Kriegsmarine Esbjerg

UgruKo: Kriegsmarine på krigsstien i Strandskoven

Et 15 m højt betontårn i Strandskoven erstattede en observationspost på taget af Pladshotellet fra den 11. maj 1944. Sådan præsenterer det mystiske tårn sig for os, når vi er ude og gå skovtur i dag.
Strandskoven var skueplads for en grim eksplosionsulykke den 7. juni 1945 under mine og ammunitionsrydningen. I kan tydeligt se på tårnets skader hvor eksplosionen fandt sted den gang. Det store krater kan også stadig fornemmes i skovbunden den dag i dag. Foto: ©Marco Hansen 2016.

Den tyske artillerikommandobunker til forsvar af Esbjerg Havn

Stzpkt. FlagruKo/Ugruko: Stützpunkt Flakgruppen/Untergruppenkommando.

Den 21 maj 1940 fik Kriegsmarine ansvaret for Esbjergområdets luftforsvar. Kommandoen gik til Marine-Flak-Abt. 204 med stabsdeling (1. Batterie) og Ugruko operationsafdeling. UgruKo bliver indkvarteret på Palads Hotel i Esbjerg i Skolegade 14.Kriegsmarines luftværnsartillerikommando havde fast adresse her frem til april/maj 1944, hvor bunkeren i Strandskoven blev taget i brug som ny bombesikker kommandostation.

Den store bunker du kan se tårnet af i Esbjerg Strandskov har kun været i brug godt et års tid. Under den kolde krig blev bunker 75477 ombygget indvendig i 1954 og genbrugt som civilforsvarets/beredskabsstyrelsens kommandocentral helt frem til 2003.

Strandskoven er hører til de offentlige grønne arealer i Esbjerg. Her er der mulighed for at se skoven fra luften i 1954. Det år hvor bunker 75477 blev ombygget til CF-kommandocentral og var i beredskabet frem til 2003. Bunkerne er i dag lukket men et af de få steder i Esbjerg hvor spor fra anden verdenskrig frit tilgængelige, til at blive besigtiget.  I takt med byudviklingen ligger de fleste bygninger og anlæg der ikke er sløjfet eller dækket til, i dag på privat jord. Betonvejen i skoven hører også til det tyske marine-støttepunkt der en gang lå her. 

Tysk bunker til koordinering og kampinformation

Luftforsvar med kanoner (Flak) var under anden verdenskrig en opgave, der involverede mange aktører. Målet der skulle bekæmpes bevægede sig hurtigt og kunne meget pludselig ændre kurs. Det krævede et disciplineret kommandosystem og stram processtyring for at følge med og holde det taktiske billede opdateret. Det skulle løbende være klar til, at skabe og formidle et væld af data til en stor gruppe af brugere. Der skulle konstant tages højde for en lang række faktorer for såvel målet som for koordineringen af skydningen. Den efterfølgende fremstilling er et kortfattet gennemgang, der skal give en fornemmelse af hvad der egentlig foregik bag væggene i nogle af bunkerne under et luftangreb. Kriegsmarine UgruKo i Esbjerg administrerede sit eget net af radarstationer samtidig med at det trak på alle tilgængelige informationer fra særlig Luftwaffes FluKo og radarstationer.

Trin ned til den store tyske signalstafet

Velkommen til en tur ned under Strandskoven i Esbjerg 1945.

Bunker 75477: Indgangsparti i 1945. Marco Hansen/avestdk

Trin 1: Fjernvarsling

Luftwaffenstützpunkt Büffel: FuMG 41/42 Mammut Bunker type L 485. Bunkeren var bygget N. f. Blåvands fyr uden for selve radarstillingen på Kallemærsk hede. Mammut radaren var med sin rækkevidde på 300 km det første anlæg der fik øje på fly på vej over Nordsøen. En information der blev delt med kriegsmarines luftforsvar der sad i Esbjerg. Kriegsmarine og Luftwaffe samarbejdede lokalt. Denne bunker har sammen med sine kollegaer der ligger bag ved i skydeområdet på selve Kallemærsk Hede havde som udgangspunkt ikke noget med Atlantvolden eller kystforsvar at gøre. Bunkeren hørte til i det tyske Luftwaffe´s flyvertaktiske kommando. Büffel- stillingens opgave var jagerkontrol. Alle Luftwaffes radarstationer havde den stående ordre, at når der ikke var flyvertaktiske opgaver, skulle radaranlæggene stå til rådighed for varsling og måludpegning i det lokale luftforsvar. Foto: AVESTDK

