Om Esbjerg Havn i Atlantvolden

Bunkerne var bemandet af unge soldater som disse tyske marine artillerister i en lyskasterstilling ved Esbjerg Flyveplads ca. 1942. Foto: Marco Hansens samling.

Esbjerg Havn og Anden Verdenskrigs kulturspor i Sydvestjylland 1940 – 45 til i dag.

ESBJERG HAVN i Atlantvolden har det formål, at give dig lysten og værktøjskassen til at skabe din egen historie om den tyske besættelse og Esbjerg Havn under Anden Verdenskrig 1940 – 1945. Måske starter du med at undersøge noget om tyske bunkere og ender med historien om flygtninge i Danamark 1945 eller noget helt andet.

Siderne her ønsker at formidle lysten til at læse videre og deltage aktivt i netværket omkring lokalarkiverne og museerne. Du er velkommen uanset hvor du kommer fra og hvilket sprog du taler. Esbjerg Havn i Atlantvolden ønsker at  åbne dine øjnene for en del af den historie der ligger i landskabet her i Sydvestjylland.

Esbjerg Havn i Atlantvolden dækker region Sydvestjylland med kyststrækningen fra Nymindegab over Blåvand til Vester Vedsted. Tidsperioden Esbjerg Havn i Atlantvolden dækker strækker sig fra 09. april 1940 frem til i dag.

Den dynamiske del for avestdk/Esbjerg Havn i Atlantvolden er Facebook. Denne hjemmeside er stedet hvor der gives mulighed for at gå en smule mere i dybden. Her vil du finde artikler med baggrund sammen med kilderne til historien om anden verdenskrig i dit lokalområde.

Der ville hverken i Esbjerg, i Blåvand eller på Fanø findes en krumme beton til kystforsvar fra anden verdenskrig, hvis denne havn ikke havde ligget nøjagtig hvor den stadig ligger i dag.

Esbjerg Havn er vokset meget siden besættelsestiden 1940 – 45. Her er en sammenligning af luftfoto fra 1954 med den digitale ortofoto fra 2014. 1954 er året hvor der kun er gået 9 år siden befrielsen i 1945. De sidste briske i Femhøje batteriet er netop sløjfet og den store oprydning efter besættelsen omkring Esbjerg Havn er så godt som afsluttet.

US AirForce gennemførte en Basiccover 1954 i forbindelse med behov for en kortlægning af Danmark under den kolde krig. Danmarks Digitale Ortofoto 2014 er en meget detaljeret landsdækkende ortofoto, der er gennemført af virksomheden COWI. Kortmaterialet er stillet til rådighed i et samarbejde med Krak. Det er hvad du i første omgang skal bruge til at finde krigens spor i sandet omkring Esbjerg Havn fra 1940 – 45. Klik på “Hybrid etc” i øverste højre hjørne og herefter 1954 så kan du sammenligne kortene fra 2014 og 1954. Resten finder du her på siden under menuknappen “Viden”.

På billedmaterialet fra 1954 kan sporene af de tyske befæstnings pansergrave og stillinger stadig tydeligt ses som skygger fra en mørk tid. Bunkerne er dog de mest fremtrædende spor i kulturlandskabet fra denne periode.

Tyske beton til at få øje på

Bunkerne er porten til din historie om Esbjerg Havn i Atlantvolden. Bunkerne fortæller om verdenskrigen. Den store radarstation i Blåvand var en vigtig kædestation i den tyske luftkrig. Büffel var i krig døgnet rundt her ved den Jyske Veskyst.

Bunkerne er efterladt som tomme ubeboede hylstre som de skaller vi finder på stranden. Bygningerne er enkle, ægte og rummer en fortælling. De faldt ikke ned fra himlen. De blev bygget i sidste halvdel af anden verdenskrig af mennesker der stadig drømte om at erobre verdenen. Bunkere blev ikke kun bygget til soldater. Anden verdenskrig var en mekaniseret absolut krig i alle dimensioner, der tvang hele samfund til at gå under jorden. Derfor fortæller disse gamle betonbunkere omkring Esbjerg Havn også historien om resten af en verden i krig.

