Kriegsmarine med Gneisenau i Guldager

17. november 201822. juni 2022 Marco Hansen

Skovridervej, Guldlager sommeren 1945. Kriegsmarines depot med kanonerne, der aldrig kom i brug og nu afventede skrotning. Nationalmuseet. Samlinger online. FHM-209862.

Artilleridepot ved Guldager Station i 1945.

Den tyske drøm om de store kanoner ved Esbjerg Havn strandede på Skovridervej ved Guldager Station. Kanonerne, der var øremærket til Batterie Vogelnest i Blåvand var faktisk oprindelig designet til en opdatering af det tyske slagskib Gneisenau. Projektet blev skrottet i kølevandet på en nedprioritering af de store overfladeskibe i Krigsmarine. Hovedbevæbningen på slagskibeneskibene af Scharnhorst klassen stod til at skulle have været ombygget i løbet af 1942. Gneisenau strøg dog kommando efter at skibet var blevet svært beskadiget under et bombeangreb på værftet i Kiel. 2 stk. tårne fra mellemartilleriet blev genbrugt i kystartilleriet i et batteri på Fanø.

_{Fæstningspionerernes oplagsplads ved Guldager Station. Vigesporet kan stadig tydeligt ses i 1954 men er i dag forsvundet.}

1945: Det var så langt kanonerne til “Vogelnest” alias Tirpitz-stillingen kunne komme. Artilleriskydeskolen inspicerer artillerimateriel i sommeren 1945 og tager den 21. 07. dette billede ved Skovridervej i Guldager. Artilleriskydeskolens rapport, fig 30. Marco Hansen/forfatterens samling.

Nu havde tyskerne jo de store tårnene liggende og samle støv, så Kriegsmarine valgte at fragte “luksus udgaven i marineartilleri- tårne med alt ekstraudstyr” til Esbjerg. Der opstod som forudset under projekteringen problemer med den enorme vægt på kanonerne og jernbaneforbindelsen. Ind til de nødvendige forstærkninger på broen over Varde Å og Oksbølbanen var udført blev kanonerne og delene til pansertårnene opbevaret på en oplagsplads ved Guldlager station. Pladsen var udstyret med en portalkran med en bæreevne på 175 t af samme type som på byggepladsen i Blåvand.

De store vugger med rekylebremse som kanonrørene skulle hvile i på tårnets drejeskive nåede at blive leveret inden kapitulationen. I Guldager forefandtes kun 3 stk. Den 4. vugge stod på det tyske artilleriværksted i Jerne formentlig til klarøring/delvis samling inden oplægning i depot. Artilleriskydeskolens rapport, fig 27. Marco Hansen/forfatterens samling.

En tur på Batterie Vogelnest/Tirpitz, Guldager 1946

Et af de origninale 38 cm rør fra Guldager er bevaret som du har mulighed for at opleve på Museumscenter Hanstholm. Røret blev flyttet fra Esbjerg til Tøjhusmuseet i København i 1948 og igen 2005 til Hanstholm. Museumscenter Hanstholm.

Byggepladsen i Blåvand

Noter fra historien

Slagskibet Bismarck (søsterskibet til Tirpitz) havde nøjagtig samme hovedarmering som den, der var planlagt til at blive eftermonteret på det tyske slagskib Gneisenau. To sæt endte så ved Guldager station. Slaget mellem H.M.S. Hood og Bismarck under Operation Rheinübung. Bismarcks første træfning: Slaget i Danmarkstrædet blev filmet fra Krydseren Prinz Eugen. Jeg synes dette stykke amatørfilm med de vældige lysglimt og røgsøjler gør stort indtryk. Mere end nogen computersimulation hvis i spørger mig. Bismarck blev jagtet nådesløst og efter et kort søslag sænket i 1941. Her mistede 2000 sømænd livet.

Den sidste 38cm S.K.C/34 kanon der stadig er funktionsdygtig står i Kristiansand Kanonmuseum. Det tyske tårn i Norge er meget forskelligt fra den type der blev anvendt på skibene. Tårnet i Norge var konstrueret til landopstilling i den tyske marines kystbefæstning. Tårnet have kun en kanon og var i øvrigt af samme type som dem der stod i det store batteri i Hanstholm. Tårnene i Vogelnest var skibspansertårne med to kanoner i hver. Videoen giver dog et rigtigt godt indtryk af hvad det er for tungt grej vi har med at gøre.

Kanondelene nåede aldrig til Tirpitz. Den tyske drøm om de store kanoner ved Esbjerg Havn strandede ved Guldager Station. Det var måske oplagt med et formidlingsprojekt on site i samarbejde med Sydvestjyske Museer?

Kilder:

RA, NARA, BAMA, Nationalmuseet, Filmcentralen