Jagten på Enigma fra Esbjerg

18. december 2025 Marco Hansen

Automatisering i kryptering af det militære signal.

Den der kan holde på en hemmelighed længst vinder krigen. At kunne sløre dit næste træk overfor din modstander kan være altafgørende.

Enigma αἴνιγμα (aínigma) er oldgræsk og betyder “gåde”. Ordet er synonymt med et af de mest sagnomspundne kapitler i Anden Verdenskrig. Enigma er dæknavnet for en tysk elektromekanisk krypteringsmaskine anvendt før og under Anden Verdenskrig. Maskinen har rødder helt tilbage til 1919 – tiden efter Første Verdenskrig, hvor ikke kun krigsførelsen accelererede til industrielt niveau, men også kampinformationen måtte finde nye måder at følge med udviklingen på.

Navne som Enigma, Ultra og Bletchley Park skulle for altid skrive sig ind i efterretningsvæsenernes fælles historie. Ultra var dæknavnet på brydningen af de tyske Enigmakoders dominans. Den endelige afsløring af det hemmelige projekt kom først i slutningen af 1970érne.

Lær lidt mere om, hvordan denne maskine fungerer. Dr. James Grime fra Cambridge University forklarer maskinen i et særdeles seværdigt indlæg:

Mekaniseringen af krigsførelse i starten af forrige århundrede krævede en standardiseret kommunikation, der kunne følge trop med den nye tid. Hastighed er alt. Helst i hemmelighed. Sådan gik det ikke helt for tyskerne under Anden Verdenskrig.

En historie om en historisk genstand og bunkers i Esbjerg.

Den tyske Kriegsmarines signalchef havde sine kontorer i havneadministrationsbygningen frem til 1943, hvor hele dette store tyske føringsstøtteelement flyttede ned i 2 nye bunkers i Hulvejen. En løsning, der vakte glæde hos Esbjerg Havn, fordi tyskerne var tæt på at “gøgeunge” havneingeniørerne helt ud af bygningen. Én bunker til trådløs kommunikation og kryptering/dekryptering. En nabobunker var ombygget til telefoncentral. En mandskabsbunker, der husede fjernskrivermaskinerne og Kriegsmarines telefonomstilling, samt et kontor til Artilleriewaffenkommando. Efter jeg ved et tilfælde fik dokumentation for serienumrene på kommunikationsudstyret i bunkerne, var det fristende at undersøge, om noget af det måske kunne genfindes rundt omkring på museer og samlere.

Lær mere om det store tyske hovedkvarter på Esbjerg Havn her:

MarKo: Kriegsmarine kommando i Havnegade og Hulvejen

Hulvejen blev overdraget til englænderne, og ret hurtigt flyttede vores eget Søværn ind i Havneadministrationsbygningen på Esbjerg Havn. Tyskerne sluttede i god ro og orden med en overgivelsesforretning, hvor alt udstyr blev registreret. Den tyske marinedistriktschefs afviklingsstab (Reststaab Seekommandant) sørgede for, at der var styr på tingene.

Men i de efterfølgende dage viser der sig tilsyneladende uregelmæssigheder i forbindelse med bevogtningstyrkens ankomst.

24. 05. 1945: Generalkommandoen skriver til Jysk fynske Kommando. Bevogtningsstyrker fra den Danske Brigade (Danforce) har angiveligt rodet i det følsomme udstyr i radiostationen på Hulvejen. Hulvejen blev holdt tilbage af de engelske styrker. Til nærmere undersøgelse og senere udlevering til en den gang mere kompetent værns del. Den tyske bevogtningsstyrke fik dog hurtigt ryddet op i rodet. Rigsarkivet.

Søværnets Radiospecialister luskede herefter lidt kryptisk rundt i gangene her i Esbjerg i de følgende uger i sommeren 1945 og havde alt med den tids elektroniske kommunikation som speciale i disse år, hvor det danske forsvar i 1945 først skulle finde sine ben at stå på igen. Efter en lang tysk besættelse. Det var den afdeling, der havde mest erfaring med datidens elektronik indhentet under deres arbejde med bl.a. de mange forskellige britiske magnetminer.

