MarKo: Kriegsmarine kommando i Havnegade og Hulvejen

5. december 2016 Marco Hansen

2 officerer fra Kriegsmarine ved krydset af Hulvejen og Havnegade 55, som i tysk tid hed “Graf Spee Haus” fotograferet en kold vinterdag. Royal Hotellerne i Havnegade var indkvartering og kommandokontor for den tyske marinechef. Havnegade 55 var kommandokontor for M.Fl.A. 204. Natonalmuseet: http://samlinger.natmus.dk/FHM/asset/211377

Stützpunkt Marinekommando/Stp. MarKo: Krigshovedkvarter i det tyske marinedistrikt- Esbjerg

Forsvaret af Esbjerg Havn var et kerneprojekt for den tyske Kriegsmarine. Hovedkvarteret i Esbjerg var et vigtigt knudepunkt i den tyske militære føring. Det var her bag disse mure en stor del af den tyske administration under besættelsen af Esbjerg fandt sted. Efter begivenhederne den 09. april 1940 startede Kriegsmarine´s faste administration af Esbjerg Havn formelt. Den 03. maj blev 1940 flere kontorer i Havneadministrationsbygningen beslaglagt og Kriegsmarine flyttede ind i begge Royal Hoteller. Chefen boede i ”Ny Royal” og flere kommandokontorer blev indrettet i ejendommen Havnegade 55.

Hotel Gl. Royal. En bygning med en historie. Hotellet var indkvartering og kommandokontor for det tyske marineartilleri. Foto: Marco Hansen 2015

Den tyske militære tilstedeværelse i perioden 1940 til 45 fyldte ikke kun på havnen men påvirkede livet i hele regionen. Bunkerne kom til fra 1943 og nåede med få undtagelser kun lige netop at komme i drift. Der herskede pladsmangel og det resulterede i mange kaotiske omrokeringer og nødløsninger til indkvartering og drift af de mange militære myndigheder i Esbjergområdet.

Dokhavnen Med Royalhotellerne, Havneadministrationsbygningen og Vandtårnet i 1941. Kriegsmarine valgte den bedste beliggenhed. Staben holdet til i Hotel Royal hvor chefen sad. Havneadministrationsbygningen blev udlagt til Kriegsmarines signalkontor ind til anægget flyttede ned i bombe og sabotage sikrede bygninger i Hulvejen. Privateje. Marco Hansens billedsamling.

Bunkeranlægget i Hulvejen

I efteråret 1943 stod den første bunker i krigshovedkvarteret i Hulvejen klar. Nervecenteret for Kriegsmarine i Esbjerg udbygges gradvist frem til befrielsen. Hovedkvarteret fik betegnelsen: Stp. MarKo: Stützpunkt Marine Kommando. Det gamle tyske hovedkvarter er de sidste synlige spor på selve Esbjerg Havn fra besættelsen 1940 – 45.

Stp. MarKo: Oversigtskort: Kort over bygninger og anlæg til krigshovedkvarteret for den tyske marinedistriktchef i Esbjerg 1942 – 1945. Tegning: Marco Hansen.

Havneadministrationen med det tyske anlæg i Hulvejen i 1948. De på billedet synlige bunkere er markeret og referererr ti oversigtskortet længere oppe. i 1948 var parkeringspladsen i Havnegade ikke bygget endnu. Fjerskiverbunkeren type 502 “Gerda” lå frit med åben løbegrav. Det Kongelige Bibliotek: Sylvest Jensen-L03255_030.

Postkort af Hulvejen og Havnegade set fra Vandtårnet ca 1964. Hotel Royal og Gl. Royal (Graf Spee Haus, 1940 – 45) er i baggrunden til højre. Nederst til venstre ses indgangspartiet til bunkeren af typen V193: Kriegsmarines tideligere radarplottecentral og kommandobunker for Seekommandant Südjütland (Ortungszentrale Esbjerg). Der ligger lige under Havneadministrationsbygningen. Foto: N. Elswing/AVESTDK.

Den hemmelige gang ind i eftertiden

Det findes rigtig mange gode historier om hemmelige gange og tyske bunkere i fineste ”Olsen Banden i Jylland” stil. Særligt de tyske militære hovedkvarterer har stimuleret eftertidens fantasi.