Bunkerne fortæller noget om hvor galt det kunne have gået. Bunkerne er porten til forståelsen af hvor grundlæggende værdifulde demokratier er.

Tyske beton med formål

De tyske bunkere var rygsikring for Hitler- styrets folkeretsstridige angrebskrig.

Bunkerne er negativ kulturarv i beton fra en diktaturstat. Bunkerne fortæller os om hvor galt det kunne have gået i region Esbjerg under besættelsen. Sammen med mange krigsgrave på Fovrfelt Gravlund eller flygtningekirkegården ved Oksbøl  skal de over 70 år senere stadig huske os på, at frihed og fred er skrøbeligt og bestemt ikke skal tages for givet.

ESBJERG HAVN i Atlantvolden er ikke et nyt forsøg på at vække historien til live.

Historie er død og forbrugt tid og kan ikke opdateres eller genopleves. Ligegyldigt hvor meget vi end prøver.

Refleksion

Et række spørgsmål er relevante at reflektere når vi arbejder med historie:

Har vi i virkeligheden lyst til at genopleve historien som den var? Kan vi forstå historie med rollespil? Hvor ligger grænsen mellem seriøs formidling og underholdning?

ESBJERG HAVN i Atlantvolden forsøger ikke at underholde dig og give dig oplevelser.

Levende historie er den historiefortælling som du selv bliver en del af, lige så snart du skaber, læser hører den og deler den med andre.

Det du skal bruge sidder mellem ørerne på dig. En evne du er født med. Der er lige så mange forskellige historier som der findes mennesker på vor jord.

Du har ikke brug for en coach.

Historien skal fortælles for at eksistere.

Historie bekræfter livets kontinuitet.

Det er op til dig at finde din historie du kan dele med andre.

Historien om det tyske forsvar af Esbjerg Havn under anden verdenskrig starter den 9. april 1940 og slutter den 5. maj 1945. Eller gør den? Sporene er her jo stadig. Skallingen blev erklæret ryddet for tyske miner i december 2012.

Du kunne spørge: Hvornår slutter en verdenskrig?

Er det bare slut når der er våbenstilstand?

Hvor lang tid efter går krigens spor i arv i folks hoveder efterhånden som tiden går?

Ordet ”museum” er afledt fra oldgræsk og betyder noget i retning af: ”stedet hvor muserne bor”. Det vil sige læringen og inspirationen.

Så spørg ind til historien. Der er ikke spor i vejen med god underholdning. Men det skal tilkendegive, at det er det. Stil krav og lad være med at lade dig spise af med billig useriøs metervare der  lefler for publikum med oplevelse.

Spørg: Hvad kan jeg lære af det her. Hvad får jeg og det barn jeg har med ud af at se det her? Hvor er dokumentationen? Lad være med at lade dig spise af med halve sandheder. Mærker du, at der bliver svaret udenom. Så spørg igen og igen. Giv ikke en chance til at blive spist af med billige alternative fakta. Kræv seriøs og engageret formidling.

Alle mine billeder og poster må du dele og kopiere som du vil. Det ville dog glæde mig hvis du skriver hvor du har din viden fra eller det billede du bruger. Alle de tegninger, billeder eller historiske fotografier jeg ikke selv ejer i original på Esbjerg Havn i Atlantvolden er kendetegnet med kilde efter de oplysninger der forligger. Skulle jeg have krænket ophavsrettigheder er dette sket utilsigtet.

Jeg kunne skrive en forfærdelig masse mere. Du har nok opdaget, at der er en masse spørgsmål der søger svar. Vigtigst af alt er glæden ved detektivarbejdet i fortiden og opdagelsen, der skal drive værket for dig. Inden du ser dig om er du i kontakt med dine rødder.

Hørsholm, december 2016

Marco Hansen

Pas godt på dit miljø.

This site is an attempt to build a historical research record. This site does not condone or wish to glorify extremist regimes or military forces of totalitarian dictatorships of any kind.