Kriegsmarine Esbjerg

MarKo: Kriegsmarine kommando i Havnegade og Hulvejen

2 officerer fra Kriegsmarine ved krydset af Hulvejen og Havnegade 55, som i tysk tid hed “Graf Spee Haus” fotograferet en kold vinterdag. Royal Hotellerne i Havnegade var indkvartering og kommandokontor for den tyske marinechef. Havnegade 55 var kommandokontor for M.Fl.A. 204. Natonalmuseet: http://samlinger.natmus.dk/FHM/asset/211377

Stützpunkt Marinekommando/Stp. MarKo: Krigshovedkvarter i det tyske marinedistrikt- Esbjerg

Forsvaret af Esbjerg Havn var et kerneprojekt for den tyske Kriegsmarine.

Det var her bag disse mure en stor del af den tyske administration under besættelsen af Esbjerg fandt sted. Efter begivenhederne den 09. april 1940 startede Kriegsmarine´s faste administration af Esbjerg Havn formelt. Den 03. maj blev 1940 flere kontorer i Havneadministrationsbygningen beslaglagt og Kriegsmarine flyttede ind i begge Royal Hoteller. Chefen boede i ”Ny Royal” og flere kommandokontorer blev indrettet i ejendommen Havnegade 55.

Hotel Gl. Royal. En bygning med en historie. Hotellet var indkvartering og kommandokontor for det tyske marineartilleri. Foto: Marco Hansen 2015

Den tyske militære tilstedeværelse i perioden 1940 til 45 fyldte ikke kun på havnen men påvirkede livet i hele regionen. Bunkerne kom til fra 1943 og nåede med få undtagelser kun lige netop at komme i drift. Der herskede pladsmangel og det resulterede i mange kaotiske omrokeringer og nødløsninger til indkvartering og drift af de mange militære instanser.

Dokhavnen Med Royalhotellerne, Havneadministrationsbygningen og Vandtårnet i 1941. Kriegsmarine valgte den bedste beliggenhed. Marco Hansen

Bunkeranlægget i Hulvejen

I efteråret 1943 stod den første bunker i krigshovedkvarteret i Hulvejen klar. Nervecenteret for Kriegsmarine i Esbjerg udbygges gradvist frem til befrielsen. Hovedkvarteret fik betegnelsen: Stp. MarKo: Stützpunkt Marine Kommando. Det gamle tyske hovedkvarter er de sidste synlige spor på selve Esbjerg Havn fra besættelsen 1940 – 45.

Stp. MarKo: Oversigtskort: Kort over bygninger og anlæg til krigshovedkvarteret for den tyske marinedistriktchef i Esbjerg 1942 – 1945. Tegning: Marco Hansen.

Den hemmelige gang

Det findes rigtig mange gode historier om hemmelige gange og tyske bunkere i fineste ”Olsen Banden i Jylland” stil.

I Esbjerg synes der dog virkelig at have været noget om snakken. Selv om det kun drejer sig om et kort stykke under Havnegade.

I Havnegade 55 lå kommandokontorer for Marineartilleriet og Küstenüberwachungstelle. Fjernskriver/telfoncentral og kontoret for Artilleriewaffen Kommando lå samlet i bunker nr. 3: 75457. En ombygget mandskabsbunker type 502. Sammen med bunker nr. 1: 75455 udgjorde de  M.N.O. (Marine Nachrichtenoffizier) signalstation i Esbjerg. Adgangen til de to kommunikationsbunkere og resten af Hulvejen var tilsyneladende sikret med en skjult forbindelses/nødgang fra administrationsbygningens dækningsrum i kælderetagen af Havnegade 55. Kælderen blev sløjfet iforbindelse med renoveringen af Havnegade 55. Gangen er i dag lukket til i begge ender og må formodes at være fyldt op. Et endeligt svar på om gangen har eksisteret får vi formentlig kun ved et fremtidigt vejarbejde i Havnegade.

Bunkerne i Hulvejen har overlevet fordi de blev benyttet af Søværnet og Hjemmeværnet siden 1948. Alt andet er i dag sløjfet eller dækket til.

