Esbjerg Havn i Atlantvolden

Luftwaffe og Kriegsmarine ved Gammelby strand 1943-45

I 1945 lå bunkeren her lige ned til strandkanten. Her er den stadig uden grafitti. Det er brisken til Bunker 75621, type L411 Scheinwerferstand i et tysk let luftværnsbatteri. ©Marco Hansen 2007.

Når du forlader motorvejen og kører ind til Esbjerg mod havnen passerer du en efterhånden noget forvitret betonvæg, der har været tjæret for mange år siden og nu som mange andre forladte steder har fået nyt liv som graffiti væg. Der stadig stikker op af jorden til højre for dig. En benhård urbanisering har slettet de fleste spor af den tyske befæstning fra anden verdenskrig. Enkelte overlever dog lidt endnu til i dag. Bunkerne i denne stilling er blevet dækket til i forbindelse med indretningen af den nye adgangsvej fra motorvejen og udvidelsen af Esbjerg Havn mod syd. Lyskasterbunkeren ved det der en gang var Gammelby Strand er et af dem. Måske er vi heldige et par stykker også bliver bevaret for eftertiden. Den fornyede interesse og lyst til formidling fra de kulturhistoriske museers side peger i en sådan retning.

Det er i 2019 kun det øverste af brisken på den ene af to lyskasterbunkere der stadig i dag vidner om dette anlæg til det lette tyske luftværnskyts under besættelsen i Esbjerg.

Vi kan ikke studere bunkerne ved Gammlby Strand længere. Men vi kan besøge anlæg der er næsten fuldstændig mage til andre steder i vores region hvor de ligger frie og er bevaret. Dette indlæg skal give et par eksempler.

Gammlby Strand blev opdateret til med svær beton Luftwaffe i foråret af 1943.

Den 28. 01. 1943 indberetter Kommandant im Abschnitt dänische Westküste (KiA) påbegyndt byggeri af svære bunkere til den tyske Marinechef (Marinebefehlshaber) i Danmark.

Distriktchefen i Esbjerg klager i skrivelsen over byggeri 3 steder i hans område, der uden videre varsel er indledt af Luftwaffe: På Odden, Fanø, Esbjerg Havn og Gammelby Strand. Det drejede sig om udbygning af lette luftværnsstillinger med betonbunkere. Ud over byggeriet i regionen, blev der også indledt arbejder til et let luftværnsbatteri ved Blåvand Fyr.

Det overorndede ansvar for alt fæstningsbyggeri i Esbjerg lå hos Pi. Stab. 31. som koordinerede projekter i forhold til de militære behov til alle 3 værn i forsvarsplanen for Esbjerg og Fanø.

Bunker 75625 26. 05. 1987. Christian Rudolf Clausen.

En betydelig del af Esbjergs luftværn blev her i starten af 1943 stadig udfyldt af Luftwaffe. Ikke til sidst pga. sikringen af Esbjerg Flyveplads. Det der i 1940 startede som et fornuftigt samarbejde mellem de to værn Kriegsmarine og Luftwaffe på det taktiske plan, var i løbet af godt 3 år på det administrative plan blevet plaget af mistro og kompetencestridigheder om hvem der nu egentlig forsvarede Esbjerg.

Vi må tænke på, at alt hvad Kriegsmarine kunne mønstre i 1943 var 2 mellemsvære luftværnsbatterier og lidt let flak i Fiskerihavnen (bygninger overtagt af Luftwaffe). Kriegsmarines lette luftværn lå hovedsageligt koncentreret som objektsikring omkring radarskolen på den nordlige del af Fanø i et stort antal stillinger (Fanö Mitte). Lufwaffes egenrådighed og mangel for respekt for kommandovejene var problematisk ifølge KiA.

Luftwaffe´s lette luftværnstillinger omkring Esbjerg Havn blev gradvist overtaget af Kriegsmarine i løbet af sidste halvdel af 1944.


Øjne I natten.

Brisken til Bunker 75621 Type L411 Scheinwerferstand fra titelbilledet (nr.: 1 på kortet) nu i juni 1945 med en 60 cm Flakscheinwerfer (Flak-Sw 36) i sin brisk. Bemærk også det 3 radede pigtrådshegn i baggrunden, som var indhegningen af det lille tyske støttepunkt. En frihedskæmper poserer til ære for dagbladsfotografen i brisken på lyskasterbunkeren i batteri Gammelby, der skaber dette flotte billede. I baggrunden tv. ligger Dampcentralen (senere Vestkraft) og Esbjerg Gasværk. Bemærk hvor tæt vi er på stranden her i 1945. Strøm blev levert af en 85 V 8 KW generator, som var placeret nede i bunkeren. Marco Hansen/avest.dk.

For at understøtte ildedelsen mod fly og sømål om natten blev de lyskastere, der var fordelt i regionen, brugt i flere størrelser fabrikater og rækkevidder. De tunge luftværnsbatterier rådede over egne lyskasterdelinger som en del af deres faste udstyr og setup til forsvar af en by. Lette flakbatterier, som det ved Gammelby Strand, medførte deres egen lyskaster i delingen. Typisk: 60cm Flak-Sw 36 på 60 V og en strømstyrke på 90 A.

De tyske lyskastere blev efterladt af værnemagten i Danmark i stort antal. De skulle få et længere efterliv i Søartilleriet under den kolde krig.

Kilder

BAMA:

RH 11 III/216-217 Baufortschrittsmeldung. Stand 15. 1. 1945.

RM 45 III/251. KTB Kommandant im Abschnitt Westdänemark bzw. im Abschnitt dänische Westküste bzw. im Abschnitt Südjütland. 09. 04. 1940 – 15. 02. 1945.

Christian Rudolf Clausen.

Fotoregistrering af bunkerstillingen dateret 26. 05. 1987.