I Esbjerg synes der i mange år dog virkelig at have været noget om snakken. En sejlivet myte. Så meget at historien faktisk fandt vej i bøger og avisartikler også af nyere dato. Selv om det kun skulle dreje sig om et kort stykke tunnel under Havnegade.

I Havnegade 55 lå kommandokontorer for Marineartilleriet og Küstenüberwachungstelle. Adgangen til de to kommunikationsbunkere og resten af Hulvejen skulle tilsyneladende være sikret med en skjult forbindelses/nødgang fra administrationsbygningens dækningsrum i kælderetagen af Havnegade 55. Kælderen blev sløjfet og fyldt op i forbindelse med renoveringen af Havnegade 55. Gangen er i dag lukket til i begge ender og må formodes at være fyldt op. Sådan lød historien.

Ny kloakering giver svaret i 2025

“Et endeligt svar på om gangen har eksisteret får vi formentlig kun ved et fremtidigt vejarbejde i Havnegade” Skrev undertegnede for 10 år siden her på siden.

I sommeren 2025 kom så endelig noget seriøst kloakeringsarbejde i hele Havnegade. Entreprenøren gik med til at grave lidt dybere for historiens skyld og en arkæolog fra Museum Vest kikkede kritisk på sporne i udgravningen. Han var ikke i stand til afdække/verficre nogen spor af en eventuel tunnel til Havnegade 55 fra fjernskriverbunkeren i Hulvejen. Heller ikke en eftersøgning af undergrunden længere oppe mod Vandtårnet ved Havnegade 49 frembragte resultater.

Kloakarbejde i Havnegade 49 på højde med hvor det gamle Hotel Royal i sin tid lå. Marco Hansen 2025.

Så skulle den ged være barberet. Eller hvad? Der er helt sikkert stadig enkelte tilbage der håber på historien er sand.

Et sådant bygværk under jorden sætter sine spor. Næsten uanset hvor umage entreprenører gør sig for at fjerne tunnelen, vil der så godt som altid være rester tilbage, der ikke giver mening at bruge ressourcer på at fjerne. Ved tyskernes forkærlighed for solide betonkonstruktioner giver det sig selv, at sandsynligheden er næsten 100 for ikke alt ville være fjernet hvis det ikke lå i vejen for fremtidig rørføring el. lign. Hvis du tager et kritisk kig på sløjfningsarbejderne efter krigen, blev der hvor det var muligt, kun lige sløjfet det der ragede op af jorden.

Det resulterede i at bundpladen af sløjfede bunkers har overlevet og i dag sætter os i stand til at dokumentere nøjagtige placeringer af de gamle befæstningsanlæg. Tid er penge i dag. Det var det i særdeleshed også den gang for 80 år siden. Entreprenørerne gjorde det så let- skriv billigt for sig selv som det var muligt og kunne forsvares i tilbuddet til Indenrigsministeriet.

En ting mere der har talt imod en tunnel fra Havnegade 55. I hotel Gammel Royal sad bla. kommandokontoret og anden mere underordnet administration. En dyr underjordisk gang ville ganske enkelt ikke give mening her. Tunnelmyten blev så skubbet op af bakke til Havnegade 49. Ganske enkelt fordi det er her den giver mere mening. Hotel Royal her sad chefen og alle de større beslutningstagere for Krigsmarine i Esbjerg.

De sad der ved siden af vandtårnet og ønskede sig faktisk en lukket nedgang til deres bunkere i Hulvejen. Det der taler imod et sådant anlæg er det sene tidspunkt i krigen. Der er en uafklaret bygning at se på et gammelt billede. Tunnelen kunne være påbegyndt i enderne men måske aldrig gravet. Mange teorier. Dog ville et sådant bygværk være registreret nøjagtig som alle andre i de tyske arkivalier et sted. Hvis du samtidig kigger på hvor meget bøvl tyskerne havde med at finde ud af at bygge et hovedkvarter der fungerede for dem. Så var hemmelige tunneler nok ikke den største udfordring i Esbjerg.

Sidste mand slukker lyset

Først i slutningen af maj 1945 afholder administrationen i “Reststaab Seekommandant Südjütland” i Esbjerg overdragelsesforretning til englænderne. Denne tyske militære afviklingsstab efter besættelsen havde på det tidspunkt adresse i en af de tyske barakker ved Englandsbanegården.

Marinestation Esbjerg 1945

Bunkerne i Hulvejen har overlevet fordi de blev benyttet af Søværnet og Hjemmeværnet siden 1948. Alt andet er i dag sløjfet eller dækket til.

