Tungt luftværnsartilleri og Esbjerg Havn

5. oktober 201827. marts 2023 Marco Hansen

_{En kanonbunker i 3. Marine Flakbatterie 204 på Fanø. Det er i dag det eneste sted man kan besøge et tungt luftværnsbatteri fra anden verdenskrig i Esbjergområdet. Alle andre stillinger omkring Esbjerg Havn er sløjfet. ©Marco Hansen 2015.}

Et kig på de 4 tunge tyske luftværnsbatterier ved Esbjerg Havn fra 1945 til i dag.

Behovet for tungt luftværnsartilleri omkring Esbjerg Havn var dækket af 4 batterier fra den tyske marineartilleri: Femhøje, Fanø. Måde og Gjesing. De to første blev allerede opstillet i foråret 1940 og fik i løbet af krigen opdateret bevæbningen. De to sidste kom først til Esbjerg i foråret 1944 som forstærkning fra Frederikshavn. Denne artikel giver en kort præsentation af hvad der var i 1945, hvad det fyldte i landskabet og hvad der er tilbage at besøge i dag.

Fanø 1945. En besøgende tjekker kanonen ud. Taget fra bevogningsstyrkens fotoalbum. 10,5 cm. L/45 S.K. (Schnelladekanone) C/32 in 8,8 cm M.P.L. (Mittel-Pivot-Lavette) C/30 under panserskjold (Deckenschutzschild) på plads i sin brisk i *Flakbatterie* *Fanö* . Brix/FiA.

Tyskerne fik lynhurtigt kontrol over Esbjerg Havn og gik i gang med at indrette sø- og luftforsvaret. Den tyske Kriegsmarine var som udgangspunkt udset til at være ansvarlig for alt kystforsvar og havnesikring.

Tidslinje for det tyske artilleri i luftforsvaret af Esbjerg Havn:

Den tyske Kriegsmarine skulle først flytte stationært kystartilleri til alle de nye opgaver. Kort vil det sige, at de først skal i et depot og rode, samt sætte et antal folk i gang med noget værktøj for at få en kanon op og stå ved indsejlingen til Esbjerg Havn. Det tog tid.

Objektsikringen blev i de første uger af besættelsen derfor kort varigt stillet af enheder fra Luftwaffe og den tyske hær. Esbjerg flyveplads var i forvejen en brik i Luftwaffes planlægning. Derfor er de første kanoner der går i stilling på Fanø allerede den 9. april et tungt luftværnsbatteri med 4 stk. 8,8 cm kanoner fra Luftwaffes 8. Flakregiment.

Kriegsmarine var dog på sigt nødt til at selve at fremskaffe de nødvendige batterier.

Den 17. april 1940 blev tre luftværnsbatterier sendt til Esbjerg fra Nordtyskland.

De tre batterier med et tilhørende lyskasterbatteri indrettede sig således omkring Esbjerg:

Et batteri fra byen Wenningstedt på øen Sild opstilledes med 3 stk. 10,5 cm Flak ved Femhøje i Esbjerg.
Et batteri fra byen Rantum – også på Sild – gik i stilling med 3 stk. 8,8 cm Flak ved Måde (Batteriet blev senere afkommanderet til ny stilling i Holland).
Det sidste batteri fra Altenwisch ved Cuxhafen opstilledes med 4 stk. 8,8 cm Flak på Kjærsing Hede ved Esbjerg flyveplads og benævntes Batteri “Hede”.

Alle 3 batterier meldtes skudklare den 29. april 1940.

Hvordan det Krigsmarine styrede sit luftværnsartilleri i Esbjerg under anden verdenskrig, kan der læses om her:

http://www.atlantvoldsydvest.dk/2018/05/26/ugruko-kriegsmarine-paa-krigsstien-i-strandskoven/

Det lånte kanon batteri fra Luftwaffe på Fanø afgik den 15. maj til nye opgaver. Derefter blev Batteri Hede den 18. maj forflyttet til nordspidsen af Fanø. Den oprindelige stilling blev udbygget og forbedret, og der gennemførtes installationsskydning den 2. juni 1940.

Stillingsområderne i forhold til Grådybet og indselingen til Esbjerg Havn ved Femhøje og på Fanø bibeholdes af tyskerne krigen ud.

Kriegsmarine organiserede luftværnsartilleri til forsvar af Esbjerg Havn i Marine-Flak-Abteilung 204 gældene fra den 21. 05. 1940 til den 05. 05. 1945. Marine-Flak-Abteilung 204 råder ved krigslutningen over 4 tunge lufværnsbatterier i Esbjergområdet.

Placeringer for de 4 tunge luftværnsbatterier fra Marine Flakabteilung 204 til forsvar af Esbjerg Havn i 1945. Marco Hansen/Geodatastyrelsen.

