Esbjerg Havn før Atlantvolden

Besættelse og bevogtning i april 1940: Den tyske besættelsesstyrke Kriegsschiffgruppe 10 og flyene fra 4. Jagdgeschwader 77 var i mål om formiddagen den 9. april. Nu flyttede fokus til, at få Esbjerg Havn og flyveplads sikret mod angreb. Tyskerne gik i gang med at indrette sø og luftforsvaret.

9. april forløb efter omstændighederne udramatisk i Esbjerg Havn. Krigsmarines styrker var delt op i grupper (Kriegsschiffgruppen), eller taskforces vil man kalde dem i dag, med hver deres specifikke opgave under Operation Weserübung. Besættelsen af Danmark og Norge.

Et forsvar mod søsiden af Esbjerg Havn er let. Farvandsforholdene krævede for og bagfyr ved Sæden for at sikre indsejlingen i mørke. Havnens forbindelse til Nordsøen er en smal sejlrende der fører skibsfarten forbi Fanøs Nordspids, som uden tilstrækkelig afmærkning er så godt som ufarbar for større fartøjer. Tyskerne styrede i Europa og vurderede her i foråret 1940 truslen fra søsiden mod en lille dansk havn med en kringlet indsejling for at være meget lille.

Sikring af Esbjerg Havn i de første dage efter den 9. april

Den tyske Kriegsmarine var ansvarlig for Kystforsvar og havnesikring. Besættelsen af Danmark og Norge havde imidlertid opbrugt værnets ressourcer. Objektsikringen varetages de første uger af besættelsen hovedsageligt af Luftwaffe. Esbjerg flyveplads i forvejen en brik i det tyske flyvevåbenets planlægning. Så i Esbjerg kunne tyskerne her i starten slå to fluer med et smæk. Det er forklaringen på, at det første 4 stk. 8,8 cm. kanoner der går i stilling på Esbjerg Flyveplads den 10. april er 2. Batterie Flakregiment 8. Luftwaffe var dog ved at oprette et tyngdepunkt omkring sikringen af Ålborg flyveplads. Batteriet forlægger derfor til Nordjylland allerede den 12. april. For at Grådybet ikke står helt uden kystartilleri opstilles et feltbatteri fra hæren ved Femhøje på Esbjergssiden. Den 14 april 1940 stiller 6 Luftwaffe Flakbrigade Rendsburg som erstatning et 8,8 cm luftværnsbatteri til at gå i stilling på Fanøs Nordspids. Artilleristerne indstiller sig på et lidt længere ophold den her gang, og bygger stilling i klitterne i den nuværende statsskovplantage forenden af Batterivej. Kanonerne bliver gravet ned og forsynet med jordbrystværn. Flakbatterie Fanö indskydes og meldes skudklar den 16. april 1940.
En Fannik der var dreng dengang, husker de første kanoner på nordspidsen: ”På nordspidsen af Fanø kom der ret hurtigt antiluftskyts. Bestående af fine blå kanoner. Dem kunne vi få lov til, at røre ved og dreje på håndtagene. Kanonerne stod i nogle jordvolde. Jordvoldene var afstivet med faskiner.”

Kriegsmarine får styringen tilbage

Marineartilleriet får den 17 april mulighed for, at frigøre 3 luftværnsbatterier til Esbjergområdet. fra Nordtyskland.
De 3 batterier med et tilhørende lyskasterbatteri fordeler sig således omkring Esbjerg: et Batteri fra byen Wenningstedt på øen Sild opstilles med 3 stk 10,5 cm Flak ved Femhøje i Esbjerg. Et batteri fra byen Rantum også på Sild går i stilling med 3 stk. 8,8 cm Flak C 13 ved Gammelby og det sidste Batteri fra Altenwisch ved Cuxhafen opstilles med 4 stk 8,8 cm Flak C 13  på Kjærsing Hede ved Esbjerg Flyveplads og benævnes Batteri Hede. Alle 3 batterier meldes skudklare den 29. april 1940. Batteri Hede forlægger den 18 maj til nordspidsen af Fanø. Luftwaffe batteriet afgik til nye opgaver den 15 maj. Hede bliver foreløbig til Batt Fanö. Den oprindelige stilling bliver udbygget og forbedret. Der gennemføres installationsskydning den 2 juni 1940. Batterie Gammelby trækkes væk igen til Den Helder i Holland den 29. juni 1940. Flak u. Sperrbatterie Femhöje og Fanö fungerer fra nu af med deres beliggenhed i forhold til indsejlingen til Esbjerg både som luft sømålsbatterier og er alene Esbjerg Havns ”dørmænd” i en lang periode. Den luftværnstaktiske kommandomyndighed er fortsat Flugabwehr Kommando Dänemark i Aarhus.

