om, at de opgivne tal (en bombe og to jagere) er sande. En jeg kender så en jager falde i spin, som om den var ramt, for fra ca. 100 meters højde at gå i et rasende dykangreb over flyvepladsen, som var blevet ramt af 8-10 raketter eller lignende fra bomberne. Disse efterlod en hvid stribe i luften. Vi har aldrig set sådan nogle for. Flyve­pladsen var også genstand for et raskt angreb fra nogle jagere, som kom susende ind fra vandet og på vejen fra ca. 30- 50 meters højde bestrøg bunkers og stillinger omkring byen. Jernbanen sprængtes ved Guldager i nærheden af flyvepladsen, og hovedvejen til Varde er i dag spærret på grund af forsagere…

Kærlig hilsen O.

Endnu et fly fra 303rd BG gik tabt under angre­bet ved Esbjerg. B-17 (PU-P) 42-37841 med tilnavnet ’Banshee’ blev ramt af en luftværnsgranat, da den befandt sig over Esbjerg flyveplads. Granaten fjernede en stor del af halen, herunder en del af side- og højderor. Agterskytten, S/Sgt. Milt I. Ross blev dræbt, da hans kanontårn blev blæst i småstykker og han faldt ud. S/Sgt Ross blev begravet sammen med besætningsmedlem­merne fra Yarnall’s fly, og tyskerne fandt aldrig ud af, at det drejede sig om to forskellige besæt­ninger. ’Banshee’ var et gammelt fly, som var på sin 97. mission, hvilket var en rekord for en B-17 under denne del af krigen. Flyets pilot, 1st Lt. Hallum var i stand til at krydse Nordsøen, og da han befandt sig omkring 15 km fra flyvepladsen Middlesham, beordrede han besætningen til at springe ud med faldskærm. Besætningen overle­vede faldskærmsudspringet, og B-17’eren styrte­de ned ved Badingham.

Jagerflyene angriber

Bombeflyene var ca. 6 minutter forsinkede, da de foretog deres angreb på Esbjerg flyveplads. Da jagereskorten fløj hurtigere end bombeflyene, var P-51’erne nødt til at finde et venteområde inden angrebet. Oberstløjtnant Cy Wilson beslut­tede, at 20th Fighter Group skulle angribe flyve­pladsen efter, at bombemaskinerne var færdige. Inden jagerangrebet foretog han en rekognosce­ring af området med White Section som sikring, medens resten af 55th Fighter Squadron vente­de i området ved Bramming.

P-51 ” Mus tang” jagerfly, der deltog i angrebet på Esbjerg flyveplads. Bemærk, at bogstaverne tilsammen danner ordet KI*L L (’’dræb”) foto: Burford.

White Section bestod af Wilson, Brown, Ander­son og Bowman. Harley L. Brown fortæller: ‘Bomberne lagde deres æg på Esbjerg flyve­plads. Et pragtfuldt job, da røg og ild var enorm fra forskellige områder. Oberstløjtnant Cy Wil­son, leder af vores Group, cirklede over flyve­pladsen i en højde af omkring 15.000 fod og ob­serverede skaderne i 10 til 15 minutter, hvilket var hans fejltagelse, da han ventede for længe og lod tyskerne blive klar til at modtage os.

Medens Wilson udførte sin rekognoscering, gik resten af 55th Fighter Squadron på jagt omkring Bramming. Statens Civile Luftværn opgør ska­derne i Bramming-området til at omfatte ødelag­te tog og beskudt jernbaneterræn ved listed og Bramming.

Efter disse beskydninger blev 55th Fighter Squa­dron beordret ind over flyvepladsen. Lige inden flyvepladsen beskød Dan Oxley en personbil og havde den ære at ødelægge chefen for Esbjerg flyveplads’ bil. Da angrebet startede, kom den tyske kommandant kørende i sin bil. Han sprang hurtigt ud og søgte dækning i en skydestilling af beton, der oprindeligt var beregnet til vagten. Derved reddede han livet, men bilen blev totalt ødelagt.

