Vinteren 1942/43 Ugruko- luftmeldeposten fra Marine-Flak-Abt. 204 på taget af Palads hotel på hjørnet af Englandsgade og Skolegade. Posten var vigtig og bidrog til operationsafdelingens kontrol med hvad der rørte sig i luften over Esbjerg. Tårnet på bunkeren i Strandskoven erstatter fra efteråret 1944 denne post. Karnappen på taget havde en krone som er synlig bag ved soldaten. Denne udsmykning er fjernet i dag. Marco Hansens samling.

Ugruko: Kriegsmarines artillerifælleskommando i Esbjerg

Ledelsen for artilleri blev organiseret med betegnelsen UgruKo: Untergruppenkommando. I Esbjerg koordinerede UgruKo i hovedparten af besættelsestiden både sø- og luftværnsartilleri.

“Ugruko Wachzug” beholdte sin adresse på Palads Hotel i Skolegade i perioden maj 1940 til maj 1944. Hoteller var gode alternativer i starten af krigen hvor tyskerne stadig var på det vindene hold og trusselen især fra allierede luftangreb ikke var særlig høj mod Esbjerg.

Det skulle ændre sig efterhånden. Krigens gang pegede i en retning hvor denne styring skulle være en central kommando på et helst bombesikkert sted med god plads hvor alle informationer bliver samlet og koordineret: Et egentligt kampinformations- og kommandocenter.

Bunker 75477: På platformen i toppen af tårnet lige over sløringsnettet. Et medlem fra frihedskæmpernes bevogtningsstyrke er statist som ”UgruKo Posten” i starten af juni 1945. Pejlekikkerten som frihedskæmperen benytter, er en tysk militær standart observationskikket med pejleskive/”Kriegsmarine Flak Beobachtungsfernrohr 10×80”, sådan at vagten kunne angive en grov retning til et mål. Bemærk at frihedskæmperen på billedet har syet et tysk mineflag på sit armbind. Marco Hansen/avestdk.

UgruKo: Kriegsmarine på krigsstien i Strandskoven

En kommando med dobbeltrolle.

Udsnit af et tysk oversigtskort der er dateret til 1944. Anlægget i Strandskoven er betegnet som FLAGRUKO/ARKO. Jørgen Madsen, Fanø. Kopi via Bent B. Anthonisen, Ringkøbing.

Foråret 1943 den nye Ugruko/ArKostand blev fra starten planlagt med en placering i byen, der begunstigede både luftværns- og søartilleritaktiske opgaver. Bunkeren blev bygget i Esbjerg Strandskov hvor der var fuldt udsyn over hele Grådyb fra bunkerens betontårn.

De to luftværns-batterier på Fanø og ved Femhøje havde fået tildelt to kampopgaver. Det er det der ligger i betegnelsen “Flak u. Sperrbatterie”. Begge batterier skulle ud over luftværn, fungere som kystartilleri og sikre sejlrenden til Esbjerg Havn.

1: Det tyske kystforsvar havde overordnet to opgaver: Luftværn og søartilleri.

2: Fokus i forsvaret af Esbjerg Havn var helt klart på adgangsvejene til Esbjerg Havn og  Grådyb.

Kriegsmarine kystartilleri og Esbjerg Havn 1940 – 45

Kort med positioner over UgruKo´s eget luftværnsartilleri- og varslingsradarnet og den tyske marinens kystradarer. Fra plotterummet i Hulvejen (i dag “Bunker T” i marinehjemmeværnet) blev varslings og artillerisamarbejde understøttet. I 1944 blev et bælte af kystradarstationer etableret op langs den jyske vestkyst. Kortet viser de stationer der ligger inden for Esbjerg Havns regional område. Radarstationrene kunne bruges både til varsling og var præcise nok til at kunne anvendes som artilleriradarer. Stationerne skulle støtte de langtrækkende batterier. Graadyb på Fanø (2/518) og det nye batteri “Tirpitz”, der ikke nåede at blive bygget færdig. Herudover administrerede UgruKo (kommandoposten for marineflak) et luftværnsartilleri- og varslingsradarnet i Esbjerg. Tegning: ©Marco Hansen 2016 Kort: ©Geodatastyrelsen

Fra Mågehøj, der i dag ligger foran Strandskoven med kommandobunkeren kan man danne sig et indtryk af udsigten fra toppen af betontårnet under krigen. Fra tårnet kunne marine-artilleristerne overvåge hele indsejlingen til Esbjerg Havn. Panoramaet præsenterer sig noget anderledes i dag med boreplatform og Esbjerg Strandpark. Men Skallingen og Fanø´s nord-spids er stadig på sin plads i Grådybet. Med en tur op på Mågehøj bliver det meget indlysende hvorfor bunker 75477 ligger hvor den ligger.

Alt dette lyder allerede af meget, men man har så at sige kun lige fundet ud af hvad der foregår foran ens hoveddør. Det var dengang endnu ikke teknisk muligt at skabe et helheds PPI billede som vi kender det fra vores moderne radarskærme. Så man var afhængig af et tungt og langsomt system der krævede meget mandskab og stillede store krav til at samarbejdet for at kunne fungere tilfredsstillende og derved holde reaktionstiden nede.

Luftforsvaret havde som udgangspunkt opgaven, at opdage og nedskyde fjendtlige fly. En ikke helt let opgave. Hvis man sætter antal skud i forhold til det antal fly der rent faktisk blev skudt ned, forekommer det som noget af et ressourcespild. Men Luftforsvaret sørgede ved aktiv indsats og ved dets blotte tilstedeværelse gennem hele krigen for, at sprede formationer af bombefly, tvinge dem til kursændringer eller at hindre dem i at lave præcise nedkastninger. Luftforsvarets berettigelse lå ikke kun i antallet af nedskudte fjendtlige fly.

Kilder:

RA, BAMA

Nationalmuseet/Frihedsmuseet: Online billedarkiv.