Sideløbende etableres der i løbet af 1940 stillinger til let Flak på Halen, på Nordspisen af Fanø ø. for flakbatteriet, Esbjerg Havn, Esbjerg Flyveplads og Blåvand Radio.
Den 21 maj kommer der så orden i forholdene og Marine Flak Abt. 204 med sin stabsdeling, bliver indkvarteret på Palads Hotel i Esbjerg og i Havnegade 55. Enheden forbliver i Esbjergområdet frem til befrielsen.

Overvågning og varsling

Ud over havnen i Esbjerg er Blåvand Radio af militær betydning og sikres den første besættelsesdag. Der opstilles en kystudkigsstation på Blåvand fyr. Luftwaffe indretter omgående i Danmark en landsdækkende kæde af luftmeldeposter. Flugwache 19 i Blåvand, Flugwache 18 på Fanø opstilles med en post på Fanø Bad og i Sønderho, med en døgnbemanding på 9 soldater til hver. Posten var i 1940 på taget af det gamle Kurhotel. Flugwache 17 blev også opstillet på Mandø. Luftmeldeposterne og vagterne med deres kikkerter, danner her i krigens første år den egentlige rygrad af den tyske varslingstjeneste. Luftforsvaret af bl.a. Esbjerg blev den 25. maj suppleret med en varslingsradar af typen Freya fra Krigsmarine og benævnt Hauptflugwache Fanö på Bavnebjerg.

De nye og uprøvede radaranlæg skulle understøtte og sikre overvågningen og bidrage til, at varsle fjendtlige fly og deltage i jagten på engelske minelægningsfly. Fanø voksede sig stille og roligt til et kursuscenter for radaroperatører. Den 2. august 1940 får chefen i Abschnitt dänische Westküste ordre til at sørge for en kasernelejr til 23. Funkmess Kompanie fra Flak Küsten Schule I der har hovedsæde i Swinemünde. Indkvarterings og skolebygningerne opføres ved foden af Bavnebjerg, Nord/Vest for Assistenskirkegården i det nuværende industriområde. Skolen opererede i 1940 med to Freya– sæt der var opstillet på plader af let beton. Et på Bavnebjerg og et på Kikkebjerg. Betonpladen på Kikkebjerg danner i dag fundament for Lodshuset og er endnu synlig. Det rolige Danmark er egnet til militære skoler. Flak Küsten Schule I er ikke den eneste træningslejer der flytter afdelinger fra Tyskland. Den tyske hær udvider Oksbøllejeren og indretter øvelsesterrrænet til eget brug. (Truppenübungsplatz Oksböl). Luftwaffe indretter skydebaner ved Börsmose, Vejers og Nymindegab til indskydning og øvelsesskydning med både let og tungt Flak. Lufwaffe opfører en egen uddannelses og skydelejer ved Nymindegab. Lager Nymindegab er i dag Hjemmeværnskole.

1941: Ny situation

En fjern begivenhed som det tyske angreb på Sovjetunionen kom til at sætte sine spor omkring Esbjerg Havn som en forandring i forsvarsforanstaltningerne. Det tyske angreb i Øst truede med, at udtyndede bemandingen af de Nord og Vesteuropæiske kyster. For at England ikke skulle føle sig fristet til at udnytte tomrummet, blev det stationære kystforsvar forstærket. Der var tale om en punktsikring af vigtige områder som f.eks. Esbjerg Havn. Kriegsmarine der stod for kystforsvaret havde også i 1941 svært ved, at magte opgaven materiel og personalemæssigt. Tyskerne må finde på noget.

Der må flere kanoner til.

Hærkystartilleriet skabes som svar på denne udfordring. Hærbatterierne stilles til rådighed som rene materiale-batterier, d.v.s. kun kanoner og udstyr. Mandskabet må man finde rundt omkring i den lokale division. Organisatorisk fremstår de nye batterier som noget af en hybrid. Anvendelsen og kommandoen af dem varetages af Marinen, og driften af Hæren. Selv om opgaven klart var formuleret som kystforsvar fortolkes opgaven forskelligt af en søartillerist og en feltartillerist. Ordningen var derfor ikke fri for vanskeligheder. Bevillingen for 10 nye kystbatterier til Danmark gik igennem den 18. april 1941 og HKB 537 gik i stilling ved Nymindegab, HKB 538 i forreste klitrække ved Blåvandshuk og HKB 540 gik i stilling i forreste klitrække ca. 2 km Nord for Fanø Vesterhavsbad i sommeren 1941.

Alle 10 batterier er udrustet med fire franske 10,5 cm K. 331 (f), model Schneider 1913. Kanonerne var gamle feltkanoner fra 1. Verdenskrig i feltlavet monteret på en drejeskive der lettede sideretningen. Skytset stammede fra beholdninger af erobret materiel under Frankrigfelttoget (Beutegeschütze).
De tyske stillinger fremstår til midten af 1942 hovedsagelig som jordanlæg, lette betonkonstruktioner, og træbarakker til indkvartering af mandskabet. Herudover benytter Wehrmacht sig i stort omfang af beslaglagte offentlige bygninger, skoler, hoteller og gårde til underbringelse af tropper på strækningen fra Nymindegab til Esbjerg.