Forsvar af Esbjerg Havn fra landsiden 1943 – 45: Sikring af havnen

26. november 201817. juni 2021 Marco Hansen

_{Denne betonbrisk enden af Auktionskaj er kendt af mange lystfiskere i Esbjerg. Her er den i 1987. Det var en kanonstilling til en 50 mm kampvognskanon (5 cm KwK). Brisken er bygget mellem februar og juni 1943. Brisken er sløjfet omkring 2002. Bygningen bag ved stillingen eksisterer heller ikke mere. Ca.}_{her har Svitser i dag en bygning og resten er parkeringsplads. Bemærk ved foden af kanonstillingen ligger betonbundene til nogle af de tyske kystminer K.M.A. (Küstenmine Typ A) Disse blev udlagt i stort antal langs kysten i Esbjergområdet i 1944. I baggrunden til højre når du kigger lags kajmuren skimtes taget af en lille betonbunker. Det er Søminestationen til Trafikhavnens kabelminer. Den er behandlet i en anden tråd se under dette opslag. C. R. Clausen 1987.}

Tysk objektsikring af marinestationen Esbjerg Havn.

Wiederstandsnester Hafen: 1. Kompanie, Marine Flakabteilung 204 (1/MFlA 204). Et tæt net af små betonbunkere til maskingevær blev bygget i hele havneområdet. Kriegsmarine indrettede herudover fra i perioden februar til august 1943 faste støttepunkter/kampstillinger (Wiederstandsnester) med tyngdepunkt i sikring af Trafikhavnen og marinestationen.

Her er hvordan brisken for enden af Auktionskaj så ud i 1943. Fotografiet er taget af en minør fra dækket på Søminevæsenets kutter. Det daterer optagelsestidspunktet til før 29. 08. 1943. Hvor Danmark stadig bidrog til rydningen af miner. Før de danske militære styrker blev opløst af tyskerne. Billedet er interessant af flere årsager: Det viser bunkeren med brisk og en 5 cm KwK (Kampfwagenkanone) L/42 i brisk typen for enden af Auktionskaj. Bemærk sløringstativerne der skulle få benzintankene til at ligne bygninger og at fugerne i kajmuren er malet på kanonstillingens brisk. Kanonenløbet er kort og uden mundingsbremse. Det identificerer pjecen som en version L/42. Kanonløb fotogrferet skråt forfra på et kornet billede kan snyde meget. Byhistorisk Arkiv i Esbjerg har dog et foto af samme pjece taget fra land og tættere på. Her er der ingen tvivl om typen. På billedet ser vi Bunker 75445 type 600 rage op under sløring bag ved kanonstandpladsen. Verner Hastrup/Bunkermuseum Hanstholm.

Stabskompagniet (1/204) fra marineartilleriet havde i 1945 ansvaret for at stille mandskab til nærsikringen af støttepunkterne. Der blev med jævne mellemrum afholdt øvelser, der skulle træne marinesoldaterne i kamp fra stilling og skyttetjeneste.

Kampstillinger udrustet med kanoner, mellemtung morter nær sikret med et stort antal små maskingevær bunkere (type 58c) og minefelter. Støttepunkterne dækkede indfaldsvejene til havnen og sikrede havnens areal mod angreb. Kortet skal give et indtryk af omfanget for dette forsvar. Kriegsmarine kontrollerede hele havnen. Alt er i dag sløjfet eller overbygget og kun bunkerne ved Hulvejen trodser stadig en hastigt fremskridende urbanisering. Marco Hansen

Luftværnstillingerne Esbjerg Havn Nord og Søbadeanstalten var større selvstændige støttepunkter med betonbunkers i svær udførelse. Fiskerihavnen var sikret med mg.- reder og 4 mindre støttepunkter var taktisk placeret i de 4 hjørner af Trafikhavnens bassin, suppleret med minefelter og pigtrådshegn.

Støttepunkter:

Nr. 1 fandtes ved Auktionskaj.

Nr. 2 ved Vagervej.

Nr. 3 sammen med nr. 4 i forlængelse langs D. Laurtizensvej.

Nr. 5 sikrede stranden ud for det i dag sløjfede Strandpavillon Langli i Sædding.

