Sikring af Esbjerg by og bagland 1944 – 45

29. april 202415. maj 2024 Marco Hansen

Panzerspitzgraben et sted i Danmark bygget lige efter bogen. en dreng giver os her i sommeren 1945 en fornemmelse af dybden på dette feltbefæstningsanlæg, der skulle koste mange ressourcer i efterkrigstidens Danmark at sløjfe fra det danske landskab. Frihedsmuseet. FHM 213300.

Lidt fra kamptroppernes værktøjskasse til at fylde hullerne ud

Feltbefæstninger var som alt andet militært byggeri standardiseret i den tyske hær. Der forelå en manual, der i detaljer foreskrev hvordan et feltbefæstningsanlæg skulle se ud. Manualen der er et eksempel på her er resultatet af næsten 5 års tysk krigserfaring. Pansergravens formål var ikke nødvendigvis kun at stoppe det fjendtlige køretøj men snarere at tvinge det til at blotte sine sårbare punkter (bund og top, hvor pansringen var svag). Samtidig satte grøften kampvognens våben ud af spil i den periode hvor den forsøgte at krydse forhindringen. Forsvareren hat placeret sit panser brydende våben foran grøften og har nu mulighed for at nedkæmpe kampvognen. Det illustreres fint i uddraget fra den gamle tyske manual.
Der blev bygget 2 versioner af grøfter. Nr. 2 til løs jord og sand, hvor siderne er afstivet med tømmer kom til anvendelse i Esbjergområdet. Efter: Merkblatt 57/5 “Bildheft Neuzeittlicher Stellungsbau”. 19440601. Blatt 117-18

Foto af pansergraven omkring Esbjerg. Billedet angives til at være optaget ved Sædding. Ved Sædding var en stor strækning af udgravningerne opført uden brug af afstivning med træ/tømmer. Træ blev kun anvendt ved løs jord. Fotografiet giver os i dag et godt indtryk af størrelses forholdene. Nationalmuseet: Frihedsmuseets-diasskab 24B3100017.

Vi er i juni 1944. Du er lige lidt for højt oppe. Graven deler mellem ydre og indre pansergrav ved Måde i den ende af byen. Se også oversigtskort i albummet. Bemærk selv om kvaliteten af Luftwaffes billeder mildest talt er beskeden kan du se forbindelsesgravene til ringstillingerne ved pansergraven. Det Kongelige Bibliotek

Der er stadig mulighed for at få et indtryk af et sådant feltbefæstningsanlæg (dvs. en befæstning uden brug af beton), som også omgav Esbjerg i besættelsens sidste år. Resterne af en strækning pansergrav (“Panzerspitzgraben”) er bevaret på Fanø ved Sønderho. Graven afspærrede strækningen mellem Postvejen og Skifterne (klitterne i baggrunden). Pansergraven ses stadig tydeligt på luftfoto. Om vinteren er den fyldt med vand. Det er formodentlig årsagen til den også er afmærket som terrænpunkt i Google Maps. /Marco https://goo.gl/maps/VH7Jv Jordanlægget er formodentlig bevaret takket være naturfredningen af arealerne. En god anledning til en tur ud i nationalparken. Foto: Marco Hansen 2012.

Udsnit fra kort over divisionsartilleriets stillinger langs med pansergraven i den tyske 2. stilling mellem Nr. Nebel og Oksbøl. Rigsarkivet

Arkæologi på Sydvestjyske Museer i 2019

Bunkers, barakker og en sømbeslået støvlesål – Spor af 2. verdenskrig i udgravningerne på den tidligere Facebook-grund ved Esbjerg

Tchechenigel

De stålbukke (Tchecheniegel) der er vist så hyppigt i klippet af filmen “Jylland som Pindsvin” fra 1945 er panserspærreren der var sat op som barriere mellem Hærkystbatteriet ved Fanø Vesterhavsbad og Gneisenau- batteriet på Byens Grønning. Den ser drabelig og stor ud men den gik faktisk kun tværs over betonvejen og et stykke ind i klitterne som tyskerne opfattede som en naturlig hindring. Marco Hansen

Billeder fra Fanø og Esbjerg sommeren 1945

Spanske ryttere

En spansk rytter i moderne tid ser sådan ud som denne i gennemkørslen på pigtrådshegnet på billedet her fra stranden ved Nymindegab i 1945. De fandtes i stort antal langs den jyske vestkyst under krigen. Fidusen var at de var nemme at fremstille og flytterundt på. Her er de anvendt til at lukke en gennemkørsel til stranden. En spansk rytter er oprindelig en mobil kvalerispærre (1600 tallet) der var fremstillet med kryds af træspyd. I moderne krige er det så blevet til pigtråd. Spærren er primært rettet mod fodfolk selv om pigtråd også har effekt mod køretøjer. Selv bæltekøretøjer kan standses/sinkes når mængden af pigtråd er stor nok og filtrer sig ind i de bevægelige dele. Ejnar Nielsen/Blaabjerg lokalhistorisk Arkiv.

Hindernisplattenpfahl 1,75 m (HPLPF 1750)

Abwehrflammenwerfer 42: Abw. Fm. W. 42

Billede nr. 1: Vi har med dette instrument, jeg sidder med her, der mest af alt ligner et gammelt spritdestillatonsapparat bevæget os ud i kategorien virkelig væmmelige våben.

Det er en tysk defensiv “mine”- flammekaster . Våbensystemet er kopieret fra den sovjetiske hær. De tyske soldater blev under angreb på russiske stillinger grillet af en ildstråle der syntes at dukke op af den blå luft. Tyskerne fandt ud af at årsagen var en russisk FOG 1 flammekaster. Eftersom krigen gik dårligere for tyskerne blev behovet for stationært forsvar større i Wehrmacht. Flammekasteren tilbød sig og blev direkte kopieret. Våbenet er meget simpelt og består af en trykbeholder, en trykpatron under forskruning (ved min højre hånd), et stigrør, en dyse og en glødetænder ude for enden til at sætte ild til strålen af brændbar væske. Totalvægten var omtrendt 65 kilo med fyldt tank. 30 l brændvæske der blev skudt ud i løbet af 3 sek.
Flammekasteren blev gravet ned til ca. der hvor jeg har min højre hånd. Eksemplaret her mangler holderen til glødetænderen for enden af stigrøret lige under dysen. Flammekasteren blev fremstillet i perioden 1942 – 44 i ca. 50000 eksemplarer og anvendt i kystforsvaret således også omkring Esbjerg Havn. Se næste billede.
Foto: Henrik Mortensen

Billede nr 2: Her er flammekasteren gravet ned i sin stilling klar til l at sprede sit dødlige indhold ved Hovedvej 1 og Novrupvej i Esbjerg i sommeren 1945. “Minen” ligger på optagelses tidspunktet og venter på at blive desarmeret og gravet op. Hovedvej 1 var dengang en vigtig færdselsåre ind til byen og således sikret flere steder. Nationalmuseet: Frihedsmuseets-diasskab 24B3100014