Skarpskydning med 8,8 Heeresflak i marts 1943 ved Vejers. Der er i dag ikke meget der minder om den store artilleriskydeområde der en gang fandtes ved Vejers Sydstrand. Privateje: Marco Hansen, billedsamling
Schiessplatz Oksböl: Skydebanen ved Vejers strand. Tyskerne indrettede en artilleri indskydningsplads ved Vejers Strand. Formålet var når, at kanoner der kom retur fra reparation skulle de indskydes, nye hold skulle træne skarpskydning mod luftmål.
Kanonerne kom sammen med mandskab til Oksbøl Station og derefter ud til Vejers. Den gang var området helt fladt ud til kysten uden klitter. I den tyske værnemagt havde både landtropper og flyvevåben luftværnsartilleri tilknyttet deres enheder. Luftwaffen Flak og Heeres Flak. Landtropperne havde yderligere den opgave at bidrage til panserbekæmpelse. Skydererrænet på Kallesmærsk Hede var som skabt til at træne kampvognskrig. Skydeterrænet blev løbende udbygget under krigen.
Heeresflakabt 304 på skydebane i Vejers marts 1943. Ud over alm Flak 8.8 cm 37 på feltlavet ser vi til venstre et stk. 88 cm Flak 18 Sfl. auf Zugkraftwagen 18t (SdKfz 9) på indskyndning og træningsbesøg sammen med sin nye enhed. Bemærk kanonerne har alle monteret skjold hvilket afslører de også indsættes mod jordmål: Privateje: Marco Hansens billedsamling.
Skydebanen ved Vejers blev benyttet til at indøve beskydning af luftmål. I 1941 deles det tyske flyvevåben og den tyske hær om faciliteterne i Oksbøl og Vejers.
1941-42
Luftwaffe sad i den gamle danske lejr syd for Fåresø og den tyske hær var ved at bygge en kæmpe uddannelseslejer i Ål Plantage. Her skule enheder op til divisionsstyrke (8000 – 10000 mand) kunne indkvarteres og modtage enhedsuddannnelse. Skillelinjen for tysk Luftwaffes og Heers skydebaneanlæg blev fastlagt at forløbe langs Grærup Havvej.
Luftwaffe havde råderetten mod Nord op til Nymindegab og mod Syd fra Vejers til og med Blåvand bestemte landtropperne (Heer). Der blev bygget skydebane ved Børsmose primært til lette luftværnskanoner og en stor skydebane ved Nymindegab af luftwaffe i løbet af 1941-42. Landtropperne havde det sidste ord over skydeterrænet på Kallemærsk Hede. Det blev aftalt at Luftwaffe dog havde lov til at benytte skydebanen ved Vejers i samarbejde med Hærens Flak afdelinger. Frem til Luftwaffes egen skydebane åbnede ved Nymindegab i løbet af året 1942. Kort: Google Maps. Indtegning: Marco Hansen.
Læs mere om den gamle og den nye lejr ved Oksbøl her:
Flakschissplatz Vejers/Oksböl juni 1942. Bemærk masser af plads og skydestandpladser foran adgangsvejen. BArch/Invenio. RM 45 III 58-0209
1943 udvidelse af skydebane ved Vejers og Kallesmærsk Hede
Den store skyde og øvelsesaktivitet krævede en udvidelse af sikkerhedszonen ved kysten i april 1943 så øvelsesterrænet på Kallesmærsk hede også var dækket mod havet. Tyskerne skød rigtig meget med vandret skud efter slæbemål og hårdt mål med panserværnsartilleri på den nyindrettede handlebane på heden. Ved jordskud slog projektilet gerne smut og blev slynget op over klitkammen op til 6 km ud i havet. Der blev søgt hos Kriegsmarine som havde farvandsansvaret og kontakten til det lokale fiskeri. Ansøgningen blev bevilliget af Admiral Dänemark og skydeområdet blev herefter afgrænset som vist på ovenstående tyske kortkalke. BArch. (Invenio): RM45./III-297-0010.
1944 integration i strandforsvaret og 1. stilling
Kort over udbygningen af Vejers Syd Bemærk der nu er minefelter i det umiddelbare for terræn på skydebanen. Rigsarkivet.
Terrænet foran skydebanen var fladt og derfor skulle det sikres mod landgang. I sidste halvår af 1944 blev der udlagt panserminefelter. Minekortet viser den sydlige halvdel af skydebaneterrænet. Rigsarkivet.
Skydebanebygning i Vejers. Bygningen har under krigen haft en overbygning på taget, der må være blevet fjernet i efterkrigstiden. Foto Blåbjerg Lokalhistorisk Arkiv/Johns fotoarkiv.Skydebanebygning i 1945/46 i Vejers. Vi befinder os tidsmæssigt et stykke tid efter befrielsen. Gelænder på standpladsen er nu fjernet. Frihedsmuseet: FHM-220422
Efterkrigstiden
Vejers Sydstrand 1954. Her har sandflugten begyndt at tage fat i klitlandskabet. Geodatastyrelsen.Vejers Sydstrand med Vejers Strandcamping 2022. Tærrenskygge. Geodatastyrelsen.Vejers Sydstrand med Vejers Strandcmping 2022. Kun en lille rest af en jordvold minder ud over vejføringen at der har ligget et militært anlæg ved campingpladsen. Geodatastyrelsen.Vejers Sydstrand 1959. Her er sandet for alvor begyndt at flytte på sig og udviske skydebanens anlæg. De tyske tandpladser til skydeledelse ses som sorte kvadrater. Brygnngerne fik et lag tagpap/tjære i efterkrigstiden. Tidens campingferie er telte som ses på det der nu hedder Vejers Strand Camping. Det Kongelige Bibliotek. B02718
De tyske skydestandpladser stod og forfaldt i mange år inden de til sidst blev sløjfet helt. Overbygningen blev fjernet efter krigen hvor banen blev benyttet af det danske forsvar i en årrække.
Læs mere om skydeområdet der blev indrettet ved ved Nymindegab her:
Marco Hansen er opvokset på Fanø.
Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet.
Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998.
Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996.
Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000.
Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden",
Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk"
Ide, layout, forfatter og webmaster.
You must be logged in to post a comment.