Esbjerg Havn i Atlantvolden

Kriegsmarine kystartilleri og Esbjerg Havn 1940 – 45

Tysk luftværnsartilleri i Esbjerg: 2. M. Fl. A 204 (2. Batterie Marine-Flakabteilung 204) ved Femhøje i 1943. Kanonmandskabet stiller op til fotografering. 10,5 cm Flak u. Sperrbatterie ved Femhøje deltog i en del nedskydninger af allierede fly i perioden 1940 – 45. Det skænker soldaterne her næppe en tanke. Det var mennesker der fløj de allierede fly og mennesker der skød dem ned. På den anden side af dette billede lå død og ødelæggelse. Kanonen er en 10,5 cm. L/45 S.K. (Schnelladekanone) C/32 in 8,8 cm M.P.L. (Mittel-Pivot-Lavette) C/30 under sløringsparably. Billedet giver et godt indtryk af størrelsesforholdene. 10,5 cm granaten var patronammunition. Billedet viser også at patronen ikke skal blive ret meget større inden den bliver for stor og tung at håndtere for ladekanoneren. 2/204 holdte i de første krigsår vagt ved indsejlingen til Grådybet med kun 3 stk. 10,5 cm pjecer. Den 25. 11. 1942 meldes også den sidste pjece 4 i batteriet opstillet og indskudt. Betonbunkerne bygges i perioden marts til september 1943. Foto: AVESTDK/Marco Hansen

Esbjerg Havns dørmænd

Når ordet kystartilleri falder tænker man på kanoner. Mange og store kanoner langs stranden i svære betonbunkere. Publikationer efterlader ofte et indtryk af en liniær og målrettet proces mod målet: Tysk forsvar af Esbjerg Havn.

Helt I tråd med den sejlivede myte om en effektiv tysk Værnemagt.

Det var i praksis langt fra var tilfældet. Opbygningen af det tyske kystforsvar var tvært imod en kamp om tildeling af knappe resourcer, samarbejde med andre værn, militære myndigheder, militært bureukrati og indbyrdes stridigheder i ledelsen om prioritering af opgaver. Til sidst og frem for alt et konstant tidspres på hvordan befæstningen skulle følge med de skiftene trusselsbilleder mod Esbjerg Havn. En betonbunker har svært ved at skifte stilling. Med andre ord: Des mere beton tyskerne brugte des mere ufleksibelt og dermed dårligere blev kvaliteten af forsvaret. Prisen tyskerne måtte betale for at miste luftherredømmet.

Kystartilleriet omkring Esbjerg Havn i Atlantvolden var i virkeligheden knap så imponerende. Det var først i løbet af det sidste år i besættelsestiden, at Esbjerg Havn så småt begyndte at få en tidsvarende sikring, der levede op til det trusselsbillede som det tyske militær havde formuleret.

Den tyske Kriegsmarine havde ansvaret for alt taktisk styring af artilleri omkring Esbjerg Havn. De kystbatterier der blev stillet af hæren var i kamp under kommando af det tyske søartilleri. Ideelt set sat den tyske operationsofficer med sin kommandopost imellem varslingscentralen artillerikommandøren. Her sigtede han oplysningerne inden de gik videre til artilleriledelsen med tilhørende ordre for engagement af modstanderen.

Så langt var tyskerne nået med kampklare faste kystbatterier i maj 1945. Kort over stillinger i regionen omkring Esbjerg Havn. Der er i dag stadig mange spor at finde fra disse anlæg. Vi taler her om artilleri i ordets forstand. Dvs. de kanoner der faktisk stod færdig til, at bekæmpe et eventuelt angreb mod Esbjerg Havn. Kortet viser også at Kriegsmarine (blå) har fokus omkring havnen og den tyske hærs kystartilleri (gul) dækker perimeteren. Kystbatterierne kunne bekæmpe sømål såvel som angreb fra landsiden. Luftværnsbatterierne var fuldt integreret i kystforsvaret. kortudsnit: © Geodatastyrelsen, Kort 200, oktober 2015.

Antallet af kystbatterier var begrænset i de første krigsår hvor det tyske kystforsvar stadig havde karakter af et punktforsvar. Men efterhånden som det Allierede luftvåben fik overtaget bliver der behov for flere bunkere. Det pres der opstår efterhånden som tyskerne begynder at miste herredømmet i krigens gang aftegner sig tydeligt i de beslutninger der bliver taget med hensyn til opdatering af befæstningen langs de europæiske kyster.

Esbjerg Havn i Atlantvolden var fra årskiftet 1943 i udvikling og hastig opbygning.

