Kriegsmarine forsvar af Esbjerg Havn fra vandsiden 1940 – 45

K.M.A. (Küstenmine Typ A) Betonkasserne til de tyske miner her ved Sneum Sluse nåede ikke at blive udlagt inden maj 1945. De stammer allesammen fra et stort opsamlingsdepot ved Tjæreborg.  ©avestdk/Marco Hansen 2015

Kriegsmarine byggede andet end bunkere

Esbjerg Havn var sikret af en række netspærrer og minefelter der skulle hjælpe tyskerne med at vinde tid til at komme ned i hullerne og på plads i forsvaret ved et angreb. Metoden var simpel og gik i al sin enkelhed ud på at lægge så meget sprængstof og hindringer i vejen for modstanderen som muligt.

Forsvaret til vandsiden var opbygget i flere lag i lighed med det på landjorden.

A: Netspærre (Überfallsperre) udlagt i sejlrenden Graadybet foran Esbjerg Havn fra sensommeren 1942.

B: Trossespærre etableret sensommeren 1942. Stålwirenet spændt med spil over indsejlingen til havnebassinerne.

Kortudsnint: © Geodatastyrelsen, kort M20L.

Kortsignatur:

1: Netspærre (Überfallsperre) i sejlrenden til Esbjerg havn fra den 03. 08. 1942.

Grådyb: Nettet over sejlrenden til Esbjerg Havn fikseret med betonankere på havbunden og flydebøjer i overfladen. Her fotograferet i 1943. Det viste sig at være sin sag, at vedligeholde spærren i de hårde isvintre. Nettet blev sløjfet af Søværnet i løbet af juni 1945. Lichtblau/Marco Hansen

Kriegsmarine oplyste i 1942 disse koordinater til Marineministeriets forbindelsesofficer:

55´28;98 N
8´24;23 Ø
og
55´28;71 N
8´23;97 Ø
Gennemsejlingsåbningen gennem spærren var på 100 m, afmærket med to sort og rødmalede bøjer og blev lukket ved mørklægningstidens begyndelse.

Trossespærren i indsejlingerne til nedenstående havnebassiner fra medio august 1942.

2: Fiskerihavnen 60 m bredde.
3: Trafikhavnen 100 m bredde.
4: Færgehavnen 45 m bredde.
5: Englandshavnen 100 m bredde.

Kilde: Rigsarkivet

C: Kontrollerbare felter med bundminer ved havnebassinerne.
Esbjerg Østre Forhavn, Dokhavnen/Færgehavn, Trafikhavnen og Fiskerihavnen.

D: Miner i moler og kajanlæg. Til sprængkamrene genbrugte tyskerne bla. ladninger med en vægt af 142 kg, der var beregnet til torpedoer.

1944:

Den tyske Kriegsmarine søgte ikke kun at vinde tid men også plads til at føre forsvaret. Det udløste i 1944 en række projekter til helt nye minefelter udlagt i strandkanten og de kystnære farvande.

E: KMA: Strandene på Fanø, Skallingen, Blåvand og videre op langs den Jyske Vestkyst var yderligere sikret af et bælte med improviserede til dels lokalt fremstillede Küstminer (K.M.A.) der blev udlagt i 1944.

K.M.A. (Küstenmine Typ A) Udlagt i langs den jyske vestkyst og den norlige del af Kattegatkysten i løbet af 1944. Vi skruer tiden tilbage. Der lå et depot af disse betonkasser i Tjæreborg. Billedet giver et indtryk af hvor mange miner der ydeligere var planlagt til udlægning. Der skulle spilles fodbold igen efter krigen og pladsen blev ryddet. Minerne fik en ny fredstidsopgave ved Sneum Sluse. Her ligger betonkasserne som kystsikring i dag. FHM- 24B3000034 Nationalmuseet samlinger online.

Den tyske Kriegsmarine gennemførte i sin tid selv noget man kan kalde kvalitetskontrol på disse improviserede kystminer. Et antal K.M.A. miner udlagt i efteråret 1944 ved Helgoland blev undersøgt nærmere i marts 1945.
Rapporten konkluderer, at minerne efter et halvt år i vandet var begyndt at ruste i forskruninger og dermed var minenes funktion påvirket. Efter et år i vandet var stativet så tæret at minerne ikke virkede mere.
Minespærringerne langs den jyske vestkyst fra Ringkøbing til Lodbjerg bedømmes ud fra den tyske undersøgelse som 50% virksomme og strækningen fra det sydlige Vadehav til Ringkøbing som 30% virksomme.

F: Vorstrandsperre. Et bælte af nedgravede søminer i strandkanten. Udlagt af Marine-Sonderkommando-Gillert opstillet Sperrwaffenschule i Sønderborg i foråret 1944 fra Blåvand til Vejers Strand. En grim ulykke satte i 1944 en stopper for fortsat anvendelse af dette koncept.

Kommando Gillert: Udlægning af en Vorstrandmine. Minerne nåede at blive udlagt på strækningen Blåvand til Henne. Arbejdet med disse gamle danske miner var farligt. Ideen gik ud på at nedgrave en sømine så tæt på brændingen som muligt. Kun hornene/antennerne stak op af dyndet. I november 1944 går det helt galt oppe ved Thyborøn under udlægningen i brændingen. Størstedelen af det tyske minehold bliver dræbt under eksplosionen. Disse miner udgør efter krigen den største udfordring for Søminevæsenet. Minerne sank efterhånden længere og længere ned i sandet eller flyttede position i dyndet efterhånden som tiden gik. Det gjorde dem særdeles svære at spore.  Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv.

G: Alarmsperre i Graadyb: Et “aktionsminefelt” bestående af magnetminer LMB: Luftmine Type B med 700 kg ladninger der med meget kort varsel kunne udlægges i Graadybet ved forhøjet beredskab.

H: Alarmsperre i Nordsøen: Minebeholdninger af typen LMB i beredskab på store lægtere i Esbjerg Havn til de kystnære farvand ud for Fanø og Blåvand og Vejers Strand.

Kilder:

RA, BAMA, NATMUS