Cy Wilson, der styrtede ned i indsejlingen til Esbjerg efter angrebet på Esbjerg flyveplads. Wilson overlevede og blev ta’get til fange af tyskerne, der kendte til hans afdeling på grund af de mange tog den havde ødelagt. Wilson gik nemlig ind for, at eskortejagerne skulle have lov til at opsøge mål på jorden, og det var ofte tog det gik ud over. Carsten Petersen

2nd Lt. Harley Brown mindes angrebet på flyve­pladsen:

Tyskerne skød ikke, før vi var på kanten til flyve­pladsen. Så brød helvede løs, himlen var sort af flak og sporlys. Cy råbte ‘Hit the deck’ og fra da af var min P-51 ikke mere end 1 til 3 fod over dækket, undtagen når jeg var nødt til at stige på grund af hegn, træer, høstakke og bygninger. Jeg beskød adskillige maskingeværstillinger på flyvepladsen. Under beskydningen sparkede jeg på roret ved brede mål, så jeg fik bedre dækning med mine 12,7’ere. Jeg fortsatte på dækket indtil en km ude over havet. Mellem flyvepladsen oghavet var en lille bygning med to eller tre rum med en masse antenner og tårne stikkende ud af taget og omkring bygningen. Jeg regnede med, at det var en radio- eller radarstation og gav det derfor en god gang lak.

Harley Brown, der var ankommet til 20th FG den 11. august 1944, fløj sammen med oberstløjtnant Wilson, da denne faldt ned over indsejlingen til Esbjerg:

Netop som jeg krydsede kysten, kom en 30 til 40 fod stor båd i mit sigte, og jeg gav den en salve. Jeg begyndte at stige, og da jeg kiggede til højre, så jeg Cy omtrent 200 meter fra mig også i færd med at stige. Han sagde: Jeg er ramt – kom over og inspicer mig. Jeg trak nærmere indtil 20 yards og så, at hans fly var gennemhul­let. Bag cockpittet kunne jeg se store huller tværs gennem kroppen. På netop dette tidspunkt begyndte røg og ild at komme ud af motoren, cockpit-taget blev kastet og han sprang ud. Jeg kredsede, medens han kom op i sin gummibåd og foretog flere pas. Han vinkede og jeg vippede med vingerne. Han virkede OK, men ikke natur­lig uden sin sædvanlige cigar mellem tænderne. Jeg så en båd nærme sig ham og var ved at lø­be tør for brændstof. Jeg vippede med vingerne og satte kursen mod England. Det var min tredje mission og jeg tænkte: Fandens, disse tyskere er skrappe!

Hvad Harley L. Brown beskød har formodentlig været forpostbåden VS1522. Dette fartøj skød Anderson ned da han befandt sig ved siden af Brown. En tysk rapport lyder:

VS1522/51 (tysk patruljefartøj. red.) ved Hebedyb angrebet af 5 engel­ske jagere (Mustang). Modstander åbner ild fra klokken 15.18 til 15.19. Modstanderens formati­on hed 120 m/sek. Anvendte våben 3 stk. 2 cm Oerlikon, talrige træffere observeret. Et fly styrtet ned 60 meter fra VS1522. Egne skader uden betydning

De amerikanske piloter beskød flere skibe ud for Esbjerg. Et af disse var den danske fiskekutter E173 ‘Energi’, der blev beskudt, da den befandt sig 2 sømil sydvest for Tønde Nul. Samtidig blev fartøjer fra Hafenschutzflottille Esbjerg samt 12. Vorpostenflotille beskudt. V1269 (KFK (Kriegsfischkutter) 393) tilhøren­de 12. Vp.Flott. blev beskudt ved Esbjerg. Hvilke fartøjer fra Hafenschutz Esbjerg det gik ud over, vides ikke.

2 Artillerie-Fährprähme fra 5. Artillerieträgerflottille ved Englandskajen i Esbjerg Havn sommeren 1944. I baggrunden ses Fanøfærgelejet. De ombyggede landgangsbåde struttede af våben og var en farlig modstander for fly. Deres hovedopgave var, ud over at forstærke luftforsvaret, at sikre motorprammene med reaktionsminefeltet (LMB-Träger), der lå på fast vagt i Grådyb. Kontingentet fra Kriegsmarine blev i efteråret forlagt til Østersøen hvor disse artilleriskibe leverede ildstøtte til hærenheder i kamp omkring de tyske havnebyer. Originalbillede i album fra en veteran på LMB- träger i Grådyb. Marco Hansen.