De svære batterier i Esbjergområdet blev løbende opdateret med marinens moderne 10,5 cm kanoner af typen: Sk (Schnellfeuerkanone) C. 32.

Der knyttede sig betydelig administration og masser af daglige opdateringer til kyst og Flakartilleriet.
Hvert batteri modtog ud over det flere gange daglig en vejrmelding med oplysninger om vindretning og hastighed.

Herudover skulle der løbende være styr på:

1: Ladetiden: Der var den tid der gik fra patronen blev taget ud af apparatet til tempering af brandrørene, der befandt sig på venstre side af hver lavet, til affyringstidspunktet. I gennemsnit var der her ca. tale om 3 sek.
2: Løbets tilstand, der forandrede sig løbende med antallet af affyrede skud. Der blev løbende gennemført prøveskydninger, hvor man målte mundingshastigheden og fik således mulighed for at kompensere for slitagen ved beregning.
3: Projektilets vægt.
4: Pulvertemperaturen og fugtigheden skulle måles flere gange dagligt med hensyn til forbrændingshastigheden.
5: Projektilets afvigelse forårsaget af rotationen.

Nivauforskellen mellem afstandsmåleren og kanonstillingerne indgik i beregningerne før der kunne skydes.

Alle værdier skulle opdateres i kanonbatteriets regnemaskine inden ildåbning.

I januar 1943 er følgende følgende artilleri på strækningen fra Nymindegab til V. Vedsted:

Status 1: Artilleri i Esbjergområdet  01. 11. 1943:

  • 2/204 Flak u. Sperrbatt. Femhøje. 4 x 10,5 cm Flak.
  • 3/204 Flak u. Sperrbatt Fanø. 4 x 10,5 cm Flak.
  • 4/204 Flakbatt. Gammelby 4 x 10,5 cm Flak.
  • 12/HKAR 180 Nordby Fanø. 4 x 10,5 cm K331 (f) Schneider.
  • 6/HKAR 180 Nymindegab 4 x 10,5 cm K331 (f) Schneider
  • 7/HKAR 180 Blåvand. 4 x 10,5 cm K331 (f) Schneider.
  • 8./HKAR 180 Fanø. 4 x 10,5 cm K331 (f) Schneider.

Udbygningen er i fuld gang og i starten af 1943 mangler den tyske Kriegsmarine desperat bunkere til følgende funktioner i Esbjergområdet:

M.V.: Marinevermittlung. Marine telefoncentral.

KiA./SeeKmdt. Kommandant im Abschnitt/Seekommandant Vermittlung. Telefoncentral for chefen.

M.N.O.: Marine Nachrichtenoffizier. Marine signalchef (signalkontor)

O.Z.: Ortungszentrale. Plottecentral (søartilleriradar)

KiA./SeeKmdt. Gefechtsstand. Kommandocentral

Ugruko/ArKo: Untergruppenkommando/Artilleriekommando. Artilleri- kampinformationscentral.

Ny marine plottecentral

Det tyske kystartilleri bliver støttet af radarstationer der bliver etableret på den jyske vestkyst i løbet af 1943 og 1944. For at kunne koordinere informationerne fra stationerne kræves en varslingscentral, der registrerer plot og videresender som kampinformation.

Søtaktiske radaranlæg FuMG Seetakt der skal koordineres fra O.Z. Esbjerg status:  05. 1943:

  • (Rømø), Blåvand, Nymindegab, Houvig, Sønderby, Agger og Hansted.

Det viser sig at det er forbundet med meget store udfordringer for Kriegsmarine at underbringe O.Z. i Esbjerg.

De to marine luftværnsbatterier på Nordspidsen af Fanø og ved Femhøje var i godt 3 år det eneste nogenlunde tidsvarende kystartilleri til forsvar af Esbjerg Havn. Resten var let Flak med en kaliber op til 3,7 cm. Hærkystbatterierne var ude af spillet. H.K.B. 8 på Fanø havde en kampopgave som ”Schweigebatterie” (rækkevidde kun 12 km). De gamle franske feltkanoner skulle først deltage i kamphandlinger når modstanderen var tæt nok på.

8./HKAR 180 Fanø. 4 x 10,5 cm K331 (f) Schneider i maj 1945. Det var de forældede franske feltkanoner tyskerne brugte rigtig mange ressourcer på. Det kan skyldes, at den tyske hær havde erobret virkelig store lagere af disse kanoner under felttoget i Frankrig. Så et eller andet fornuftigt skulle de bruges til. Det blev til kystartilleri. I starten blev kanonen opstillet i sin hjullavet på en betonplade. Senere blev der bygget kanonbunkere på 365 m3 beton til hver kanon. Materielkommandoen fik udviklet en  pivotlavet med skjold  til anvendelse i kystartilleriet. Foto: Rieck/FiA.