Søværnets specialister gennemførte en opfølgende optælling helt ned til mindste detalje inkl. serienumre på alt udstyr inden bunkerne i Hulvejen blev ryddet for alt udstyr.

En Enigma fra Esbjerg?

Hos Føringsstøtteregimentets Telegrafhistoriske Samling på Ryes Kaserne, Fredericia, findes 2 stk. Enigma en 3 rotors maskine, der er tilgået samlingen fra Norge og en 4 rotors (Schlüssel M) der blev oplyst skulle komme fra Esbjerg.

Den sidste fik undertegnedes udelte opmærksomhed. Hvis maskinen stammede fra Esbjerg, var det meget få steder, den kunne komme fra. På de fleste skibe blev maskinerne smidt over bord eller destrueret. Som det eksemplar, der er bevaret på Post og Telemuseet i København, som er fisket op af Flensborgfjord.

Maskinen kunne næsten kun stamme fra det tyske Krigsmarinehovedkvarter i Hulvejen, hvis det skulle passe med proveniensen. Udfordringen var så at få netop det dokumenteret. Så er det med at gå i gang med den tidskrævende proces og få sigtet arkivmateriale.

Bunker kodenavn “YRSA”

I signalbunkeren (Bunker 75455. Type M 152: MarKo II, Empfangstelle Esbjerg) blev i alt 8 stk. Enigma med tilbehørs-rotorkasse (Tysk: Schlüsselmaschienen mit Zubehörkasten) registreret med serienumre af Søværnet, inden bunkeren blev ryddet. Tyskerne selv angiver under deres overleveringsforretning 4 stk. “Schlüsselmaschinen” i signalbunkeren.

Årsagen kunne være, at for hver operativ Enigma stod der en reservemaskine klar til at blive sat til, hvis noget skulle fejlrettes. Den talte ikke med hos Kriegsmarine. Men det kan ikke dokumenteres.

Lær mere om den store tyske signalbunker på Hulvejen og se, hvor Enigma – maskinerne stod:

Bunker 75455. Type M 152: MarKo II, Empfangstelle Esbjerg

Enigma kodemaskiner registreret i kryptorummet på signalbunker 75455 MarKo II ( kodenavn: YRSA) Esbjerg 1945 af Søværnet.

	Serienummer og producent	Rotor og tilbehørskasse
1	M. 5899/J I A/43	M 5899.- 5899a.
2	M. 2990	M 2990.-2990a.
3	M. 16787/AYE/44	M 16787.-16787a.
4	M. 16627/AYE/44	M 16627.-16627a.
5	M. 10416/GWX/44 Na 220 900	M 10416.-10416a.
6	M. 16626/AYE/44	M 16626.-16626a.
7	M. 3036	M 3036.-3036a.
8	M. 17326/AYE/44 Na 220 900	M 17326.-17326a.

Enigma M4 i Telegrafhistorisk Samling har serienummer: 17328-aye-44. Na 220 900

Brugsanvisningen (Merkblatt til kodenøglen) er afmonteret og stemplet “Kommando Marinestation der Ostsee Druckschriftenverwaltung”. Det er den tyske kommandomyndigheds reglementstrykkeri/forvaltnings stempel. Så brugeren ikke var i tvivl om, hvem der skulle kontaktes i tilfælde af udskiftninger i betjeningsreglementet – ændringer – nye valser etc. Kommando Marinestation der Ostsee/fra 1943 Marine Oberkommando Ostsee. En kæmpe sømilitær myndighed med et væld af tjenestesteder under sig. Dette stempel rykker maskinen dog lidt tættere på Danmark, fordi Marinebefehlshaber Dänemark fra 1943, Admiral Dänemark, var underlagt denne myndighed. Der mangler også lidt tilbehør i låget.

Enigma M4 nr. 8 fra Hulvejen registreret i Esbjerg har 17326-aye-44. Na 220 900.

Et lille ciffer til forskel med en stor virkning.