_{Her på kortet ses udstrækningen af de 4. anlæg. Der er mulighed for at sammenligne byudviklingen mellem 1954 og 2014. Grænserne følger omtrent pigtrådehegnens forløb, der i sin tid afgrænsede støttepunktet. Gjesing og Måde er sammen med Femhøje totalt urbaniseret. Undtaget er en enkelt bunker til let Flak og højen til bunkeren for artilleriradaren i Batteie Femhøje der stadig er tilgængelig/synlig. Det eneste sted hvor man i Esbjergområdet kan besøge et intakt tungt Flakbatteri fra anden verdenskrig er på Fanø. Her har bunkerne været formidlet af Foreningen Fanø i Atlantvolden og er integreret i den lokale naturvejledning siden 1999. De kan frit besøges når Fanø Jagtforening ikke benytter skydebanen.}

2. Batterie Marine-Flak-Abteilung 204, Femhøje

Lyse nætter. Ikke foråret men tysk luftværnsild oplyste rigtig mange nætter over Esbjerg i årene 1940 til 45. 2 stk. 10, 5 cm pjecer i Batterie Femhøje under natskydning i 1943 i et fotoalbum fra en tysk soldat i marineartilleriet i Batterie Femhøje. Marco Hansens samling.

Femhøje Batteri i 1945

Femhøje Batteri fotograferet fra Sædding Strandvej mod s/v. I forgrunden er pigtrådshegnet der afgrænsede batteriets område. Kanonerne blev i første omgang bevaret og konserveret på stedet i 1946 af Søværnet. Bunkerne blev endelig tømt og afmonteret i 1952/53. Herefter blev alle briske sløjfet ved sprængning. Bunkerne ved Femhøje vaqr af samme type (243) som dem på Fanø. De to briske til henholdsvis mg. og kanon var trukket højere op i terrænet end mandskabs bunkeren. Bemærk derfor hvor højt pjecerne ligger i terrænet i forhold til hvordan stranden tager sig ud i dag. Tillisch/Bunkermuseum Hanstholm.

10,5 cm. L/45 S.K. (Schnelladekanone) C/32 in 8,8 cm M.P.L. (Mittel-Pivot-Lavette) C/30 under sløringsparably fotograferet i de første dage efter befrielsen i 1945 med udsigt over Grådyb. Billedet giver et godt indtryk af størrelsesforholdene. 10,5 cm ammunitionen var patronammunition. Billedet viser også at patronen ikke skal blive meget større før det bliver svær at håndtere for laderen. 2/204 holdte i de første krigsår vagt ved indsejlingen til Grådybet med kun 3 stk. 10,5 cm pjecer. Den 25. 11. 1942 meldes også den sidste pjece 4 i batteriet opstillet og indskudt. Betonbunkerne bygges i perioden marts til september 1943. Oberst F.G. Tillisch snuppede et Leica kamera fra en tysk soldat og tog en rundtur i Danmark i dagene efter befrielsen i maj 1945 for at dokumentere de tyske befæstningsanlæg. I Esbjerg besøgte han kysten fra Hjerting til Sædding og tog ovenstående fotografi af pjece 2 i Femhøje 2. MFla 204. Negativerne blev glemt i 60 år. En aften i 1990 érne er Tillisch inde til en kop kaffe hos amatør historikeren Mogens Scott Hansen hvor de tilfældigvis kommer til at tale om foto safarien for 60 år siden. Det møde i Sønderborg tilvejebringer nogle af de flotteste fotografier vi har af de tyske anlæg. Tillisch sørgede altid for at have det netop besøgte objekt af interesse med i baggrunden på et af sine nye billeder. Det lettede orienteringen på kort. I baggrunden til højre ses derfor Femhøje batteriets artilleriradar Flakleit 41g. F.G. Tillisch/Bunkermuseum Hanstholm.

Femhøje batteri i 1946

Det konserverede batteri Femhøje. Samme kanon. Året er nu 1946/47 og Danmark er sammen med resten af verdenen så småt på vej ind i den kolde krig. Femhøje batteri var et af de efterladte tidligere tyske kystbatterier, der blev bevaret af Søartilleriet til brug i et ”fremtidigt forsvar”, som det hed sig. Sløringsparablyen var afmonteret på de 4 stk. 10,5 cm. S.K. C/32 L/45 kanoner og der blev opført træskure omkring kanonerne for at lette vedligeholdelsen. Pigtrådshegn fra den tidligere afspærring er blevet genbrugt omkring briskene for at holde pilfingere på afstand. Vi kan se at pansertårnet med artilleriradaren ikke var demonteret endnu. I 1953 var det slut og kanonerne blev genbrugt i København. Nærmere i en opdatering af søforterne som luftværnsbatterier. FiA.

