Luftwaffe Esbjerg

Debriefing a Target of Opportunity

Indtryk fra resultater og spor efter det amerikanske angreb på den tyske flyvestation i Esbjerg søndag den 27 august 1944.

Fliegerhorst Esbjerg blev angrebet den 27. august 1944 af USAAF, 8. Air Force, 303 Bomb Group:

Et øjenvidne beretter om dagen da Esbjerg blev bombet. Når vi betragter luftfoto taget af de allierede efter angrebet er særligt i øjefaldene hvor præcist bombekraterne synes at ligge netop omkring de tyske bygninger på Fliegrhorst Esbjerg. Ingeniør Otto Bache fra Esbjerg Havn, der var vidne til angrebet blev også imponeret og beretter:

Esbjerg

31. august 1944

…Jeg har lige i den engelske radio hørt, at Værloselejren var genstand for et bombeangreb i går, og det far mig til at tænke pa, at I jo hellere må here lidt nærmere om Esbjerg. Se det var jo et ganske regulært, velforberedt og præcist angreb, der fandt sted. Det mærkelige ved det er, at ikke en af alle de, der så det herfra, har haft fornemmelsen af andet, end at nogle maskiner, der på tilbagevejen fra andet arbejde passerede her, syntes, at de også ude på flyvepladsen her, nar de nu skod sa ivrigt, skulle have lov at prøve de nye raketbrandbomber af. Der faldt imidlertid, foruden ti af raketterne, mindst 76 af de helt svære (2 t) bomber med forsinkelsestænding. Kraterne er 20 m i diameter og ca. 7 m dybe. Antallet er et absolut minimum, min kilde taget nøje i betragtning. Ødelaeggelsernes vederstyggelighed er på grund af præcisionen ikke ringe. Præcisionen er imponerende, nar man tager i betragtning, at maskinerne efter et meget sikkert skøn (den vinkelhøjde, maskinerne sås i og afstanden til flyvepladsen) fløj i 5-6 km’s højde.

For at vi ikke skulle demonstrere den 29. med 2 minutters stilhed kl. 12.00, gav tyskerne flyvervarsel kl. 11.55. På grund af søndagens begivenheder virkede den desværre alt for godt…

Kærlig hilsen O.

Bache-Kirsten & B. H.Thomsen (red.): Alt vel her. S. 107

Fliegerhorst Esbjerg 1947 under projektering og tilbudgivning for reetablering og sløjfning af tyske anlæg. Udsnit af kort svarende til titelbillede. Pilen angiver retningen for fotografiet fra 1948 nedenunder i forhold til den kraftigere nordpil. Anlægsdirektoratet, Esbjerg Lufthavn-Anlægsdirktoratet/Rigsarkivet.
Solbakkegård og området omkring den tidligere tyske Flugleitung og kostforplejning fra luften 1948. Sporene fra de nyligt sløjfede tyske anlæg og selve bombardementet ses stadig tydeligt i terrænet. Mange bombekratere er endnu ikke sløjfet og ses tydeligt på billedet. Gårdens avlsbygninger er genopført. Aalborg Luftfoto/Det Kongelige Bibliotek AAL_BL42-A1_010_23

Den gamle tyske militære flyveplads i Esbjerg er her i året 2022 stort set opslugt af byen. Alligevel dukker store og små genstande fortsat op. Fundene skal måske lige minde os om, at byen blev bombarderet og hvor tæt Esbjerg i grunden kom på anden verdenskrigs krigshandlinger. krige forsvinder ikke bare ud i den blå luft efter der er sluttet fred. Både de fysiske spor og arrene i sjælen på generationer frem består. I foråret 2022 blev det tragisk aktuelt, hvor der igen er krig i Europa. Frihed og fred er ikke en selvfølge. 

Klik på billedet og sammenlign 2021 med 1954: Solbakkegård foto dateret 1953. Området er nu 8 år efter befrielsen og 5 år efter reetablering mere overgroet. Bombekraterne aftegner sig dog stadig tydeligt i marken som lyse pletter i forgrunden til højre. I baggrunden bag Solbakkegård til venstre ligger kommandobunkeren for flyvepladsens signalchef 75678/5521, type 608 med telefon/omstillingsbunkeren lidt længere til venstre. Anlæggene blev opført over jordisk pga. grundvandsstanden. I baggrunden til venstre går i dag Storestrømsvej. Sylvest Jensen Luftfoto/det kongelige Bibliotek H03144_001.tif
Klik på billedet: link til Google. Området ved solbakkegård 2021. Byen er i fuld gang med at æde sig ind på den gamle flyveplads. Geodatastyrelsen.


Genstande og spor afdækkes fortsat

Et tjek af firmaet Damasec for gammel ammunition forud for bygemodning af et nyt industri- byggeprojekt (den nye hovedbygning til “Din Forsyning” afdækkede i 2015 denne genstand på den gamle flyvestations område. Foto: Søren Tygesen, Esbjerg

Genstanden er en del af en Hamilton Standard Hydromatic Propeller.
Gillelejegruppens ingeniør John Viggo Larsen og chef flymekaniker (pens) Søren Flensted, Billund identificerede genstanden som en del fra et flys propel.
Men hvilket fly? Allieret eller Tysk? Var det en gammel reservedel eller fra et flystyrt?

Efter vi i netværket havde nørdet lidt både i Esbjerg, København og Billund i nogle dage kom vi frem til at delen er krontandhjulet til ”Pitch Control” eller kantstilling af flyets propelblade.

Systemet blev brugt i mange allierede fly.

Genstanden dokumenterer en tragedie

To bombefly blev ramt under angrebet den 27. 08. 1944.

En B 17G-BO 43-37.629 fik en direkte Flak- træffer i skroget. Flyet faldt fra hinanden i luften og vragdelene blev spredt over et stort område. Den forreste del af flyet styrtede ned nær Sædden.

Ingeniør Otto Bache oplever angrebet i Esbjerg og skriver følgende i et brev den 28. august 1944:

I gar eftermiddags havde vi, som I vel har laest, amerikanerne forbi her. Der kom 3-4 x 10-13 flyvende faestninger lidt efter
hinanden fra ost. De passerede langsomt over byen i et par kilometers hojde. Else og jeg var ojenvidner til, at tyskerne i den sidste formation fik en fuldtraeffer pa en af dem, der skiltes fra sin hale og faldt braendende ned nordvest for byen. Det var et skraekkeligt syn. Halen faldt meget langsommere og blev af mange taget for endnu en nedskudt maskine. Jeg foler mig ikke overbevist om, at de opgivne tal (en bombe og to jagere) er sande. […]

Kaerlig hilsen O.

Bache-Kirsten & B. H.Thomsen (red.): Alt vel her. S. 106 – 107

Søren Flensted´s indlæg på “Air war over Denmark” dækker styrtet:

http://www.flensted.eu.com/1944111.shtml

2 beretninger fra Arkæologien på Esbjerg Museum om Esbjerg Flyveplads

Tak til

Damasec, Ballerup (http://damasec.com/), geolog Søren Tygesen fra Esbjerg for at dele oplysningen om fundet og til chef flymekaniker (pens) Søren Flensted, Billund for venlig hjælp med identifikationen.

Kilder

RA, KB.

Bache-Kirsten & B. H.Thomsen (red.): Alt vel her. Breve mellem Esbjerg og København fra krigsårene 1939-45. Esbjerg 1995.

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.