Trin 2: Varsling/indledende målfølgning

FuMO/Flum Gerät Fanø: 302 Freya Bunker 75573, Type V157 Flugmeldestand. Stafetten går videre til den ene af de 2 varslingsanlæg med mellemlang rækkevidde omkring Esbjerg. Kriegsmarines radar på Bavnebjerg i starten af juni 1945. Radaren havde kodenavnet “Eiche” og hørte organisatorisk til stabskompagniet i M.Fl.A. 204 i UgruKo Esbjerg´s varslingsgruppe. Pelingen i katodestrålerøret viser at et mål er på vej over Nordsøen med retning mod kysten. Radaroperastørerne aflæser nu løbene afstand og retning til målet. Disse data bliver telefoneret til Ugruko – operationsbunkeren Strandskoven i Esbjerg. Freya- systemet havde en teoretisk rækkevidde på 150 km. I praksis var rækkevidden dog på mere beskedene 80 til 90 km. På Fanø valgte Kriegsmarine i modsætning til overvågningsradar nr. 2 ”Martha” i Gjesing plantage at støbe en stor specialbunker på 1630 m3 beton. Bunkeren er støbt den 19 september 1944. Bunkeren blev tildækket i 1981. Foto: AVESTDK.

Trin 3: Informationsbehandling i UgruKo

Projektørrummet/Lichtpunktwerfertribune Funkumwertung opdaterer alle koordinater (afst./retn.) til positioner til brug på situationskortet. Folkene i Funkumwertung sender videre til operatørerne for Lichtpunktwerfer der plotter positionerne på glaskortet til aflæsning for operationsofficeren (Flakartillerieführer) på kortets forside i operationsrummet. Bagsiden af store glaskort blev blyst med de små hånd- projektører (Lichtpunktwerfer), der ved hjælp af forsatsskabeloner med de taktiske symboler (antal fly, formation, art, etc.,) kunne illustrere positionerne på kortets spejlvendte bagside. Nationalmuseet: http://samlinger.natmus.dk/FHM/asset/211441.

Trin 4: Præsentation i UgruKo

Bagsiden af situationskortet/Kampfraumlagekarte Positionerne på situationskortet var baseret på løbende meldinger fra FLUKO og fra artillerigruppens egne radaranlæg. Den taktiske informationsdeling i Kriegsmarines artillerigruppe her i Strandskovens bunker var synkroniseret med Lufwaffe´s plottesystem. Alt blev plottet i Luftwaffes plottesystem: Jägerleitnetz – en militær gradindeling (grid net). Således kan alle meldinger direkte overføres fra FluKo fuld kompatible med det samme. FluKo- Karte var anbragt til venstre for Lagekarte og kan ikke ses på billederne. Nationalmuseet: http://samlinger.natmus.dk/FHM/asset/211447.

Trin 5: Beslutning i UgruKo

Operationsrum/Kommandoraum Alle beslutmninger blev taget her ved bordet og operationerne overvåget så tæt man den gang kunne komme på “real time”. Positionerne er nu klar til at blive aflæst på modsatte side af artillerichefen/Flakartillerieführer. Kanonbatterierne bliver alarmeret. Tavlen i baggrunden til højre er “Freya Karte” overvågnings radarens effektive rækkevidde på godt 80 km er angivet med cirklen. Artillerichefen vurderer plottet om det vil komme inden for rækkevidde af batterierne. Luftværnsbatterierne varsles telefonisk til engagement af målet. Flakbatterierne fortsætter nu måludpegningen ved egne midler og koordineres fra UgruKo. Nationalmuseet: http://samlinger.natmus.dk/FHM/asset/211448

Trin 6: Skydeledelse i Ugruko

Artillericentral/Planfeuerraum Forsvarskampen er i gang. Planfeuerpläne har været baseret på positioner fra Artilleriradaranlægene. Indsatsen af lyskasterne blev også koordineret fra Planfeuerraum. De radarsæt bla. dem i de 4 tunge luftværnsbatterier, der egnede sig til artilleriskydning modtog løbende opdaterede søgekoordinater fra UgruKo. Operatørererne ved dette bord styrer planfeuer til batterierne. Jeg havde også den mistanke at vores frihedkæmpere kunne have snuppet nogle headsæt i omstillingen til ære for fotografen. Men vi kan faktisk se at udstyret hører til bordet. I skuffen under bordpladen ligger et ubenyttet sæt. Operatøren kunne plugge direkte ind i telfonettet på bordet. Stik med volumenkontrol på hver plads i bordpladen. Headsættet betegnes “Brustmikrofon” og er et håndfri sæt anvendt af telefondamer i tyske omstillinger eller personale i en artillericentral og alle steder hvor man havde brug for håndfri kommunikation. Signatur på foto: 1: Sydspidsen af Fanø 2: Esbjerg by i midten af ringen med kvadraterer til at guide skydningerne. 3: Her i hjørnet står en dybvandsbombe (våben til u-bådsbekæmpelse) som demoleringsladning. Det var meget almindeligt, at sikre vigtige bunkeranlæg og klargøre dem til destruktion, sådan at de ikke kunne fald i fjendens hænder intakt. UgruKo i Esbjerg var ingen undtagelse. Der blev hovedsageligt benyttet sprænghoveder fra torpedoer og som her i Strandskoven dybvandsbomber. Marco Hansen/avestdk.