Femhøje batteri i dag

Briskene blev sprængt i 1953. Bunkerne lukket og dækket til. I dag er brisken til den vestlige bunker af typen 242 til let 2 cm Flak tilgængelig fra parkeringspladsen og ”kondistien” der løber langs Sædding Strand. Resten bag ved Sædding Strandvej er urbaniseret og parcelhuskvarter. Enkelte huse har meget solide kældere. Området har fuldstændig skiftet karakter på de 75 år der er gået.

3. Batterie Marine-Flak-Abteilung 204, Fanø

De gamle 8,8 cm kanoner, der var designet til orlogsskibe fra 1. verdenskrig var dybt forældede og udskiftedes i løbet af august 1942, til moderne 10,5 cm pjecer.

Funktionsskydningen for de nye kanoner gennemførtes den 23. august 1942. I løbet af året 1943 blev så de bunkere bygget færdige som vi kender i dag. Kanonerne på Fanø fik i modsætning til Femhøjebatteriet i løbet af 1944 monteret panserskjolde (Deckenschutzschild) Det oprindelige anlæg på bakken mod s.v. blev ikke sløjfet af tyskerne. Det er stadig muligt at besøge stillingen i dag. Foreningen Fanø i Atlantvolden har siden 1999 afholdt rundvisninger i batteriet. FiA.

*10,5 cm Flakbatterie Fanö:* Det oprindelige anlæg på bakken mod s.v. blev ikke sløjfet af tyskerne. Det blev delvist sprængt i 1950 af en Entreprenør ifbm. oprydning efter Tankgravsloven. Marco Hansen

Bunker 75503, type 243. Bunkerne var af den samme type som dem der blev opført ved Femhøje. Marco Hansen

4. Batterie Marine-Flak-Abteilung 204, Måde og 5. Batterie Marine-Flak-Abteilung 204, Gejsing

Disse to stillinger blev hastigt opført i let beton og jordanlæg. De afspejler manglen på ressourcer på tysk side i krigens slutning.

Batteri Maade og Gjesing blev tilført Esbjerg Havn i august 1943 fra Frederikshavn som en forstærkning af det mellemtunge luftværnsartilleri. Batteriets tidligere betegnelse var Frederikshavn Süd og Frederikshavn Nord. Stillingerne ved Måde og i Gjesing blev i modsætning til batterierne på Fanø og ved Femhøje ikke udført i svær beton.

2 af batteri Mådes 10,5 cm kanoner i deres brisk fotograferet primo juni 1945. Billedet giver et godt indtryk af hele kanonen, der her i Måde ikke var dækket af fast sløringsparably (Femhøje) eller panserskjold (Fanø). Et par CB´ poserer for fotografen. Personen til højre står ved kanonens ZM-37 (Zünderstellmaschine). Patrongranatens brændrør blev her indstillet til at detonere i ønsket højde ud fra skuddata. Kanonen var konstrueret af Reinmetall-Borsig. Den vejede lidt over 6,5 tons. Den maksimale rækkevidde angives i tabellerne til 15,175 m med en mundingshastighed på 785 m/s. Bevæbningen der er vist her, var rygraden i det tunge marine luftværnsartilleri omkring Esbjerg Havn. Kanontypen vist her blev produceret i meget stort antal. Den var fleksibel og tidssvarende. Kanonen kunne indsættes mod både sømål og luftmål. 10,5 cm S.K.C 32 var en opdatering af 1. Verdenskrigs torpedobådskanon. Kanonen var således oprindelig konstrueret til at være monteret som dæks kanon på et let flådefartøj. I baggrunden til højre i billedet ses det ene af de i alt 4 ammunitions magasiner. Marco Hansens samling.

Brisk til 10,5 cm kanon fra Måde batteri i letbeton og jord. Ammunitionsmagasinernene og bundpladen som kanonen var monteret på var støbt i beton. Resten var jordskanseværk afstivet med tømmer. Samme type blev anvendt i Gjesing. Ved sløjfningen blev der fjernet 54 m³ beton i denne brisk i foråret 1947 af entreprenør S. Christiansen, Tjæreborg. Sløjfningslinjen fra reetableringsplanen viser os at gulvet i ammunitionsmagasinerne blev liggende. Rigsarkivet (RA)/C. R. Clausen og Marco Hansen.

Alle bygninger i batteriet var i feltmæssig udbygning og batteriet blev således også hurtigt jævnet med jorden i perioden 1947 – 48 som et led i Arbejdsministeriets beskæftigelses projekt til sløjfning af befæstningsanlæg. Byens industrikvarter er i dag vokset hen over området.