Den faste bevæbning bestod af maskingeværer, Mellemtung morter og udfasede 5 cm kanoner fra tyske kampvogne. Molehovedet ved Fanøfærgen og indsejlingen til Englandshavnen var sikret med sådan en 5cm kanon. Marinekommando- anlægget i Hulvejen var hegnet ind som et selvstændigt støttepunkt med forplejning og egen vandforsyning.

Wiederstandsnest Fischereihafen.

Bunkeren type 600 til mandskabet er opført højt på kajen og med ekstra sikring mod høj vandstand. Bunkeren beskyttet af et ekstra kar beton, der er igen er tætnet med et lag sokkeltjære. 75445 her på billedet er også den der er brugt mest beton på at bygge. En ”Außentrog” som denne indretning hedder giver et ekstra forbrug på anslået 100 – 150 m³. En type 600 var normeret til 555 m³. Til eksempelvis 75445 er der bogført 670 m³ beton.
På Esbjerg Havns reetableringstegninger er bunkerne opmålt og tegnet uden kanonbrisk.
Der er noget der tyder på, at tyskerne i Esbjerg valgte at placere kanonbriskene ud i havnemolen på Auktionskaj og ved D. Lauritzensvej.

I kampstillingen ved Vagervej havde tyskerne ingen kajmur til rådighed, så har valgte de en løsning med en standard brisk fra deres store typekatalog, der var mere egnet til beliggenhed i frit terræn.

Tyskerne har bogført 3 bunkere af type 600 som bygget, rundt om Trafikhavnen i Esbjerg.

Hovedbevæbning i Wiederstandsnester Hafen

Nærbillede af brisken for enden af Auktionskaj/ D Laurtizensvej i juni 1945. Kanonen er stadig en 5 cm men nu skiftet til en kraftigere variant med et længere løb og mundingsbremse (L/60). Varianten med mundingsbremse blev ikke anvendt i Panzer III, den er antagelig en førsøgsversion til kampvognsmontering. Den endte sine dage i kystforsvaret bla. her ved Vadehavet. Marco Hansen

5 cm KwK (Kampfwagenkanone) L/42 – L/ 60 stammer fra udfasede tyske kampvogne nærmere tyskernes standard mellemtunge kampvogn i de tidlige krigsår Panzer III.
Dette køretøj var et synonym på den tyske Blitzkrieg.

5 cm KwK L/60 på sin plads i tårnet på The Tank Museum, Bovington. Bemærk Bøjlen bag bundstykket til at fange hylsteret fra udkasteren. Den ses slået ned under bundstykket på billedet fra 1945 af kanonen i Esbjerg. Marco Hansen 2015

Fra udgangen af 1942 var Panzer III dog forældet. Tilsvarende til køretøjets store udbredelse og løbende opdatering, blev et stort antal kanoner til denne kampvognstype ledig. Ingeniørene i Waffenamt fik fikset en improviseret lavet med skjold (Behelfssockellafette: Bh.Sk.L), der mest af alt lignede noget der var bygget på det lokale smedeværksted til dette våben, som oprindeligt var konstrueret til et helt anden opgave. Et våben der før havde bidraget til at bære den tyske erobring i det meste af Europa frem var nu strandet i kystforsvaret og kan ses som et fingerpeg på det tyske nederlag, der aftegnede sig i horisonten.

_{Panzer III Ausf. L med sin 5 cm KwK L/60 hovedbevæbning på}_{The Tank Museum}_{, Bovington England. Museumsinspektør David Willey fortæller om denne kampvognstype, der var forældet i 1943.}

Kanonen blev genbrugt i meget stort antal langs hele atlantvolden til havnesikringsopgaver og flankeringsopgaver i kystbatterierne. Der er bogført udleveret 4 stk af denne type i 1942 og 5 stk pr. Januar 1945 i Esbjerg Havn.

Sammenligneng af varianterne L/42 og L/60:

5c m KwK L/42
Længde 2103 mm
Mundingshastighed: 685 m/s

5 cm KwK L/60 (med mundingsbremse):
Længde: 3000mm
Mundingshastighed: 1180 m/s

Den betydeligt større mundings-hastighed, Dvs. den kinetiske energi projektilet bliver slynget ud af løbet med, gjorde L/60 til et noget mere tidssvarende våben.

Samtlige anlæg er sløjfet. Enkelte er dog kun delvist fjernet og derefter tildækket eller overbygget.

Kilder:

RA, BAMA, Esbjerg Havn, Bunkermuseum Hanstholm, C.R.Clausen, The Tank Museum.