4: HKB 7 i Blåvand var uden for egentlig rækkevidde og havde sine hovedopgaver mod N. V. pga. den naturlige forhindring Horns Rev, så de er ude af det taktiske billede her. Det var usandsynligt fjenden ville angribe Blåvands Huk frontalt.

Men efter godt et halvt år skulle det vise sig at ske lidt.

Status 2: Artilleri 13. 03. 1944

  • 2/204 Flak u. Sperrbatt. Femhøje. 4 x 10,5 cm Flak.
  • 3/204 Flak u. Sperrbatt Fanø. 4 x 10,5 cm Flak.
  • 4/204 Flakbatt. Måde 4 x 10,5 cm Flak.
  • 5/204 Flakbatt. Gjesing 4 x 10,5 cm Flak
  • 9/204 Sperrbatterie Grådyb 4 x 10,5 cm U.-Boot. (Midlertidig)
  • 12/HKAR 180 Nordby Fanø. 4 x 10,5 cm K 331 (f) Schneider.
  • 6/HKAR 180 Nymindegab 4 x 10,5 cm K 331 (f) Schneider
  • 7/HKAR 180 Blåvand. 4 x 10,5 cm K331 (f) Schneider.
  • 8./HKAR 180 Fanø. 4 x 10,5 cm K 331 (f) Schneider.
  • 11./HKAR 180 Børsmose. 4 x 12,2 cm K 390 (r)
  • 14/HKAR 180 Oksby. 4 x 15 cm K 39
  • 15/HKAR 180 Vrøgum, 4 x 12,2 cm K 390 (r)
  • Motorisierte Schwerpunktbatt. (4×7,5 Vickers) i Esbjeg. (Midlertidig under opstilling)
  • Batterie Graadyb (Gneisenau) under anlæggelse, planer for et svært 38 cm batteri (Vogelnest/Tirpitz) ved Femhøje eller Gjesing og planer for batteri i Fanø Plantage.

Status på kommandobunkere:

  • 1944 05. 11.: Bunker 75477(2973) Fl250 I Strandskoven bliver operativ.
  • 1944 04. 05.: Bunker 75469(3161) V193 O.Z. indberettes som støbt.

At styre disse mange nye kystbatterier i kamp kræver en særskilt ArKo (Artilleriekommando) som i Hanstholm. Esbjerg var fra midten af 1944 et forsvarsområde under anlæggelse. Et selvstændigt ArKo findes der indicier på blev planlagt/etableret på Fanø i krigens sidste måneder.

To aflagte tårne med 15 cm kanoner på Fanø, fra det tyske slagskib Gneisenau, var det eneste moderne kystartilleri ud over marinens 10,5 cm Flak og hærens 15 cm Kanoner i Blåvand, der nåede at blive færdig til forsvaret af Esbjerg Havn inden befrielsen i maj 1945. Foto: FIA.

I juni 1944 opstilles Marineartillerieabteilung 518 (M.A.A. 518). Esbjergområdet har først nu her midt i 1944 en artilleriafdeling til tysk søartilleri i kystforsvaret af Esbjerg Havn.

Den store bunker 75469 på Hulvejen i Esbjerg når ikke at blive færdigmeldt pr. 15. 01. 1945 i Fæstningspionerernes byggejournal. To optællinger af materiel efter befrielsen i maj 1945 udført af bagtroppen fra Kriegsmarines operationsstab i Esbjerg (Reststaab Seekommandant) og senere på sommeren gentaget af Søværnet. Der optælles en fuldt operativ O.Z og kommandostation for Seekommandant med tilhørende stabsfunktioner. Ud fra disse oplysninger må bunker 75469 antages som taget i brug inden maj 1945.

Ud fra de oplysninger må vi formode at OZ og SeeKmdt. flyttede fra Strandskoven tilbage til Hulvejen igen i løbet af første del af 1945 og delte Bunker 75469/V193.

14/HKAR 180 Oksby. 4 x 15 cm K 39/40: Ud over Gneisenaubatteriet på Fanø stod 4 af disse for deres tid  moderne mobile tyske kanoner i Blåvand. K 39/40 kunne indsættes som almindelig feltpjece eller i rollen som  kystartilleri. Hertil havde kanonen en transportabel brisk bestående af stålprofiler. 15 cm K 39/40 pegede med sin konstruktion ind i fremtiden for moderne artilleri. Foto: Seacoast Evalution Board/Nara september 1945.

 

Kilder: RA, BAMA, NARA og MCHA