Kommandohejsning på Marinestation Esbjerg juni 1945. NATMUS samlinger online.

Marinestation Esbjerg 1945

Den nye kaserne til Marinestation Esbjerg på Trafikhavnen hejser kommando i juni 1945. Nationalmuseet: http://samlinger.natmus.dk/THM/asset/3483.

Marinedistriktet i Esbjerg den 19. 06. 1945. En helt ny dansk kaserne hejser kommando i en tidligere tysk barak bygning på Trafikhavnen. En meget glædelig sommerdag på Esbjerg Havn. Det første hold befalingsmænd og værnepligtige kan flytte ind. Marine distriktet benyttede Luftværnskontoret i Kirkegade 1 frem til den 09. juni 1945. Her efter blev kommandokontor og meldecentral indrettet i Havneadministrationsbygningen sammen med repræsentanten for de britiske marine myndigheder.

Rydningen af landminer i Danmark gik omstændighederne taget i betragtning hurtigt i 1945 efterfulgt af restoprydning og kontrolstygninger i årene 1946/47.
Denne succes overskygger det lange og seje træk med oprydningen i havstokken og på søvejene. Der blev ikke kun udlagt landminer under besættelsen i Danmark men havet, havstokken og havne var fyldt med kontakt og bundminer.

Sø- minerydningen var en langvarig opgave. Man kunne i mange år ikke bare sejle hvor man havde lyst i de danske farvande. Tvangsruterne for skibsfarten med de afspærrede områder i 1947. Efter: Hvem – Hvad – Hvor 1948 S. 166.

Søminer er langt mere teknisk komplicerede og stillede langt større krav til eftersøgning, desarmering og håndtering. Særlig i krigens sidste år var der sket en hæsblæsende udvikling på området. Det affødte et væld af forskellige minetyper som der ikke fandtes viden om i Danmark på det tidspunkt. Minerydnigen efter kirigen var en del af kapitulationsbetingelserne. Havstok, forstrand og søminerydningen blev dog et rent tysk/engelsk projekt i de første måneder efter befrielsen. Ind til der var oprettet og uddannet et tilstrækkeligt antal danske minehold forblev det danske bidrag administrativt.

læs mere om Trafikhavnen under krigen her:

Kriegsmarine fokus på forsyning i Esbjerg Havn 1940 – 45

Der fandtes på det tidspunkt efter 5 års besættelse ganske enkelt ikke ressourcer i Danmark på området. Forholdet mellem admiralitetet og de engelske myndigheder i Danmark var i denne periode alt andet end hjerteligt. Ledelsen i Søværnet var stærkt forarget over det engelske diktat og indsættelsen af tyske marine-enheder fra danske havne. Englænderne beskyldte derimod danskerne for at yde en alt for langsom og lille indsats i oprydningen af deres eget land. Engelsk fokus i søminerydningen var på bælterne og Kattegat.
Søværnets Minerydningstjeneste kom så småt i gang med arbejdet på strandene i løbet af august 1945 efter at have uddannet mandskab hos tyskerne.

Det tyske afviklingshold

”Reststaab Seekommandant Süd” blev etableret til formålet med den tidligere marinestabschef fra 44/45 i Esbjerg, Fregattenkapitän M. A. Dr. Hermann Schneider. Han stod med ansvaret for den tyske sømine- og ammunitionsrydningsteneste i maj/juni 1945 i Esbjergområdet.

  1. Kommandostationen: (Hulvejen/Hotel Royal), Fregattenkapitän M.A. Schneider, Chef.

  2. 12., 15. og 16. Sicherungsflotille: (Østre Havn. Patruljefartøjer samlet i 15. Sicherungsflottille, klar til afgang med 6 timers varsel): Korvettenkapitän Hovald.

  3. Sperrwaffenkommando: Tilsyn med miner og minerydningsmateriel. Rydning af havnekajer, Kapitänleutnant Krämer.

  4. Torpedoregelstelle: (Torpedoværksted og materieldepot), Kapitänleutnant Krämer.

  5. Torpedo og minedepot: (Fourfeld Gravlund), Kapitänleutnant Krämer.

  6. Artilleriewaffenkommando: (Vedligeholdelse og tilsyn med artillerimateriel. Herunder Kystbefæstningsanlæg og depot for Kriegsmarine sprængmateriel), Kapitänleutnant Krüger.

  7. Nachrichtendienst: (Radio, telefon og fjerskriveranlæg samt lageret til radio- og radardepotet på F.D.B. Cigar og Tobaksfabrikker i Esbjerg. Oberleutnant Marzusch.

  8. Ausrüstungsstelle: (Trafikhavn. Skibsinventar og forbrugsgods), Oberleutnant Schäffer.

  9. Verpflegungsstelle: (Proviantmagasin), Stabsint. Hessler.

  10. Marinekraftfahrkompanie: (Trafikhavnen. Vognpark for Kriegsmarine og hær. Værksted), Kapitänleutnant Puchmeister.

Sammensætning af de tyske marinestyrker i Esbjerg slutningen af maj 1945.

Styrketal pr. 31. 05. 1945: 840 mand.

Fordeling:

Sicherungsflotille: 179, Reststaab Seekommandant: 111, Marinekraftfahrkompanie: 45, Opsamlingslejer ved Hjertingvejen (Pi. Lande Ausbildungskompanie): 500 og Fanø: 5

Oprydningsarbejdet var organiseret af den tyske marineadministaration i Esbjerg og Sperwaffenkommando (Søminevæsen/kommando) efter engelsk ordre og under engelsk kommando.

