Stalins kanoner i tysk tjeneste ved Sønderho

• En “Sockellafette” er det vi ser her på billedet som brisk 2 i 12/180 Mosdalsbjerg. Kanonerne startede med at stå i deres feltlavet på åbne standpladser. Spændt fast på en drejskive. Ikke en optimal løsning på lang sigt. Tyskerne have udviklet en standard sokkellavet til montering af skyts med forskellig oprindelse og kaliber. Det var et forsøg på at standardisere det store antal udenlandske kanoner i de tyske arsenaler. Det er sådan en enhedslavet til kystforsvar vi ser på billedet. Der blev fremsat krav om bedre beskyttelse af det tyske kystartilleri. I 1945 var tiderne for flere ressourcer til bunkersbyggeri i stor målestok dog forbi. Derfor endte kanonerne med deres nye pivolavet i denne noget mere ydmyge brønd af let beton som til gengæld krævede meget mindre materialer end en stor kanonbunker med 2 m tykke vægge. På tysk betegnet som “Stahlbetonfundament f. Sockellafette” eller undersat til lidt mere spiseligt dansk: “Ringstilling”. Havneingeniør Otto Bache, leder af Havnestyrkernes 2. kompagni på sightseeing ved Sønderho Strand. Carl Johan Gomard/Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Billede: 124360-979 ©

H.K.A.R. 12/180 ”Batterie Mosdalsbjerg” på Fanø.

Et af de sene opdateringer af det tyske hærkystartilleri i Atlantvolden inden befrielsen.

Den stående ordre for 1943 var at tyske kystartilleri skulle forstærkes. Den 24. september 1943 blev der udpeget en stilling til et nyt hærkystbatteri ved Sønderho på øens sydspids, 12./H.K.A.R. 180. Herfra skulle det dels kunne bekæmpe landingsforsøg, på den sydlige del af øen og hindre u-inviteret sejlads gennem Knude Dyb. Knude Dyb løber 3-4 km syd om Fanø, og er op til 12-15 m dybt, men når kun ind til 5 km afstand af fastlandet. Batteriet gik i første omgang i stilling vest for Nordby den 1. november indtil stillingen ved Mosdalsbjerg blev færdigbygget. Stillingen lå i plantagen ved Nordby skole. Det drejede sig om et hærkystbatteri med 10,5 cm kanoner af samme type som det første batteri ved Vesterhavsbadet. Batteriet blev om armeret til russiske 12,2-cm-K. 390 inden det gik i stilling i Sønderho.

Når du i nutiden går tur i området omkring Sønderho Feriekoloni er du hurtig klar over, at her må ligge rester af et militært anlæg. Der er masser af løbegrave og jordvolde i på det store areal. Området virker lidt uoverskueligt og rodet og er derfor svært at få overblik over. Det er der en grund til.

Ikke nok med tyskerne foretog om og tilbygninger i deres kystbatteri så blev størstedelen af betonanlæggende sløjfet ved sprængning i 1953 for at blive genanvendt som byggematerialer i et af Fanøs anlægsprojekter. En anden årsag var børnene i feriekolonien ikke skulle komme til skade i de tyske bunkers. Når vi ser på området i dag forekommer det ikke at hensynet til børn blev fulgt helhjertet. Det der skulle være en oprydning skabte noget der mest af alt må have lignet et månelandskab.

I nutiden er lyngen groet over meget af datidens spor. Det har været vanskeligt at udpege hvor kanonstandpladserne præcis har ligget. Men dette indlæg forsøger at løfte en smule af sløret over kanonerne ved Sønderho Strand på Fanø og give et nogenlunde troværdigt bud.

På opdagelse i vinterlandskabet ved Sønderho. Der er masser af løbegrave ud og ind imellem hinanden tilsyneladende uden sammenhæng. Marco Hansen

Kystbatteriet ved Mosdalsbjerg nåede næsten at blive udbygget til et komplet lille støttepunkt. Der dog bar præg af det sene tidspunkt i krigen, der særligt kommer til udtryk i fraværet på store betonbunkere. Der blev dog bygget et antal mindre typer af den forenklede version med typenummeret 668. En lille universalbunker med samme grundplan, der kunne anvendes bredt. Støttepunktet havde således både indkvartering, signaltjeneste, kommando og sygepleje/lazaret under beton. Hovedparten af bunkerene blev sløjfet i 1953. Dog er en enkelt bevaret.

Januar 1945: Tyske optegnelser for kanonfundamenter og bunkers

”Batterie Mosdalsbjerg” H.K.B. 12/180 havde 4 stk 12,2 cm – K390/1 ( r ) som hovedarmering i 1945.

Samtidig er der noteret på linjen nedenunder 4 stk ”Stahbetonfundamente f. Sockellafetten” Disse er på tidspunktet for rapportens deadline ikke påbegyndt men kun noteret som planlagt. 3 stk. betonringstillinger nåede dog at blive bygget og kanonerne blive flyttet som det fremgår af samtidig fotodokumentation.