Trin 7: Indhentning af skydedata

FuMO/Flak 1: FuMO 202 Flakleit g. med dæknavn (Gerät Elisabeth) Vi er ved Femhøje ca. 200m n. f. batteriet og velplaceret i forhold til indsejlingen. Flakleit g. sendte på 368 MHz med en rækkevidde mellem 20 og 30 km. Anlægget var organisitorisk tilnyttet Marine Flakbatterie Femhøje 2/204. De tyske radaranlæg kunne finde en retning i siden til et mål. Men for at bekæmpe fly som en egentlig artilleriradar skulle der flere data til. Tidens svar på også af elektronisk vej at finde en højderetning til et mål i luften er denne radar, der er sammenbygget med en afstandsmåler. Et af de første rigtige luftværns- artilleriradarsystemer. Hver reflektor havde sin opgave. Den lodrette var til højderetning og den vandrette til sideretning. Flakleit g. var allerede anvendt med succes i de tunge marineflakbatterier ved de tyske havnebyer Cuxhaven, Kiel og Bremen mfl. Systemet var anbragt i en lille bunker af letbeton, der i dag stadig eksisterer men er dækket til. Foto: F.G. Tillisch/Bunkermuseum Hanstholm.

Trin 8: Målfølgning og indhentning af skydedata

FuMO/Flak 2: FuMO 213 Würzburg ”Dora” Vi bliver i Famhøje: Denne Radar stod bag ved kanonstillingerne på den anden side af Sædding Strandvej. Det er den type radarsæt alle de moderne luftværnsbatterier fra Kriegsmarine og Luftwaffe var udrustet med. Rækkevidden er angivet til mellem 20 og 40 km. Frekvensen var 565 MHz. En post fra Bevgtongnsstyrken agerer målestok for dagbladsfotografen. FuMo 213 radaren afsøgte pågældende sektor område ind til føling med en nøjagtighed på -+ 30 til 40 m. Ved natangreb blev FuMo 213 alt efter vejrforholdene benyttet til at guide de store lyskastere der befandt sig i perimeteren omkring Esbjerg Havn. Ved dårlig sigtbarhed benyttede artilleristerne data fra den lokale radar til skydningen, selv om de var meget unøjagtige. Lyskasterbatteriernes korrektører (Leit-Richtgeräte) var forbundet med radaranlæggene med et følgevisersystem, der synkroniserede dem i eftersøgningen i natten over Esbjerg Havn. Efter målet var indenfor synsvidde, eller ved nat fanget af lyskasterne, indledte mandskabet måludpegningen med batteriets optiske afstandsmåler. Når der var taget hensyn til eventuelle ildrestriktioner i forbindelse med egne fly i luften over Esbjerg, kunne man nu påbegynde den egentlige beskydning. Marco Hansen

Trin 9: Indhentning af skydedata/målfølgning (sømål)

FuMO 214/Würzburg Riese (Gerät Falkenberg) og Donau- pejlestation nr. 2 ved Fanø Bad. En af Kriegsmarines kyst og artilleriradarstationer (See. Art.) monteret på 10 m betontårn ved Kurhotellet på Fanø. Radaranlæg af typen Würzburg Reise hørte til de mest præcise. I slutningen af krigen eksperimenterer Kriegsmarine med at forbedre nøjagtigheden for deres søartilleriradaranlæg ved at kombinere dem med andre systemer. Herunder infrarød pejling som her på Fanø hvor den lille bunker til udstyres ses foran radaren. I baggrunden ser vi Villa Marie som er den eneste bygning på billedet der stadig eksisterer i 2018. Foto: FiA.

Den store oprydning 1945.

Eksplosionsulykken i Esbjerg Strandskov 1945

1954 – 2003 Kommandocentral for Civilforsvaret i Esbjerg.

I 1954 er den kolde krig tæt på at blive varm og Esbjerg er blevet en brik i NATO´s beredskab i en eventuel konflikt med den daværende Sovjetunion. Hvor tæt Esbjerg var på total udslettelse, viser de planer som østblokken havde for et angreb på Vesteuropa og Danmark. Esbjerg var atombombemål. Civilforsvaret kommer i tanke om den store tyske bunker i Strandskoven og indretter kommandocentral til katastrofe og krisestyring. Bunkeren blev endelig lukket i 2003 og indgangen dækket til. Bunkeren har siden stået som ruin. I de rum der ligger med laveste kote står der i dag vand.

1 I 2018 CABBINN Esbjerg Hotel.

Tak til:

Oberst (pens.) M. F. Svejgaard, Karup.

Tommy Cassøe, Ringkøbing (Jysk Koldkrigsforening).

Bent B. Anthonisen, Ringkøbing.

Kilder:

RA, BAMA, NATMUS, Civilforsvaret.

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.