Supreme Headquarters Allied Expeditionary Force

(SHAEF) ordre til Seekommandant Süd

Udstedt efter inspektion af Esbjergområdet i dagene 23. til 26. maj 1945:

Lnt. Com. Holmes. A. N. C. O.

”Cuvs and minesweepers are to be reduced to minesweeping strength and all rating discharched ashore are to be employed removing demolitions charges placed in the quaes.”

Nøglepersonellet fra den tyske Krigsmarine i Esbjerg blev opdelt i et antal hold med hver deres speciale.

Fordeling af opgaver i Reststaab Seekommandant Süd.

  1. Sicherungsflotille: Klargøring til minestrygning. Besætningen reduceret. Flotillen klargøres til afgang på 6 timers varsel. Afventer SHAEF ordre. Flotillens kassebeholdning 332000 Kr. indsat den 1. 6 i Landmandsbanken, Esbjerg for Nationalbanken, København (SHAEF).

  2. Kapitänlnt. Gillert: Uskadeliggørelse af udlagte forstrandsminer på strækningen Blaavands Huk – Henne Strand – og ved Thyborøn. Ved Nymindegab, Hvide Sande og Søndervig er minerne ikke udlagt men ligger på stranden (danske miner).

  3. Kapitänlnt. Krämer: Rydning af sprængstoffer udlagt i havnekajerne. Ilandtagning af miner fra lægtere. Vedligeholdelse af Torpedo og minestrygningsmateriel. Tilsyn med sprængstoffer m.v.

  4. Kapitänlnt. Popp: Optagning og sprængning af grundminer (kabelminer) såvel i som udenfor Esbjerg Havn.

  5. Oberlnt. Hashagen: Sprængning af K.M.A. Langs den Jyske Vestkyst. Først ved Skallingen og Søren Jessens Sand af hensyn til skibsfarten på Esbjerg Havn, dernæst ved Rindby og Søndervig, hvor telegrafkablerne til Frankrig og England udgår.

Den store oprydning på Esbjerg Havn

Efterhånden som de forskellige tyske tjenestesteder blev overtaget af Søværnet, blev de tyske hold samlet i de tyske barakker i Østhavnen. Marco Hansen/Geodatastyrelsen.

Klar til German Mine Sweeping Administration (G.M.S.A).

For Kriegsmarine sluttede krigen ikke den 4. maj 1945

G.M.S.A blev officielt dannet den 21. juni 1945 under allieret kontrol og med Royal Navy som ansvarlig. Formålet var at rydde Østersøen, Kattegat og Nordsøen for miner. Organisationen kom til at bestå af 27000 mand og næsten 300 fartøjer fra den tidligere tyske Kriegsmarine. Danmark blev beordret til at stille havne og værftkapacitet til rådighed for de tyske minestrygere. En ordning der så kort tid efter krigen havde sine udfordringer.

Alle egnede tyske fartøjer i Esbjerg Havn er fra den 29. maj udstyret til minestrygning efter allieret ordre og klar til afgang med 6 timers varsel. Alle 19 tyske skibe er løbet af maj måned 1945 samlet i Østre Forhavn.
De sidste tyske skibe forlod Esbjerg mod Cuxhaven den 20. juni 1945. Bidraget fra Esbjerg Havn til efterkrigs minestrygningsflotillen er samlet sammen med skibe fra de tidligere tyske 12. 15. og 16. Sicherungsflottille. Skibene fra de tre flotiller samles under betegnelsen 15. Sicherungsflotille i denne nye minestrygnings organisation under tysk flag og allieret kontrol som bidrag i et fælles europæisk projekt til at frigøre søvejene for skibsfarten i efterkrigstiden.

Tyske forpostbåde som minestrygere er ved at være klar til nye opgaver i Nordsøen i starten af juni 1945. Fotografiet viser tre af disse tyske patruljefartøjer, der her er udrustet til minestrygning og ligger til ved Frankrigskaj i Esbjerg Østre Forhavn. Skibene er endnu bevæbnet. Kanonerne blev fjernet fra fartøjerne i løbet af sommeren 1945. Bådene bærer stadig deres taktiske numre her på billedet og kan derfor identificeres. Navnene er: Fra højre VS (Vorposten Sicherungsboot) 1506 ex. V (Vorpostenboot) 1212, motortravler L. Ruyl og VS 1501 , der inden april 1944 hed V 1203. Ombygget motortravler G.F. Zimmermann. I stævnen er monteret grej (Räumgeschirr) til rydning af akustiske miner (G.B.T. = Geräusch Boje Turbine, øgenavne: ”Rabatzboje”, ”Raddeldaddelboje” eller ”Gebetoni”). Støjturbinen kunne sættes til forskellige lydbilleder alt efter hvilket fartøj man ønskede at efterligne. Støjturbinenerne sænkes ned foran stævnen med udlæggeren/spiret (Kaldt ”Spargel”) de er monteret på. Turbinerne bliver drevet af skibets fart og efterlignede den skibs/skruestøj som skulle bringe miner med akustisk tænding til eksplosion i god afstand foran skibet. På skibene på billedet er bøjerne monteret i tandem for at øge effekten. Marco Hansen/avestdk.

Kilder: KTB 8. Sicherungsdivision. Erich Gröner: Die deutschen Kriegschiffe 1815 – 1945. Band 8/2. s. 532 & 253.

Kilder

Rigsarkivet, Nationalmuseet, Esbjerg Havn.