MarKo: Kriegsmarine kommando i Havnegade og Hulvejen

5. december 201617. februar 2021 Marco Hansen Havnegade, Hovedkvarter, Hulvejen, Kriegsmarine, MarKo

Forsvaret af Esbjerg Havn var et kerneprojekt for den tyske Kriegsmarine.

Det var her bag disse mure en stor del af den tyske administration under besættelsen af Esbjerg fandt sted. Efter begivenhederne den 09. april 1940 startede Kriegsmarine´s faste administration af Esbjerg Havn formelt. Den 03. maj blev 1940 flere kontorer i Havneadministrationsbygningen beslaglagt og Kriegsmarine flyttede ind i begge Royal Hoteller. Chefen boede i ”Ny Royal” og flere kommandokontorer blev indrettet i ejendommen Havnegade 55.

Hotel Gl. Royal. En bygning med en historie. Hotellet var indkvartering og kommandokontor for det tyske marineartilleri. Foto: Marco Hansen 2015

Den tyske militære tilstedeværelse i perioden 1940 til 45 fyldte ikke kun på havnen men påvirkede livet i hele regionen. Bunkerne kom til fra 1943 og nåede med få undtagelser kun lige netop at komme i drift. Der herskede pladsmangel og det resulterede i mange kaotiske omrokeringer og nødløsninger til indkvartering og drift af de mange militære instanser.

Dokhavnen Med Royalhotellerne, Havneadministrationsbygningen og Vandtårnet i 1941. Kriegsmarine valgte den bedste beliggenhed. Marco Hansen

Bunkeranlægget i Hulvejen

I efteråret 1943 stod den første bunker i krigshovedkvarteret i Hulvejen klar. Nervecenteret for Kriegsmarine i Esbjerg udbygges gradvist frem til befrielsen. Hovedkvarteret fik betegnelsen: Stp. MarKo: Stützpunkt Marine Kommando. Det gamle tyske hovedkvarter er de sidste synlige spor på selve Esbjerg Havn fra besættelsen 1940 – 45.

Stp. MarKo: Oversigtskort: Kort over bygninger og anlæg til krigshovedkvarteret for den tyske marinedistriktchef i Esbjerg 1942 – 1945. Tegning: Marco Hansen.

Artikel om Havnegade 55 og dens hemmeligheder.

Artikel om Havnegade 55 og dens hemmeligheder. Del 2.

Den hemmelige gang

Det findes rigtig mange gode historier om hemmelige gange og tyske bunkere i fineste ”Olsen Banden i Jylland” stil.

I Esbjerg synes der dog virkelig at have været noget om snakken. Selv om det kun drejer sig om et kort stykke under Havnegade.

I Havnegade 55 lå kommandokontorer for Marineartilleriet og Küstenüberwachungstelle. Fjernskriver/telfoncentral og kontoret for Artilleriewaffen Kommando lå samlet i bunker nr. 3: 75457. En ombygget mandskabsbunker type 502. Sammen med bunker nr. 1: 75455 udgjorde de M.N.O. (Marine Nachrichtenoffizier) signalstation i Esbjerg. Adgangen til de to kommunikationsbunkere og resten af Hulvejen var tilsyneladende sikret med en skjult forbindelses/nødgang fra administrationsbygningens dækningsrum i kælderetagen af Havnegade 55. Kælderen blev sløjfet iforbindelse med renoveringen af Havnegade 55. Gangen er i dag lukket til i begge ender og må formodes at være fyldt op. Et endeligt svar på om gangen har eksisteret får vi formentlig kun ved et fremtidigt vejarbejde i Havnegade.

Bunkerne i Hulvejen har overlevet fordi de blev benyttet af Søværnet og Hjemmeværnet siden 1948. Alt andet er i dag sløjfet eller dækket til.

Postkort af Hulvejen og Havnegade set fra Vandtårnet ca 1964. Hotel Royal og Gl. Royal (Graf Spee Haus, 1940 – 45) er i baggrunden til højre. Nederst til venstre ses indgangspartiet til bunkeren af typen V193: Kriegsmarines tideligere radarplottecentral og kommandobunker for Seekommandant Südjütland (Ortungszentrale Esbjerg). Der ligger lige under Havneadministrationsbygningen. Foto: N. Elswing.

Først i slutningen af maj 1945 afholder administrationen i “Reststaab Seekommandant Südjütland” i Esbjerg overdragelsesforretning til englænderne. Denne tyske militære afviklingsstab efter besættelsen havde på det tidspunkt adresse i en af de tyske barakker ved Englandsbanegården.

Hulvejen Med bunker Nr. 10: Type V 193 Operationsbunkeren (URSULA/MARKO I) til Venstre i 2017. Overfor ligger Nr. 7 en type 622 mandskabsbunker som i sin tid var proviantdepotet. Ved siden af lå køkkenbunkeren Nr. 15, der i 2017 måtte vige for en af stolperne til den nye gangbro. Hovedkvarteret rådede over egen brøndboring i en brøndbunker (type 675) til ferskvand. Bunkeren ligger stadig gemt i volden og venter på at blive undersøgt en dag. Hotel Royal Har Måttet Vige For Nye Boliger Med Udsigt. Marco Hansen 2017.