Tyske enheder i Royal hotellerne 1940 – 45

Staab K. i. A. dän. W. K. (Kommandant im Abschnitt dänische Westküste) /Seekommandant Südjütland: Bykommando og operationsledelse for kystforsvaret i Esbjergområdet.
81. Fu. M. K. (Funkmesskompanie): Overvågning og varsling.

1/204/ Staab Marineflakabteilung 204: Kommandosektion for den tyske luftværnsartillerigruppe.

Et kig ind i Kommandokontoret på første salen i det tidligere “Graf Spee Haus”, Havnegade 55. “Der Spieß” for 1 kompagni Marine Flak Abteilung 204 (1/204.) ved sit skrivebord i 1942. Betegnelsen “Spieß” findes kun på tysk. Udtrykket anvendes stadig i den moderne tyske hær. Soldaten er kompagni kommandobefalingsmand. Selv om vi er i Kriegsmarine her i Havnegade 55 er det dog marine landstyrker. Derfor anvendes også felthærens gradsbetegnelser hos befalingsmændene. I baggrunden hænger vagttavlen for batteriet på væggen. Her registreres hvilke soldater der har vagt hvor, hvilke der er på orlov, kursus og syge m.m. Det administreres af der ”Spieß”. Han kan let kendes på de to sølvbånd på ærmet og kompagnibogen der altid sidder i uniformsjakken mellem 2 og 3 knap fra oven. Disse befalingsmænd bilver på tysk også ofte kaldt ”Silberlinge” (sølvfisk) af soldaterne. Eller Mutter der Kompanie”. Kommandobefalingsmændene var ældre soldater med masser af erfaring. Noget både de unge soldater og officerer manglede. Så der Spieß var en rollemodel. Tjenestegraden svarer vores moderne hær til en Seniorsergent. I Wehrmacht hed det Hauptfeldwebel. Rangbetegnelsen Spieß kommer fra, at i helt gamle dage førte denne befalingsmand et spyd som personligt våben og til at opretholde den indre disciplin i geleddet/ motivere soldaterne til at gå i kamp. Marco Hansens billedsamling.

Det var i alles interesse, at den tyske militære centraladministration forblev intakt for at organisere rømning, mine-, og ammunitions-rydning. Personellet fra Kriegsmarine spillede særlig i den første måned efter befrielsen en stor rolle i at produktionen hurtigt kunne genoptages i efterkrigstidens civile Esbjerg Havn.

Hotel Royal er for længst revet ned. Herover er lidt mere baggrund i en fin lille udsendelse produceret af TV Esbjerg med vores gamle arkivleder Jørgen Deichmann Rasmussen, der ikke er i blandt os længere, som guide.

Jeg har to små kommentarer til udsendelsen med Jørgen Deichmann Rasmussen:

1: Det var ikke “folkeviddet” der kaldte Gl. Royal for “Graf Spee Haus”. Det var den tyske Krigsmarine. Admiral Graf Spee var søhelt fra 1. verdenskrig og den tyske marines Niels Juhl. Hans navn opnåede berømmelsen under slaget ved Coronel (Falklandsøerne) hvor han gik ned med sin krydser 1. november 1914.

2: Feldmarschall Rommel “boede ikke på Hotel Royal i en længere periode under sit besøg”. Han ankom fra Silkeborg i sin egen togvogn og overnattede i den på Englandsbanegården mellem den 3 og 4 december 1943 inden inspektionen af befæstningen i Esbjerg og på Fanø.

Nr. 1: Bunker 75455: MarKo II, Empfangstelle Esbjerg

Indgangssiden til bunker M152 ud til Hulvejen er efterhånden overgroet. Foto: Marco Hansen 2017

Bunker 75455. Type M 152: MarKo II, Empfangstelle Esbjerg

Nr. 3: Bunker 75457

Fjernskriver/telfoncentral og kontoret for Artilleriewaffen Kommando lå samlet i bunker nr. 3: 75457. En ombygget mandskabsbunker type 502. Sammen med bunker nr. 1: 75455 udgjorde de M.N.O. (Marine Nachrichtenoffizier) signalstation i Esbjerg.

