Esbjerg Havn i Atlantvolden

Kriegsmarine let Flak og Esbjerg Havn


Kanonbrisken på Bunker 75413 type 242 ved Femhøje. Det er en af de få betonbunkere til let luftværnsskyts der stadig kan besøges i selve Esbjerg. De fleste er helt tildækkede/overbygget eller blevet sløjfet siden 1945. ©Marco Hansen/avestdk 2018.

Et kig på det lette tyske luftværn ved Esbjerg Havn fra 1940 til i dag.

I forsvaret af de tyske støttepunkter omkring Esbjerg Havn og opland blev der opstillet et stort antal lette våben til nærluftforsvaret af de tre tyske værn; Kriegsmarine, Heer og Luftwaffe.
Våbene blev organiseret i selvstændige lette Flak delinger, komplet med egen organisation under det lokale marineartilleri.
De tunge batterier/støttepunkter havde herudover tildelt to til tre lette luftværnsvåben som nærforsvar af stillingsområdet.

Et dagbladsbillede fra sommeren 1945 fra 2. Batterie Marine-Flak-Abteilung 204 (2/204) i Femhøje, Esbjerg. Hvis du vover dig ud til vandet langs kondistien eller holder ind på parkeringspladsen lige ud for Karl Andersens Vej og går op i brisken på den gamle overgroede bunker og kigger mod nord. Så står du lige præcis der hvor dette billede blev taget for over 70 år siden. Du befinder dig i kanonbrisken på Bunker 75413 type 242 der var blevet støbt her den 19. 03. 1943 med 650 m³ beton. Femhøje batteri var beskyttet af 2 lette luftværnskanoner. Dette er den ene af dem. I sin tid stod på dette sted en 20 mm Madsen i tysk tjeneste. Du skuer ud over resterne af det tyske luftværnsbatteri. Optagelsen fra 1945 giver et godt indtryk af hvor højt bunkerne lå i terrænet op til Sædding Strandvej. Området blev reetableret i 1953 bla. ved at briskene til de store kanonbunkere blev sprængt. Til højre i billedet kan man netop få øje på panserkuplen til afstandsmåleren på bunker 75405 type 244 med 1550 m³ betonindhold. ”Leitstand” på tysk, var placeret i midten af batteriet. Helt ude i baggrunden lidt længere med venstre kan man skimte Bunker 75402 type 243 med 850 m³ beton, der var kanonstilling nr. 2 i batteriet. Nationalmuseet/Frihedsmuseet FHM-211418.

Kriegsmarines dækning med luftværnsartilleri (Flak) havde etableret tyngdepunkter omkring Esbjerg Havn, Nordspidsen af Fanø som forpost til havnen og Blåvand med flåderadiostationen.

Bunker type 242; Leichter Flakstand mit Unterkunft. som 75413 den på billederne fra Femhøje. Denne bunker type til let luftværnskyts blev meget anvendt i Danmark. Der blev bygget i alt 58 stk. Udseenet kunne variere alt efter forskalling og placering i terrænet. ©Marco Hansen/avestdk

I rejsen fra de første spinkle træskure i 1940 og jordanlæg her ved Vadehavet til de massive betonbunkere det ender med i 1945 var de lette Flak genstand for meget hyppige optimeringer og omrokeringer både i bevæbning og organisation. Alt efter hvad tildelingerne gav mulighed for og hvad de skiftene enheder krævede. Hertil hørte også tildeling af
4 ombyggede motor- landgangsfærger som flydende luftværnsbatterier i Grådybet og Esbjerg Havn i perioden februar til december 1944.

20 mm Madsen på “Hochstand” i 1941 sikrer Blåvand Radio. Marineartilleristerne hører til 1. Batterie Marineflakabteilung 204 Zug Blaavand. Marco Hansen/avestdk

Esbjerg Havn i perioden 1940 – 42:

Luftværnskytset var placeret på tårne af tømmer (Hochstände) eller i jordanlæg med spinkel afstivning af tømmer.

Fra årskiftet 1944 blev området omkring Esbjerg Havn oprustet kraftigt. Årsagerne kan kort sammenfattes i forhold til forsvaret af Esbjerg Havn:

Luftkrigen intensiveres og kræver med årene flere og bedere våben til bekæmpelse af fly. Særligt modstanderens stigende aktivitet med lavgående fly begynder at gøre sig uheldigt bemærket hos de tyske styrker.

Esbjerg Havn får fra sommeren 1943 større opmærksomhed fra Kriegsmarines øverste ledelse I Danmark. Hvilket har en generel oprustning af havn, by og opland frem til efteråret 1944 til følge.

Februar 1943: Let luftværnskyts omkring Esbjerg Havn i Atlantvolden.

På Fanø lå fra 1940 til sommeren 1943 en større radarskole som havde tildelt et forholdsvist stort antal let flak- skyts til nærluftforsvar.

Let tysk luftværnsskyts ved Esbjerg Havn i Atlantvolden sommer til efterår 1944

Fokus for det lette luftforsvar skifter i 1944 til nordspidsen af Fanø til byggepladsen af det helt nye mellemsvære marine- kystbatteri Graadyb/Gneisenau.

En luftværnsartilleriskole flyttede ind i radarskolens lejr.

5. Flakschule har i løbet af efteråret 1943 etableret en ny stor skydebane syd for Fanø Bad.



Behovet for kraftig sikring med let Flak på den midterste del af Fanø er dermed forsvundet her sent i 1944 og frigiver materiel og mandskabs- ressourcer.

Kanonbatterierne der blev opstillet af Luftwaffe i de tidlige krigsår er trin for trin efter talrige omrokeringer og opdateringer gradvist overtaget af Marine Flakabteilung 204 i takt med der kunne stilles mandskab og kanoner. Flyvepladsen havde i 1944 mistet den betydning den havde i de første krigsår som kystnær militær flyvestation. Men bliver i 1944 stadig sikret af et luftværn frem til årskiftet, der i de efterfølgende måneder bliver flyttet. Fliegerhorst Esbjerg sættes ikke ud af spillet af bombardementet som ligger nært at tro. Esbjerg Flyveplads nedlægges dog alligevel endeligt med udgangen af 1944 jf. beslutningen at de to kystnære tyske flyvestationer som Esbjerg og Rom (Lemvig) ikke har nogen fremtid i det nye stationære tyske kystforsvar.

Brisken af luftværnsbunker 73664 type L 410 i Luftwaffenstützpunkt/Flakstellung Küste ved Blåvands Huk. I baggrunden ses Kriegsmarines søartilleri- radartårn fra 1944 ved siden af fyret. ©Marco Hansen/avestdk 2017.

Kilder

BAMA:

RH 11 III/216-217 Baufortschrittsmeldung. Stand 15. 1. 1945.

RM 45 III/251. KTB Kommandant im Abschnitt Westdänemark bzw. im Abschnitt dänische Westküste bzw. im Abschnitt Südjütland. 09. 04. 1940 – 15. 02. 1945.

RM 45 III/245, 249, 250. KTB Admiral Dänemark/Admiral Skagerrak

Natmus:

Nationalmuseets samlinger online: Frihedsmuseets Fotoarkiv