Postkort af Hulvejen og Havnegade set fra Vandtårnet ca 1964. Hotel Royal og Gl. Royal (Graf Spee Haus, 1940 – 45) er i baggrunden til højre. Nederst til venstre ses indgangspartiet til bunkeren af typen V193: Kriegsmarines tideligere radarplottecentral og kommandobunker for Seekommandant Südjütland (Ortungszentrale Esbjerg). Der ligger lige under Havneadministrationsbygningen. Foto: N. Elswing.

Først i slutningen af maj 1945 afholder administrationen i “Reststaab Seekommandant Südjütland” i Esbjerg overdragelsesforretning til englænderne. Denne tyske militære afviklingsstab efter besættelsen havde på det tidspunkt adresse i en af de tyske barakker ved Englandsbanegården.

Tyske enheder i Havnegade og på Hulvejen i 1945:

  • Staab K. i. A. dän. W. K. (Kommandant im Abschnitt dänische Westküste) /Seekommandant Südjütland: Bykommando og operationsledelse for kystforsvaret i Esbjergområdet.
  • 81. Fu. M. K. (Funkmesskompanie): Overvågning og varsling.

1/204/ Staab Marineflakabteilung 204:  Kommandosektion for den tyske luftværnsartillerigruppe.

Et kig ind i Kommandokontoret på første salen i det tidligere “Graf Spee Haus”, Havnegade 55. “Der Spieß” for 1 kompagni Marine Flak Abteilung 204 (1/204.) ved sit skrivebord i 1942. Betegnelsen “Spieß” findes kun på tysk. Udtrykket anvendes stadig i den moderne tyske hær. Soldaten er kompagni kommandobefalingsmand. Selv om vi er i Kriegsmarine her i Havnegade 55 er det dog marine landstyrker. Derfor anvendes også felthærens gradsbetegnelser hos befalingsmændene. I baggrunden hænger vagttavlen for batteriet på væggen. Her registreres hvilke soldater der har vagt hvor, hvilke der er på orlov, kursus og syge m.m. Det administreres af der ”Spieß”. Han kan let kendes på de to sølvbånd på ærmet og kompagnibogen der altid sidder i uniformsjakken mellem 2 og 3 knap fra oven. Disse befalingsmænd bilver på tysk også ofte kaldt ”Silberlinge” (sølvfisk) af soldaterne. Eller Mutter der Kompanie”. Kommandobefalingsmændene var ældre soldater med masser af erfaring. Noget både de unge soldater og officerer manglede. Så der Spieß var en rollemodel. Tjenestegraden svarer vores moderne hær til en Seniorsergent. I Wehrmacht hed det Hauptfeldwebel. Rangbetegnelsen Spieß kommer fra, at i helt gamle dage førte denne befalingsmand et spyd som personligt våben og til at opretholde den indre disciplin i geleddet/ motivere soldaterne til at gå i kamp. Marco Hansens billedsamling.

 

Hulvejen Med bunker Nr. 10: Type V 193 Operationsbunkeren (URSULA/MARKO I) til Venstre i 2017. Overfor ligger Nr. 7 en type 622 mandskabsbunker som i sin tid var proviantdepotet. Ved siden af lå køkkenbunkeren Nr. 15, der i 2017 måtte vige for en af stolperne til den nye gangbro. Hovedkvarteret rådede over egen brøndboring i en brøndbunker (type 675) til ferskvand. Bunkeren ligger stadig gemt i volden og venter på at blive undersøgt en dag. Hotel Royal Har Måttet Vige For Nye Boliger Med Udsigt. Marco Hansen 2017.


Nr 10: Bunker 75469. Type V193 Gefechtstand Seekommandandt, Ortungszentrale. Dæknavn: “Ursula” /MarKo I. Den tyske byggeplads for hovedkvarteret.  Det kunne datere billedet her til starten af marts 1944.  Bemærk reetablering af skrænten ca. der hvor brøndbunkeren (type 675) er opført. (Det lyse område til højre). Nationalmuseet: http://samlinger.natmus.dk/FHM/asset/216973 .

Det var i alles interesse, at den tyske militære centraladministration forblev intakt for at organisere rømning, mine-, og ammunitions-rydning. Personellet fra Kriegsmarine spillede særlig i den første måned efter befrielsen en stor rolle i at produktionen hurtigt kunne genoptages i efterkrigstidens civile Esbjerg Havn.

Hotel Royal er for længst revet ned. Herover er lidt mere baggrund i en fin lille udsendelse produceret af TV Esbjerg.

Jeg har to kommentarer til udsendelsen med Jørgen Deichmann Rasmussen:

1: Det var ikke “folkeviddet” der kaldte Gl. Royal for “Graf Spee Haus”. Det var den tyske Krigsmarine. Admiral Graf Spee var søhelt fra 1. verdenskrig og den tyske marines Niels Juhl. Hans navn opnåede berømmelsen under slaget ved Coronel (Falklandsøerne) hvor han gik ned med sin krydser 1. november 1914.  

2: Feldmarschall Rommel “boede ikke på Hotel Royal i en længere periode under sit besøg”. Han ankom fra Silkeborg i sin egen togvogn og overnattede i den på Englandsbanegården mellem den 3 og 4 december 1943 inden inspektionen af befæstningen i Esbjerg og på Fanø. 

Nr. 1: Bunker 75455: MarKo II, Empfangstelle Esbjerg

Indgangssiden til bunker M152 ud til Hulvejen er efterhånden overgroet. Klik på billedet og læs mere. Foto: Marco Hansen 2017

 

 

Nr. 5: Bunker 75459

Nr. 5: Bunker 75459 type 622 Mandskabsbunker med garage. Foto: Marco Hansen 2007.

Nr. 8: Bunker 75467

Nr. 8: Bunker 75467, type 622. En af mandskabsbunkerne til hovedkvarteret. Det er den første bunker du ser når du kører op af Hulvejen fra havnen. Under minerydningen i 1945 – 46 benyttede de tyske pionerer bunkeren til opbevaring af sprængstof. Alle åbninger, der ikke skulle bruges er muret til under den kolde krig. Bunkeren har således i dag kun en indgang. Foto: Marco hansen 2017.

Nr. 7: Bunker 75465

Nr. 7: Bunker 75465, type 622 blev i sin tid benyttet som proviantdepot og ligger lige overfor kommandobuneren. Gelænder og trapper er nyere tids tilføjelser. Foto Marco Hansen 2017

Nr. 10: Bunker 75469

Nr. 10: MarKo I. I dag Bunker T i Marinehjemmeværnet HVF. 131 en af de der tågede Esbjerg dage i foråret 2017. Kriegsmarines tideligere radarplottecentral for 81. Funkmesskompanie samt operationsrum for den tyske marinedistriktchef i Esbjerg er ikke registreret færdigmeldt inden krigen slutter i den tyske byggejournal. Operationsbunkeren V193 er registreret støbt den 05. 04. 1944. Foto. Marco Hansen

Nr. 11: Bunker 75443, Isbrogade

Nr. 11: Bunker 75443, type 622 Doppelgruppenunterstand für 20 Mann. Hjørnet af Isbrogade og Havdigevej i 2003. Der er ikke noget så solidt så det ikke kan væltes med en stor gummiged. Bunkeren her blev indrettet som Marine Radiosenderstation (Marine Funksendestelle). Dæknavn: Pi Lande. Krigsmarines gamle radiosendebunker deler skæbne med størstedelen af bunkerne på Esbjerg Havn. Allerede umiddelbart efter krigen sluttede gik man i gang med at rydde op. Noget af det første der røg var mange af de små bunkere til mg. Det fortsætter frem til i dag. Bunkeren rummede for uden andet radioudstyr 2 stk 800 W langbølge og 1 stk 800 W kortbølgesendere alle tre af mærket Lorenz. Foto: Flemming Jensen, Århus

Bunker 75456 type 639 og hospitalet Kirkegade 74 

 

Bunker 75456, type 639 “Grosser Sanitätsunterstand” i sommeren 1945. Vi står under sløringsnettet over nedkørselen til ambulancer foran indgangene. Den store hospitalsbunker havde ekstra brede indgange for at lette adgangen med bårer. Klik på billedet og læs mere. Foto: C. R. Clausens samling.
Marine Krankenrevier: Handelsskolen i Esbjerg blev beslaglagt af Kriegsmarine og benyttet som sygehus. Foto: Marco Hansen 2013
 
Kilder:

RA, BAMA

Nationalmuseet/Frihedsmuseet: Online billedarkiv.

Tak til:

Heidi S. Dueholm og HFL 131 for stor gæstfrihed.

Orlogskaptajn (pens.) Peter Thorning Christensen.

Orlogskaptain (pens.) Hans Dahlerup Koch.

Chr. Rudolf Clausen.

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.