Det er hvad der er at se af fjernskriverbunkeren “Gerda” i dag. En dør i volden. Parkeringspladsen ved Havnegade dækker bunkeren i dag. Mon denne efterkrigsoverdækning i virkeligheden har bidraget til historien om den hemmelig gang? Foto Marco Hansen 2017.

Nr. 5: Bunker 75459

Sammenligning: bunker 75459 type 622 Mandskabsbunker med garage i Foto: Marco Hansen 2007 og i 1945/46 hvor bunkeren stadig bærer si sløring. Frihedsmuseet: FHM-211385-O. Jensen, 9640 Farsø.

Nr. 8: Bunker 75467

Sammenligning: Bunker 75467, type 622. En af mandskabsbunkerne til hovedkvarteret. Det er den første bunker du ser når du kører op af Hulvejen fra havnen. Under minerydningen i 1945 – 46 benyttede de tyske pionerer bunkeren til opbevaring af sprængstof. Alle åbninger, der ikke skulle bruges er muret til. Som vi kan se så var den allederede blændet af i 1945/46 på billede 2. Den ekstra indgang er formentlig blevet lukket efter bunkeren ble ibrugtaget som sprængstoflager. Frihedsmuseet: FHM-211381-O. Jensen, 9640 Farsø.

Nr. 7: Bunker 75465

Sammenligning Bunker 75465 type 622 mandskabsbunker i sin tid benyttet proviantdepot, ligger lige overfor kommandobuneren. Foto Marco Hansen 2017. Billede 2: Frihedsmuseet: FHM-211387-O. Jensen, 9640 Farsø.

Nr. 10: Bunker 75469

MarKo I. I dag Bunker T i Marinehjemmeværnet. Kriegsmarines tideligere radarplottecentral for 81. Funkmesskompanie samt operationsrum for den tyske marinedistriktchef i Esbjerg. Bunkeren er ikke registreret færdigmeldt inden krigen slutter i den tyske byggejournal. Operationsbunkeren V193 er registreret støbt den 05. 04. 1944. Dokumenter fra oprydningen bekræfter dog en ibrugtagning.

Sammenligning Hulvejen Med bunker Nr. 10: Type V 193 Operationsbunkeren (URSULA/MARKO I) til Venstre i 2017. Overfor ligger Nr. 7 en type 622 mandskabsbunker som i sin tid var proviantdepotet. Ved siden af lå køkkenbunkeren Nr. 15, der i 2017 måtte vige for en af stolperne til den nye gangbro. Hovedkvarteret rådede over egen brøndboring i en brøndbunker (type 675) til ferskvand. Bunkeren ligger stadig gemt i volden og venter på at blive undersøgt en dag. Hotel Royal Har Måttet Vige For Nye Boliger Med Udsigt. Marco Hansen 2017. Billede 2: Nr 10: Bunker 75469. Type V193 Gefechtstand Seekommandandt, Ortungszentrale. Dæknavn: “Ursula” /MarKo I. Den tyske byggeplads for hovedkvarteret. Det kunne datere billedet her til starten af marts 1944. Bemærk reetablering af skrænten ca. der hvor brøndbunkeren (type 675) er opført. (Det lyse område til højre). Nationalmuseet: http://samlinger. natmus.dk/FHM/asset/216973

Nr. 11: Bunker 75443, Isbrogade

11: Bunker 75443, type 622 Doppelgruppenunterstand für 20 Mann Marine Radiosenderstation (Marine Funksendestelle) Dæknavn: Pi Lande Hjørnet af Isbrogade og Havdigevej i 2003. Der er ikke noget så solidt så det ikke kan væltes med en stor gummiged. Krigsmarines gamle radiosendebunker deler skæbne med størstedelen af bunkerne på Esbjerg Havn. Allerede umiddelbart efter krigen sluttede gik man i gang med at rydde op. Noget af det første der røg var mange af de små bunkere til mg. Det fortsætter frem til i dag. Bunkeren rummede for uden andet radioudstyr 2 stk 800 W langbølge og 1 stk 800 W kortbølgesendere alle tre af mærket Lorenz. Foto: Flemming Jensen, AArhus

Bunker 75456 type 639 og hospitalet Kirkegade 74

Bunker 75456, type 639 et stk “Grosser Sanitätsunterstand” bliver bygget under KFUM- bygningen ved siden af Handelskolen og skulle til samen udgøre det store marinehospital men bunkeren er op ført på et så sent tidspunkt og når sandsynligvis ikke at blive ibrugtaget.