Bunker 75223: Granater som spredehagl

29. april 2025 Marco Hansen

Bunker 75223/3313, type 633. Nr. 2 af i alt 3 stk. bunkere til M19 på Fanø, her i modlys en sommeraften, er efter mere end 80 år en noget affældig ruin fyldt med vand. Godt stål var en eftertragtet mangelvare efter krigen. Den 25 cm tykke panserkuppel er fjernet ved sprængning en gang efter 1950. Netop denne ruin har værdi fordi den kan bidrage til at fortælle en historie. 75223 ligger offentligt tilgængelig, i statsskovplantagen. Samt ikke indeholder noget bevaringsværdigt længere ud over den kan berette om et 80 år gammel tysk forsvarsanlæg og den store oprydning efter besættelsen. Bunker 75223 er den eneste af 3 stk. byggede M19 på Fanø, hvor vi frit har mulighed for at formidle uden at krænke de private grundejeres jord. De to andre bunkere på Fanø ligger på privat grund. Vores bunker her ligger på Infanteristillingens højeste punkt sammen med en yderligere M19 længere med syd. Toppen af infanteristillingen var en miniaturefæstning i sig selv. Der burde laves en lille info tavle om dette særprægede våben og den omgivelser hvoraf et udvalg kan besøges. Statsskovsdistriktet sørger for at vedligeholde vegetationen. Foto: Marco Hansen 2021

I starten af 2025 vækkede et større granatfund opsigt på Fanø. Nærmere i sommerhusområdet ved Nørby. Der har kun været lidt fremme om hvor de mange tyske 50 mm mortergranater (40 i alt) i sin tid for over 80 år siden kunne komme fra. Nærmere granskning af ammunitionsekspert efter skudvinkler m.m. gav det resultat at skuddene måtte stamme fra en øvelsesskydning fra 2 af Infanteristøttepunktets M19 bunkere. Pilen pegede i retning af bunker 75223 type 633 som synderen som du kan læse lidt mere om i det efterfølgende.

M19 bunkeren i plantagen ved Nybyvej i dag

Link til placering på Fanø. Tryk på billede:

I pansertårnet sad en 5 cm automatgranatkaster, med betegnelsen M 19 og en skudkadance på 60 – 100 skud/min ved manuel betjening og op til 120 skud/min ved den fuldautomatiske udgave monteret.

Optikken i kuplen bestod af et periskop sigtekikkert der muliggjorde direkte skydning i en nødstilfælde, idet koordinering og ildledelse blev varetaget fra en observationsbunker (feks.: type 665) i nabolaget af morterstandpladsen. Jævnfør manualen. Ammunitions tilførslen var mekaniseret. Med en maksimal rækkevidde på 750 m, og en sidretningsfrihed på 360°, udgjorde M 19 et yderst værdifuldt forsvar, der levede op til de tyske krav om rundt-om-forsvar af deres støttepunkter.

Rum 3 på tegning: Ammunitionsmagsin og gennemgang til morterbrønd. Marco Hansen 2020

Baggrund: Maschinengranatwerfer M19

Den tyske maskinmorter blev konstrueret til at forsvare fæstningsanlæg på grundlag af erfaringer fra den første verdenskrig (1914-18) om et våben til nærforsvar af større permanente befæstninger. Den model tyskerne udviklede var elektrisk drevet med manuel backup. Systemet fik dækbetegnelsen M19 for at skjule projektet. Det var efter 1. verdenskrig ikke tilladt at udvikle våben i Tyskland. Krum bane ild kombineret dens høje skudhastighed gjorde M19 rigtig effektiv til at ramme fjender i skjul bag dækning. Mulighed for udnyttelse af korte skudafstande gjorde våbensystemet velegnet til nærforsvar af egen stilling.

Tegning fra tysk manual over alt det der er fjernet fra bunkeren på Fanø. Panserkuppel og selve våbenet. Tegning fra tysk rapport. Publiceret kilde: Pawlas: 1710-100-26.

Designet af Rheinmetall-Borsig. Våbensystemet anvendte en laderamme med 6 granater, hvilket muliggjorde en høj skudhastighed. Granaterne var 5 cm Wurfgranate 36. Systemet havde støttefunktion til en stillings fladbanevåben. Oprindelig designet til anvendelse i tysklands fæstningslinje ved grænsen mod Frankrig (Westwall). Et betydligt antal M19 blev dog anvendt/flyttet ud til kysterne i Atlantvolden. Efter invasionen i Normandiet finder vi M19 retur i de forsvarslanlæg langs den tyske gænse som den i begyndelsen var opfundet til. M19 var et tungt og kompliceret våbensystem, der var krævende både i vedligeholdelse og drift. Kondens, vand og sand gav besætningerne udfordringer med at holde våbenet i beredskab.