De amerikanske jagere fortsatte ud over Gråbyb, og ud for Skallingen kom de virkelig i vanskelig­heder. Her angreb de LMB-Tråger Position Skalling, der bestod af to artillerifærger, der var modi­ficerede til at være sejlende skydeplatforme. Hver artillerifærge havde en besætning på tre officerer og 62 underofficerer og mandskab. Til­sammen rådede de to færger over 4 stk. 10,5 cm kanoner, 2 stk. 3,7 cm og 16 stk. 2 cm luftværns­kanoner samt 4 stk. 1,5 cm flak. En tysk rapport oplyser: ‘Klokken 15.31 position Nul D AF77 og AF82 angrebet af 12 Mustangs, chefen for AF82 dræbt, ialt 2 dræbte, 5 svært og 10 lettere såret. LMB-Tråger Position Skalling angrebet, 2 fly skudt ned. AF82 tre dage reparation, AF77 ope­rationsklar’. Chefen for AF82 var Oberleutnant z. See Egon Mahl.

likon, talrige træffere observeret. Et fly styrtet ned 60 meter fra VS1522. Egne skader uden betydning’”

Under udflyvningen beskød de amerikanske ja­gere luftværnsstillingen på Dampcentralen i Es­bjerg og dræbte tre tyske soldater. Endvidere beskød de luftværnsstillinger på nordspidsen af Fanø, men der vides ikke noget om tyske tab på Fanø.

Fire medlemmer fra 55th Squadron fik tilkendt en beskadiget kanonbåd.

‘Admiral Danemark’ omtaler jagernes angreb således:

‘De fjendtlige jagere angreb forskellige kampstil­linger og krigsskibe i havneindløbet i lav højde med maskingeværer. På flyvepladsen opstod større skader og tab blandt mandskab på grund af bombetræffere og maskingeværbeskydning. Krigsmarinens skibe havde ligeledes mandskabstab

Hvor meget skød det tyske luftværns-skyts under det amerikanske angreb? Med tysk grundighed blev det opgjort til 7.160 afgivne skud, herunder 1.234 skud afgivet fra batterierne på Fanø:

BatteriSkudKaliber
2./204 (Femhøje) 28710,5 cm
1362 cm
3./204 (Fanø Nord) 321 10,5 cm
  116 2 cm
4./204 (Måde) 25710,5 cm
5./204 (Gjesing) 22410,5 cm
6./204 (Melbjerg/Fanø Mitte) 2054 cm
7./204 (Seehafen Nord)8132 cm
210MG
8./204 (Leuchtgruppen) 1805MG
62MP
12. Vp. Flott. (Patruljefartøjer i havn)4363,7 cm
202 cm
Flakschule Fanö 349 3,7 cm
  106 2 cm
  137 1,5 cm
4. F. A. S. II (Flakartillerieschule II der Luftwaffe)3095 cm
3./836 Lw. (Flak på flyvestationen)10992 cm
Alarmflak II/XI (Flak på flyvestationen)772 cm
Heeresflak Oksbøl. (Lejren)698,8 cm
53,7 cm

Tekst og billedredaktion: Marco Hansen

Litteratur:

Anthonisen, Bent Bogø & Carsten Petersen : Luftangreb på Vestjylland . Ringkøbing 1986.

Bache-Kirsten & B. H.Thomsen (red.): Alt vel her. Breve mellem Esbjerg og København fra krigsårene 1939-45. Esbjerg 1995.

Kilder:

BAMA:

RM 45 III/251. KTB Kommandant im Abschnitt Südjütland. 01. 01. 1944 – 31. 12. 1944.

Carsten Petersen:

Interview af deltagere i angrebet den 27. 08 1944 over Esbjerg.

WWW:

Airwar over Denmark, Søren Flensted: http://www.flensted.eu.com/:

Link til dokumentation for de amerikanske tab under dagangrebet på Esbjerg Flyveplads søndag den 27. 08. 1944:

http://www.flensted.eu.com/1944109.shtml

Tysk lufværn omkring Esbjerg: