Gneisenaus blodige kanoner på Fanø 1944 – 52

27. januar 20215. juli 2022 Marco Hansen

Drømmen om tysk søherredømme endte i klitterne i slutningen af anden verdenskrig: Marinebatterie Graadyb, Gneisenau (Stzpkt. M. Batt. Graadyb) 2/518.

Den tyske søkrigsstrategi under anden verdenskrig var katastrofal. De våben der kom til anvendelse omkring Esbjerg Havn under krigen og for den sags skyld i hele Atlantvolden var krigsmaskiner og skabt til at sprede død og ødelæggelse. Enkelte af disse veteraner findes stadig den dag i dag. I danmark kan du besøge dem på Stevnsfort. Søværnets knytnæve mod Øst under den kolde krig, der i dag er museum. Dette er anden del af deres historie.

I slutningen af 1943 steg bekymringen for en allieret invasion mod Danmark.

De tyske militære beslutningstagere var klar over, at en allieret invasion af europa ville finde sted senest i sommeren 1944. Fordi Danmark lå så tæt på Tyskland, og man derfor hurtigt kunne overføre forstærkninger derfra, havde man hidtil ikke anset den danske kyst for særligt truet:

I slutningen af 1943 var næsten alle Tysklands ressourcer imidlertid bundet ved fronterne, så man ikke længere kunne regne med, at Danmarks nærhed til Tyskland ville blive anset for så afskrækkende. Det svage kystforsvar kunne derimod invitere til et angreb.

Esbjerg Havn kom for alvor i fokus i de tyske forsvarsplaner.

Den tyske flådes overkommando besluttede derfor, at batteri “Grådyb” skulle udrustes med moderne tyske kanoner. Det drejede sig om to kanontårne med hver to 15 cm kanoner, som stammede fra slagskibet “Gneisenau”, der var under ophugning. En stilling med 4 x 10,5 cm u-bådskanoner skulle opstilles som en midlertidig sikring af Grådyb, mens byggeriet af ”Gneisenau”-batteriet var i gang. Det nye batteri bemandedes i starten af Marine-Flak-Abteilung 204.

Befæstningsarbejdet fortsatte også efter landgangen i Normandiet. Således blev bunkerne til „Gneisenaubatteriet“ støbt i juni og juli 1944

”Gneisenau” batteriet på Fanø blev skudklart i løbet af februar 1945. Det drejede sig om to kanontårne med hver to 15 cm kanoner, som stammede fra slagskibets mellemartilleri i bagbord side.

Kystartileriet omkring Esbjerg havn fik kraftigt vokseværk. Til de nye marinekystbatterier, som var under opbygning opstillede den tyske Kriegsmarine Marine-Artillerie-Abteilung 518 i september 1944.

Afdelingen kom til at omfatte fire batterier: 1./518: Stabsbatteri, 2./518: 15 cm Grådyb og 10,5 cm Grådyb, 3./518: 15 cm Fanø Plantage (Pælebjerg) og 4./518: 38 cm batteri under anlæggelse ved Oksby (Vogelnest/Tirpitz).

Læs meget mere om organisering af det tyske kystartilleri ved Esbjerg Havn her:

http://www.atlantvoldsydvest.dk/2017/05/26/tysk-marinekystartilleri-1940-45/

På Fanø blev ”Gneisenau” batteriet skudklart i løbet af februar 1945, og ildledelsen søgtes forbedret ved anlæggelsen af en kæde af infrarød-pejlestationer langs Fanøs vestkyst i samarbejde med kystartilleriradar.

Læs mere om det avancerede tyske projekt her:

http://www.atlantvoldsydvest.dk/2018/02/25/donau/

Oversigt over Batterie Graadyb på Fanø

Hovedbatteriet i batterie Graadyb. Tårnene var opkaldt efter de to tyske slagskibe, der i 1945 forlængst havde ophørt med at eksistere. Ulrik Bays samling/FiA

Kort af Grådyb-batteriet på Fanø:
Hjemmeværnet oprettede i 50 érne en skydebane på stedet. Bunker nr. 6 blev tildækket i forbindelse med etablering af skydevold og markør-grav.
Skydebanen var i brug i mange år, men er i dag nedlagt.
Alle anlæg med punkteret streg er i dag fjernet (tekst og tegning Marco Hansen).

1 M.184 pjece 1 (Turm Scharnhorst)
2 M.184 pjece 2 (Turm Gneisenau)
3 M.150 ildlederpost og artillerikommandopost
4 M.145 ammunitionsdepot
5 656 mandskabsbunker til 15 mand
6 656 mandskabsbunker til 15 mand
7 656 mandskabsbunker til 15 mand
8 621 mandskabsbunker til 10 mand
9 145 ammunitionsdepot
10 656 mandskabsbunker til 15 mand
11 656 mandskabsbunker til 15 mand
12 656 mandskabsbunker til 15 mand
13 Flakstilling i let beton til 20 mm Madsen
14 Flakstilling i let beton til 20 mm Madsen
15 Infrarød pejlestation Donaugerät
16 Tømmer og maskinværksted (Opført af Søværnet efter 1945. sløjfet)
17 Barak med ukendt anvendelse (sløjfet)
18 Barak med ukendt anvendelse (sløjfet)
19 Køkken og messebarak (fjernet af Søværnet. Synligt fundament)
20 Mindre Barak (af Søværnet anvendt som tegnestue)
21 Cementbarak ( sløjfet incl. fundament )
22 Batteriets hovedvagt ( sløjfet incl. fundament )
23 Mandskabsbarak
24 Brisk 4. til 10,5 cm u–bådkanon
25 Ammunitionsbunker i let beton
26 Brisk 3: til 10,5 cm u–bådkanon
27 Brisk 2: 10,5 cm Lyspjece
28 Tipvognsspor fra Nordby

Vedligeholdelse i efterkrigstiden

Kanonerne fra det skrottede tyske slagskib skulle få et meget langt efterliv i dansk NATO- tjeneste under den kolde krig. Men inden de kunne starte deres nye liv på vejen ind i den kolde krig, skulle de to tyske krigsefterladenskaber forblive i mølpose på Fanø frem til 1952. Løbne vedligeholdelse i kamp mod salt og sand i 7 år inden kanonernes nye fæstning på Sjælland stod færdig til at modtage dem. Den der smører godt kører godt.