M19 var et af de mest avancerede granatkastesystemer under Anden Verdenskrig. Det anvendte en gasdreven rekylmekanisme. Systemet kunne affyre forskellige typer ammunition, herunder spræng-, røg, lysgranater og en øvelsesgranat med reduceret sprængladning som er den model der blev fundet på Fanø. Morteren blev i tårnet betjent tre soldater. En skytte og to hjælpere. Der var ikke levnet meget plads til mandskabet i kuplen uden de store muligheder for ventilation.

Alt det du mangler i dag. Den automatiske 50 mm morter i sin bunkers

Oversigtstegning over plancherne 1 til 4 i galleriet nedenunder. Tegningerne er bilag til en undersøgelsesrapport fra den amerikanske hær som stødte på våbensystemet under kampene i Normandiet/Frankrig i 1944. NARA

Fabriksopstilling af et M19 våbensystem

Pladsen i panserkuplen er så trang, at det næsten er umulig at lave brugbare oversigtsbilleder. Derfor valgte tyskerne at bruge et par fabriksopstillinger uden tårn til undervisning og demonstration. Den amerikanske rapport gengiver billeder fra den tyske manual i sin rapport.

Stikord: M19 Maschinengranatwerfer skiller sig ud fra almindelige morterer på flere måder:

Automatisering: M19 var en fuldautomatisk morter, hvilket var usædvanligt for sin tid. M19 kunne affyre op til 120 granater pr. minut ved hjælp af elektrisk drift.
Vægt: Med en vægt på 220 kg for selve morterdelen, var M19 et tungt våbensystem.
Rækkevidde: M19 havde en relativt kort rækkevidde på 50-750 meter sammenlignet med andre morterer. M19 var et nærforsvarsvåben.
Ammunition: M19 brugte laderammer med seks granater, hvilket gjorde det muligt at opretholde en høj skudhastighed. Den mindre sprængkraft blev opvejet af morteren nærmest kunne tæppebombe et område.
Anvendelse: M19 blev primært benyttet i bunkeres, hvor dens automatiske ild kunne dække “blinde zoner” og tæppebombe den umiddelbare nærområde i en infanteristilling, som maskingeværer ikke kunne nå.

M19 i Danmark

Feuerplan M19

I Danmark blev M19 primært installeret i bunkeranlæg langs vestkysten som en del af Atlantvolden. Granatkasteren blev placeret i 25 cm tykke pansertårne i forsvarsanlæg som Fanø, Hanstholm og Skagen, hvor den spillede en central rolle i at beskytte mod mulige allierede landgangsforsøg. De strategiske placeringer gjorde det muligt for M19 at yde effektiv forsvarsstøtte ved at dække områder, hvor konventionelle maskingeværer ikke kunne nå. I flere tilfælde blev M19 kombineret med andre våbensystemer, såsom 7,5 cm feltkanoner og maskingeværer, for at skabe et integreret forsvarsnetværk.

Selvom M19 var en teknologisk avanceret løsning, var dens udbredelse i Danmark relativt begrænset, da produktionen aldrig nåede de forventede mængder. Efter krigen blev de tilbageværende anlæg med M19 enten destrueret eller efterladt delvist demonteret.

Eksempler på bevarede og restaurerede M19-anlæg i Vesteuropa

M19 blev produceret i et begrænset antal, anslået til omkring 100-150 enheder så vidt vides. I Danmark blev der installeret 20 enheder langs vestkysten som en del af Atlantvolden. I dag er kun ganske få intakte eksemplarer bevaret:

Hanstholm, Danmark – Museet i Hanstholm har velbevarede bunkeranlæg, og en M19-morter fra Agger er udstillet her. Dette eksemplar blev fundet i 2000 og er i restaureret tilstand det mest komplette i Danmark. En del af den faste udstilling i museet.

https://bunkermuseumhanstholm.dk/oplev-museet/dokumentationscentret/m-19-mort%C3%A9r-fra-agger

Fort Hommet, Guernsey – Et restaureret M19-anlæg åbnet for offentligheden i 2024 efter omfattende restaureringsarbejde udført af Festung Guernsey. Morteren såvel som selve pansertårnet er rekonstrueret. Anlægget kan afgive løs skud og giver dermed et godt indtryk af hvordan dette særprægede våben har taget sig ud: Se videoklip fra skydningen på åbningsdagen:

https://www.facebook.com/share/v/19At7FYqFZ

Corbiere, Jersey. Anlægget udmærker sig ved at her valgte bygherrerne at bygge en underjordisk forbindelsesgang mellem morterbunkeren og maskingeværbunkeren. Alt er fuldt restaureret og et besøg kan stærkt anbefales:

https://www.tombrossman.com/blog/2012/german-bunkers-at-corbiere-m19-fortress-mortar

Norge, Kristiansund: Det burde næsten ikke være muligt man i 1991 blev en glemt M19 bunker genfundet. Bevaringstanden var hidtil uset. bunkeren var ikke blevet tømt for udstyr efter krigen: