Luftwaffe Fanø

Tyskere på Kuren

Den første tyske luftmeldepost på Fanø: Flugwache (Flu.Wa.) 18.

Vildfarende vejrballoner har været en rigtig kærkommen afveksling i den kedelige vagttjeneste på taget af Kurhotellet på Fanø Bad i efteråret 1940. Foto: Avestdk/Marco Hansen

Vi er i tiden længe før beton bunkere og invasionsfrygt. Den tyske værnemagt styrede endnu for vildt i Europa og havde derfor ikke brug for fæstninger at skjule sig bag. Bunkere var noget man pulveriserede. Et sæt billeder fra Fanø Bad jeg for nylig er kommet i besiddelse af udstråler stadig meget af denne selvtillid. Det skulle jo ændre sig noget i de følgende år af anden verdenskrig. Umiddelbart efter den 9. april 1940 genlød taget af det gamle Kurhotel på Fanø Bad af tyske soldaters støvler på sit slidte tjærepap.

Soldaterne kom fra det tyske flyvevåben under anden verdenskrig (Luftwaffe). Deres opgave var at indrette og bemande en tysk luftmeldepost (Flugwache) på Fanø Bad og i Sønderho. Begge luftmeldeposter på Fanø hørte til under løbenummeret Fluwa.18. Forudsætningen for at kunne forsvare det nyligt besatte Danmark, var opbygningen af effektiv, kyst- og flyvervarslings-tjeneste.

Næste skridt efter besættelsen var at etablere militære telefonledninger mellem de nye tyske tjenestesteder i Esbjergområdet. Særlig luftmeldetjenesten var i fokus. På billedet er en tysk Nachrichtentrupp på Fanø Bad ved at lægge militært signalkabel ved Villa Anita. Billedet er taget hemmeligt fra naboejendommen “Sandhill”. Soldaten ved stigen bærer feltkabeltromlen på ryggen. Foto: Willemoes/FIA.

Samtlige luftmeldeposter og de ganske få radarstationer i Danmark var i starten under kommando af Luftwaffe. De enkelte klynger af luftmeldeposter var lokalt tilknyttet til en egen distriktscentral, hvor alle observationer i første omgang blev rapporteret og omstruktureret til brugbar information. Distriktscentralerne plottede observationerne og sendte så data videre op i herakiet for at blive samlet til en stor taktisk oversigt i den landsdækkende plottecentral (Luftmeldesammelstelle) i de tidlige krigsår på Hotel Regina i Århus. Herfra blev kampinformationerne distribueret til de tyske militære beslutningstagere. Elektroniske varslings systemer som feks. radar trådte stadig i deres tekniske barnesko.

Fluwanetz status medio 1941: Udsnit fra et kort over telefonledninger (Fernsprechverbindungen) i det tyske luftmeldenet. Fanø Bad er sammenlagt med posten i Sønderho betegnet som nr.: 18. Rigsarkivet.

Tyskerne satsede på det sikre kort

Her i starten, hvor luftrummet over Danmark i første omgang skulle overvåges for at sikre de tyske militære interesser: En soldat og hans øjne og ører. I hele Danmark skød kort tid efter besættelsen et tæt net af disse små luftmeldeposter op ved landets byer. De to Luftmeldeposter på Fanø rapporterede telefonisk til Kolding. FluKo Kolding var oprindelig en dansk bygget til den civile luftbeskyttelse i 30´erne og nu overtaget af det tyske luftmeldekorps efter besættelsen.

To luftmeldevagter på taget af „Kuren”. Udrustningen bestod af en kikkert og gode øjne. I baggrunden ses Hotel Kongen af Danmark, Golfhotellerne og Strandhotellet. AVESTDK/Marco Hansen

Luftmeldepostens udstyr bestod i det store hele af en kikkert, en skriveblok, en flykendingsbog, et kort og vigtigst af alt, en telefon. Soldaterne havde ud over deres personlige våben, et rekylgevær til rådighed til selvforsvar. I dette tilfælde et MG-13 ”Dreyse” med 25 skuds magasin og på treben. Observations-stadet kunne være overdækket hvis de var rigtig heldige. På Kurhotellets tag var det den åbne type af træ. Soldaten havde dog lidt læ for vinden bag glasruden i denne tønde. Så det var ofte en kold og klam fornøjelse så tæt ved Vesterhavet.

Våbene kom i brug over Fanø Bad på denne dag i 1940.

Nedskydning af drivende vejrballon over Fanø strand september 1940. Bemærk de hvide tal på tagpappet ved soldaternes fødder. Urskiven var afsat rundt om posten for at lette måleudpegningen. Kl. 0900 er stik Vest. På dette billede hedder kommandoen; ”Treibender Ballon, neun Uhr! Feuer frei!”. I baggunden ses Villa Marie, som stadig eksisterer, og en flig af Missionshotellet til højre for soldaterne. Foto: AVESTDK/Marco Hansen

Anledningen er en drivende vejrballon, der nedskydes med slet skjult entusiasme. Der skydes korte byger sporammunition mod Vest og resultatet udebliver heller ikke. Ballonen bryder i brand og styrter ned på stranden. Drivende vejrballoner var ret almindelige i tiden. De blev brugt af den militære vejrtjeneste til at observere vindretning m.m. Disse oplysninger satte f.eks. artillerister i stand til at beregne og korrigere for sidevinds-afvigelser i forskellige højder ved skydning.

Resterne af den nedskudte ballon indsamles på Fanø strand. Foto: AVESTDK/Marco Hansen

Det er måske forklaringen på at en af soldaterne fik sit Leica op af lommen mere end en gang og tog en række knivskarpe billeder af sine kammerater som minde om bl.a. denne og andre nedskydninger. Det er vi ham taknemmelig for i dag.

Fluwa 18: Observationsposten på taget af Kurhotellet i efteråret 1940. Maling af træværket er endnu ikke afsluttet. AVESTDK/Marco Hansen

De tyske soldater blev væk i historien, nøjagtig ligesom det Fanø Bad der er gengivet på disse billeder. De sidste store hoteller forsvandt da jeg selv var dreng. Vores egne luftmeldeposter fra den kolde krigs tid er nu også heldigvis historie. Her var der Flyverhjemmeværnet holdt udkig for Danmark i sin tid. Mange kampfly passerede Fanø i perioder under den kolde krig. De store øvelser i Oksbøl- terrænet trak godt med luftstyrker med jævne mellemrum. Esbjerg var jo udkåret til forsynings-havn til vores NATO partnere. Skydeterrænet for kampfly lå ved Rømø. I dag kan vi af og til stadig se en F- 16 fra Fighter Wing Skrydstrup eller to i lav højde ved sydspidsen af Fanø. Træne til en helt anden krig i en helt anden verdensdel.

Artiklen er yderligere publiceret i Fanø Ugeblad den 13. 11. 2014. og den 26. 02. 2015.

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.