Serienummeret på M4- bevaret i Fredericia ligger tæt på et eksemplar registreret i Esbjerg og er med stor sandsynlighed fra samme i produktionen.
Men der er ikke rigtig flere muligheder for “Schlüssel M Enigmaer” i Esbjerg end Hulvejen. Enigma var en top genstand. Den har ikke rodet rundt tilfældige steder, men kun under stærk bevogtning. For at udelukke alle muligheder blev Kriegsmarines radio/elektronikdepot på FDB’s Tobaksvarefabrik i Esbjerg gransket uden resultat. Djævlen gemmer sig i detaljen, og du skal undersøge sagerne til bunds, om muligt, inden du går videre.

Det kan herefter med en vis sikkerhed konkluderes, at maskinen hos Telegrafhistorisk Samling i Fredericia desværre ikke kan komme fra Esbjerg, men derimod formentlig stammer fra Forsvarets Efterretningstjenestes historiske samling, ligesom flere af de andre Enigmaer udstillet i Danmark. Der er noget, der peger ret kraftigt i den retning, som det i den fortsatte undersøgelse skulle vise sig.

På valsen med Enigma

Det var nu interessant at finde ud af, om en af de maskiner, der var registreret i Esbjerg, måske havde overlevet frem til i dag!

På vej hjem fra Fredericia i bilen spurgte vi os selv om, hvor mange Enigmaer, der i grunden findes i DK? Dem, der er udstillet på museer, er jo rimelig nemme at finde. Jeg fik lyst til at lave en oversigt over Enigmaer i DK med serienumre og årgang. Det kunne være rart at have.

Den findes:

Jeg filtrerede på “Danmark” og “FE” i David Hammers liste på eksisterende marine Enigmaer. Regnearket med listen er sidst opdateret i maj 2023.

Jeg har nørdet lidt videre i et regneark og fået bid ved at gå efter valserne, som har samme nummer som maskinen. Det viser sig, at det gode menneske, som har brugt år på at lave denne liste, også har registreret valserne. Med blå nederst her er min tælle liste fra Esbjerg.

De Esbjerg- rotorer, der dukker op i andre maskiner, er markeret med rød ramme blå tekst i den engelske liste. Du kan se, at Helsingør har 2 stk. Maskinen stammer fra FE – Efterretningstjenestens historiske samling. Fredericias Enigma, vi lige har set på (markeret med udfyldt rød bjælke), har en rotor siddende i den maskine, der blev solgt på eBay i 2006. De maskiner, jeg har trukket op med grønt, er maskiner, der er komplette. Dvs. at maskine og rotorer er nummer ens.
Jeg tror, at FE har rodet godt rundt med de maskiner efter krigen, hvor de har eksperimenteret. Kilde: https://www.cryptomuseum.com/: source for all FE and THS information from Niels Faurholt.

Enigma på Teknisk museum Helsingør med 2 stk. rotorer, der stammer fra tilbehørskasserne i Esbjerg her fremhævet fra listen med fed skrift. Registreret takket være Niels Faurholt fra Telegrafhistorisk Samling:

M18197

FE On long-term loan to Danmarks Tekniske Museum, Helsingør.

M18197 wheels are M16687[II], M7667[III,VII], Gamma[M16627], ‘thin’ B[M3036]: data plate missing.

Så det er hvad det foreløbigt kunne blive til med Enigma og relation til Esbjerg under anden verdenskrig. Ikke det store men derimod en spændene og lærerig undersøgelse.

Tak til

Telegrafhistorisk Samling / Føringsstøtteregimentet (THS/FSR).

En særlig tak gælder jeres gæstfrihed. Vi skulle bare lige se på en af jeres Enigma og fik en komplet rundvisning i jeres samling på næsten 3 timer. Niels Faurholt fra samlingen har for år tilbage leveret stort set alle data om bevarede Enigma i Danmark til den oversigtsliste, vi har benyttet i denne undersøgelse. Et stort arbejde, vi nu har stor glæde af. Vi kan godt lide at komme lidt ud, og vi havde en herlig dag.

Link til samlingens Facebookside:

Telegrafhistorisk Samling / Føringsstøtteregimentet (THS/FSR)

Hjemmeside:

http://tgrhs.dk/