Nr 10: Bunker 75469. Type V193 Gefechtstand Seekommandandt, Ortungszentrale. Dæknavn: “Ursula” /MarKo I. Den tyske byggeplads for hovedkvarteret. Det kunne datere billedet her til starten af marts 1944. Bemærk reetablering af skrænten ca. der hvor brøndbunkeren (type 675) er opført. (Det lyse område til højre). Nationalmuseet: http://samlinger.natmus.dk/FHM/asset/216973 .

Det var i alles interesse, at den tyske militære centraladministration forblev intakt for at organisere rømning, mine-, og ammunitions-rydning. Personellet fra Kriegsmarine spillede særlig i den første måned efter befrielsen en stor rolle i at produktionen hurtigt kunne genoptages i efterkrigstidens civile Esbjerg Havn.

Hotel Royal er for længst revet ned. Herover er lidt mere baggrund i en fin lille udsendelse produceret af TV Esbjerg.

Jeg har to kommentarer til udsendelsen med Jørgen Deichmann Rasmussen:

1: Det var ikke “folkeviddet” der kaldte Gl. Royal for “Graf Spee Haus”. Det var den tyske Krigsmarine. Admiral Graf Spee var søhelt fra 1. verdenskrig og den tyske marines Niels Juhl. Hans navn opnåede berømmelsen under slaget ved Coronel (Falklandsøerne) hvor han gik ned med sin krydser 1. november 1914.

2: Feldmarschall Rommel “boede ikke på Hotel Royal i en længere periode under sit besøg”. Han ankom fra Silkeborg i sin egen togvogn og overnattede i den på Englandsbanegården mellem den 3 og 4 december 1943 inden inspektionen af befæstningen i Esbjerg og på Fanø.

Nr. 1: Bunker 75455: MarKo II, Empfangstelle Esbjerg

Den tyske radiomodtagerstation (Empfangstelle) er den første bunker vi møder på vej ned af Hulvejen fra Havnegade. Bunkeren var egentlig bygget som kommandopost men blev ombygget til kommunikationscenter for Kriegsmarine i Esbjerg. Bunkeren er den højst beliggende i krigshovedkvarteret. Fra observationsposten var der i 1945 udsigt over hele Esbjerg Havn. Op vore dage har siloer og andre erhvervsbygninger dog reduceret ejendomsværdien til “havne kig”.

Der blev hurtigt ryddet op efter tyskerne. Observationstadet på bunkeren blev fjernet i slutningen af 1946 for at gøre plads til en ny adgangsvej til havnens administrationsbygning.

Alt hvad der ikke skulle bruges til bunkerens nye liv i Hjemmeværnet under den kolde krig blev fjernet eller muret til. Trappe og observationsstade på taget af bunker 75455 blev fyldt op med beton men kan stadig ses tydeligt.

Type M152, Marinekommandostand. Empfangstelle Esbjerg, Marine Nachrichtenoffizier/MNO. Indretning og udstyr af signalstationen 1945. Tegning: Foto: Marco Hansen

Der eksisterer en bunker type M152 mere i Danmark. I Frederikshavn på Bangsbofort findes der et intakt eksemplar. Bunkeren i Frederikshavn er i dag museum under Nordjyllands Kystmuseum. Bunkeren blev i dette tidligere tyske støttepunkt anvendt til sin tiltænkte funktion som kommandopost for marinechefen. Bangsbofort blev overtaget af Søartilleriet som kystfort og var aktiv frem til 1962. Herefter blev dele af arealet brugt som depot.

Indgangssiden til bunker M152 ud til Hulvejen er efterhånden overgroet. Foto: Marco Hansen 2017

Den forreste del af bunkeren måtte i 1946 vige for en ny adgangsvej til Havneadministrationen. Foto: Marco Hansen 2017

Bangsbofort har været benyttet af Søværnet i adskillige år både som kystbatteri frem til 1962 og senere som depot. Bunkeren har her stadig sin observationspost i behold. Kommandobunkeren er i dag museum. Foto: Marco Hansen 1991.

Radioudstyret for Kriegsmarines signalstation i Esbjerg flyttes til den nybyggede MarKo- bunker (M152 – færdigmeldt 31. 01. 1943) og fjernskrivere samt telefonomstilling placeres i mandskabsbunkeren type 502 på den modsatte side af Hulvejen i løbet af 1944. Den underjordiske forbindelsesgang til kommandokontorerne i Havnegade 55 udgik fra gårdsiden af denne bunker.

Nr. 5: Bunker 75459

Nr. 8: Bunker 75467

Nr. 7: Bunker 75465

Nr. 10: Bunker 75469

Nr. 10: MarKo I. I dag Bunker T i Marinehjemmeværnet HVF. 131 en af de der tågede Esbjerg dage i foråret 2017. Kriegsmarines tideligere radarplottecentral for 81. Funkmesskompanie samt operationsrum for den tyske marinedistriktchef i Esbjerg er ikke registreret færdigmeldt inden krigen slutter i den tyske byggejournal. Operationsbunkeren V193 er registreret støbt den 05. 04. 1944. Foto. Marco Hansen

Nr. 11: Bunker 75443, Isbrogade

Nr. 11: Bunker 75443, type 622 Doppelgruppenunterstand für 20 Mann. Hjørnet af Isbrogade og Havdigevej i 2003. Der er ikke noget så solidt så det ikke kan væltes med en stor gummiged. Bunkeren her blev indrettet som Marine Radiosenderstation (Marine Funksendestelle). Dæknavn: Pi Lande. Krigsmarines gamle radiosendebunker deler skæbne med størstedelen af bunkerne på Esbjerg Havn. Allerede umiddelbart efter krigen sluttede gik man i gang med at rydde op. Noget af det første der røg var mange af de små bunkere til mg. Det fortsætter frem til i dag. Bunkeren rummede for uden andet radioudstyr 2 stk 800 W langbølge og 1 stk 800 W kortbølgesendere alle tre af mærket Lorenz. Foto: Flemming Jensen, AArhus

Tyske enheder i Havnegade og på Hulvejen i 1945:

Staab K. i. A. dän. W. K. (Kommandant im Abschnitt dänische Westküste) /Seekommandant Südjütland: Bykommando og operationsledelse for kystforsvaret i Esbjergområdet.
81. Fu. M. K. (Funkmesskompanie): Overvågning og varsling.

1/204/ Staab Marineflakabteilung 204: Kommandosektion for den tyske luftværnsartillerigruppe.

Et kig ind i Kommandokontoret på første salen i det tidligere “Graf Spee Haus”, Havnegade 55. “Der Spieß” for 1 kompagni Marine Flak Abteilung 204 (1/204.) ved sit skrivebord i 1942. Betegnelsen “Spieß” findes kun på tysk. Udtrykket anvendes stadig i den moderne tyske hær. Soldaten er kompagni kommandobefalingsmand. Selv om vi er i Kriegsmarine her i Havnegade 55 er det dog marine landstyrker. Derfor anvendes også felthærens gradsbetegnelser hos befalingsmændene. I baggrunden hænger vagttavlen for batteriet på væggen. Her registreres hvilke soldater der har vagt hvor, hvilke der er på orlov, kursus og syge m.m. Det administreres af der ”Spieß”. Han kan let kendes på de to sølvbånd på ærmet og kompagnibogen der altid sidder i uniformsjakken mellem 2 og 3 knap fra oven. Disse befalingsmænd bilver på tysk også ofte kaldt ”Silberlinge” (sølvfisk) af soldaterne. Eller Mutter der Kompanie”. Kommandobefalingsmændene var ældre soldater med masser af erfaring. Noget både de unge soldater og officerer manglede. Så der Spieß var en rollemodel. Tjenestegraden svarer vores moderne hær til en Seniorsergent. I Wehrmacht hed det Hauptfeldwebel. Rangbetegnelsen Spieß kommer fra, at i helt gamle dage førte denne befalingsmand et spyd som personligt våben og til at opretholde den indre disciplin i geleddet/ motivere soldaterne til at gå i kamp. Marco Hansen.

Bunker 75456 type 639 og hospitalet Kirkegade 74

Handelsskolen i Esbjerg var under besættelsen beslaglagt af Kriegsmarine og blev indrettet som sygehus/infirmeri (Krankenrevier).

Marine Krankenrevier: Dækningsrum og hospitalsbunkeren 639 ved Handelsskolen, Kirkegade. Tegning: Marco hansen efter Stadsingeniøren Esbjerg RA0022.Tankgravsager: Enterprise 101/132

Hospitalet var en stabsfunktion og hørte dermed til den marineorganisation der holdt til på Hotel Royal. Der blev bygget en dækningsrum til hospitalet under skolegården i de første krigsår.

Bunker 75456, type 639 “Grosser Sanitätsunterstand” i sommeren 1945. Vi står under sløringsnettet over nedkørselen til ambulancer foran indgangene. Den store hospitalsbunker havde ekstra brede indgange for at lette adgangen med bårer. C. R. Clausen.

Oktober 1944 påbegyndes en stor sanitesbunker type 639 på nabogrunden, der bygningsmæssigt registreres som del af Hulvejsanlægget. Bunkeren er pr. 15/1. ikke færdigmeldt i den tyske dokumentation. Men bunkeren blev støbt og ud fra det foto vi har af den ser den ud til at være klar til brug. Bunkeren ligger stadig under KFUM bygningen i Kirkegade.