Heer Nymindegab

Flakschiessplatz Nymindegab: Bunkerbyen

  • Lager Nymindegab blev sikret af en infanteristilling med svære betonbunkere i krigens sidste del i forbindelse med opbygningen af det tyske forsvar i dybden med 2. Stellung. De sidste bunkere blev klar i slutningen af 1944. Her på billedet er bunker 63072 type 665 Stand f. Infanteribeobachtung (nr. 1 på foto fra 1956 nedenunder), der blev registreret klar til brug 30. 11. 1944. Fra bunkeren kunne tyskerne overse hele det område som skulle sikres og 63072 blev derfor benyttet som kommandopost/ildleder (Gefechtsstand) i kanonforsvaret. Infanteriestützpunkt Nymindegabs perimeterforsvar bestod af skyttehuller for enkeltmand i beton, kaldt ringstillinger af typen 58c, der var maskingeværpostioner langs pigtrådhegnet til at sikre minefelterne. Kun en lille bunker med en panserværnskanon til flankering af hovedvejen ind til Nymindegab sikrede hovedvejen. Marco Hansen 2018.

Infanteriestützpunkt Nymindegab

Støttepunktet i Nymindegablejren hørte til den tyske hær (Heer). Vi kan gisne om hvordan dette tætte samarbejde kom i stand mellem to værnsdele, der historisk ikke er kendt for samarbejde. Forklaringen er beliggenhed. Fra Lodsbjerget of bakkekammen behersker forsvareren hele kystområdet. Derfor lagde de tyske kamptropper deres stilling her og Luftwaffe fik som sidegevinst gratis etableret sikring af den centrale del af deres skydelejr.

1 kompanie fra Reservegrenadierbattalion 333 bemandede fodfolksanlæggnde i selve Nymindegablejren i 1945. Resten af den tyske bataljon med reservetropper til jordforsvar indrettede kommandostation i en af mandskabsbunkerne fra lejren. Af tunge våben havde soldaterne 2 stk 81 mm morterer og 1 stk 4,5 cm panserværnskanon til rådighed for at løse opgaven. Sammenlignet med andre infanteristillinger en beskeden bevæbning.

Udsigten mod fjendesiden fra Lodsbjerget her i 1956. 1: panserkuplen på 665 stand f, Infateriebeobachtung. 2: 647 Kleinstunterstand für Festungs PAK (t) der flankerer hovedvejen. 3: Pansermur over hovedvejen. 4: 2. del af jordforsvaret var pansermuren der sikrede adgangen til baglandet fra 1. forsvarsstilling langs stranden. Der var anlagt et net af fodfolksstillinger i orådet nord for landevejen, der sammen med pansermuren udgjorde den norligste forsvarslije af adgngsvejene til Esbjerg Havn. Billedet viser, at forsvaret af Nymindegab var begunstiget af en række naturlige forhindringer. Odense luftfoto/Det Kongelige Bibliotek OD2047.

Bunkere støbt i Nymindegablejren mellem 10. 12. 1943 og 05. 09. 1944

Et antal bunkere i Nymindegablejren fik en anden anvendelse end den der var tiltænkt dem i forskrifterne. Reservegrenadierbattalion 333 indrettede kommandostation på bakken ved Lodsbjerget. De flyttede ind i en 20 mandsbunker Type 622 som lå som nabo til observationsposten type 665, hvorfra 01. kompagni styrede panserværnet/lokalforsvaret. En bataljon har en noget større signalkontor en et kompagni. Der skal være plads til mere radiogrej etc. Det forklarer at den bunker type 610 der står registeret som kompagnikommandopost for lejrens lokalforsvar (1/333) samtidig blev indrettet som radiobunker. Hvis i ser på kortene kan i se et lille lyn i taget ved bunker nr. 5 på det første og der er noteret “Fu”. det er Wehrmachtforkortelsen for “Funk”, signal på dansk på nr 2 kortudsnit.

Nymindegablejren 1951. Klik på billede for link til kort. Odense luftfoto/Det Kongelige Bibliotek-OD00631

Taktisk situationskort

Nr.Bygningsnr.TypeTyskDansk
1622Doppelgruppenunterstand für 20 Mann20 mandsbunker
263072665Infanterie-Beobachtungsstand mit PanzerturmObservationsbunker/pejlestation (kommandopost for kanonstilling)
363074622Doppelgruppenunterstand für 20 Mann20 mandsbunker (indrettet som bataljonskommandopost)
463076676Kleinstschartenstand für 4,7 cm FestungsPaK (t)Betonbunker med skydeskår til 4,7 cm panserværnskanon
563078610Gefechtsstand für eine verstärkte KompanieKompagnikommandostation (samtidig bataljonens signal/radiobunker)
663080607Munitionsunterstand IIAmmunitionsbunker
7661Unterstand für VerwundetensammelstelleBunker til sanitetsstation/forbindingsplads
8661Unterstand für Verwundetensammelstelle
9622Doppelgruppenunterstand für 20 Mann20 mandsbunker
10622Doppelgruppenunterstand für 20 Mann
11622Doppelgruppenunterstand für 20 Mann
12621Gruppenunterstand für 10 Mann10 mandsbunker
13621Gruppenunterstand für 10 Mann” (Kortsignatur: L.S. = Luftschutz som betyder luftbeskyttelse/dæknigsgrav)
Oversigt over bunkere i Nymindegablejren. For de bunkere der entydig kan identificeres ud fra kort eller type er tysk bygningsnummer/id oplyst.
Under krigen beliggende i Tysk bataljonskommandostation. Kunstmaleren Johannes V. Kristensens (1885 -1962) tidligere sommerhus i 1951. Under besættelsen var det beslaglagt som Offiziersheim. Huset blev efter krigen benyttet som kommandørbolig. Huset nedbrændte i 1960érne. I bagrunden ligger Nymindegablejrens indkvarteringsblokke 10, 11 og 12. Sidste er samtidig brandstation. Slangetårnet er synligt på billedet. Tyskerne havde anlagt en panserværnsstilling ved foden af bygningen. Den hører til Infanteriestützpunkt Nymindegab, der var integreret i lejren. Bunkeren med panserkuppel til ildledelse lå lige bag ved huset, så officerne havde ikke langt at gå. Under bygningen ligger Nr. 4: Bunker 63076, type 676: Kleinstschartenstand für 4,7 cm Festungs PaK (t). Odense luftfoto/Det Kongelige Bibliotek OD631
Bunker 63076, type 676: Kleinstschartenstand für 4,7 cm Festungs PaK (t) i aftensolen. Marco Hansen 2018

Murene mod Nord

Resterne af sikringingen mod fjendesiden i Nordlig retning (punkt 3 og 4 på øverste foto i artiklen). Betonporten over landevejen blev sløjfet for at give plads til moderne vejføring.

Se også:

Kilder og litteratur

RA, BAMA, Forsvaret/Hjemmeværnet, Det Kongelige Bibliotek

Jensen, C. P.: Modstandskamp i Vestjylland. Nr. Nebel 1985

Miljøministeriet • Skov- og Naturstyrelsen: Nymindegablejren Drifts- og Plejeplan 2003-2018. Nymindegablejren 2003.

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.