Sommeren 1945: Efter befrielsen, kommissionsrapporterne

Der findes lidt modsigelser i de overleverede beskrivelser som også bidrager til lidt forvirring.

Aug/sept 1945: Report of seacoast Artillery Evaluation Bord, United States Forces, European Theater: German Seacoastdefences. European Theater, vol 4, 05.10.1945:

Amerikanerne beskriver på side 35 i app. frit oversat:

4 stk. mobile kanoner i feltlavet monteret på betonfundament med hjulene fikseret i en drejeskive af tømmer.

Kommissionen til besigtigelse af kystbefæstningsanlæg. Afsluttende rapport:

Bilag 2. Nr. 2.:

Kommissionsrapporten beskriver:

3 kanoner på betonbrisk og en kanon på drejeskive. Skytsstandpladserne havde betonbrisk, lette betonmagasiner og jordbrystværn.

31. 07. 1945

12,2-cm-K. 390 (r)

Det er den tyske betegnelse for denne russiske 122 mm feltkanon model 1931 der blev erobret i meget stort antal under det tyske felttog i Sovjetunionen. Den russiske feltpjece var enkel og robust og blev anvendt i stort antal ved den tyske kystbefæstning. ESBJERG HAVN i Atlantvolden studerede et u-restaureret eksemplar nærmere ved Nationalmuseets magasin i Hangar 46 på Flyvestation Værløse nærmere.

Vesjyske Marinedistrikt tager over:

Søværnet overtager nu bevogtningen af batteriet fra Bykommandoen for Modstandsbevægelsen i Esbjerg.

I denne forbindelse sendes der en opgørelse udfærdiget af det tilbageværende tyske personel over materiel og bygninger i de batterier der skal overgå til Søværnet.

1945: Fortegnelse over anlæg i Batteri Sønderho.

1.	Tysk	Dansk
	4 Geschutzstände ( 12,2 r), davon 3 mit Sockellafette, 1 mit Drehbettung.	4 kanonstillinger, heraf 3 stk med pivotlavet og et stk i drejelavet.
	3 Scheinwerferstände( 2 mit 150 om Durchmesser, 1 mit 60 cm Durchmesser).	3 lyskasterstillinger. 2 Stk 150 cm diameter og 1 stk 60 cm diameter.
	1 Betonstand für Wärmegerät ( ohne Gerät )	1 tom betonstilling til infrarødpejler (Donaugerät)
	2 Stände für Landeabwehrgeschutze (ohne Geschütze)mit	2 tomme stillinger til nærforsvarskanoner
	4 Ringstände 1 Befehlstand 1 Leitstand	4 ringstillinger, en kommandopost og 1 artillericentral
	1 Sanitätsbunker	1 Lazaretbunker.
	1 Vermittlungsbunker	1 Telefon/omstillingsbunker
	6 Wohnbunker	6 mandskabsbunkere
	3 Schutzrahmenstollen	3 dækningsgrave
	1 F.-Stand	1 F-Stand

Bemærk opgørelsen bekræfter også antal kanonstillinger ved Mosdalsbjerg, samt en række betonbunkers inkl. dækninggrave af lettere konstruktion:

4 Geschützstände (12,2 cm r.), davon 3 mit Sockellafette, 1 mit Drehbettung.”

Men hvor er så betonen? – bunkeren i baggrunden m.m.?

1952: Batterie Mosdalsbjerg bliver til vejfyld

Tankgravssager – Ribe Amt, skrivelse til Arbejdsministeriet okt. 1952.

På Fanø bliver man enig om, at det er på tide at få asfalteret Postvejen. De mange bunkere tilbyder sig jo ligefrem til at blive lavet om til vejgrus.

Man udpeger en række områder på øen hvor der kan sprænges. Man ender med at udpege anlæg ved batteri Vesterhavsbad (4 kanonfundamenter angives sprængt), et antal F-std. Langs kysten og til sidst og ikke mindst prioriterer man området omkring det gamle Sønderho Badehotel, der nu hedder Odense Feriekoloni. Det er her Batteri Mosdalsbjerg lå. Bunkerne blev godt nok lukket i perioden 1946 – 48 men det tog ikke lang tid for de kvikke børn, at åbne dem igen. Bekymringen for børnenes sikkerhed er nu så stor, at her må sprænges. Arbejdet udføres med støtte fra Arbejdsministeriet hvor der søges støtte efter ”Tankgravsloven” Der blev sprængt ca. 1600 m3 beton ved Mosdalsbjerg.

I et dokument fra den 07. oktober 1952 opgøres sløjfningen af “Batterie Mosdalbjerg”. Hvis vi sammenligner tallene i opgørelsen hos entreprenøren med den tyske opgørelse, er det interessant at bemærke betonindholdet i mandskabsbunkerne (type 668) er 100 m3 større.

Status på sløjfede anlæg ved Mosdalsbjerg pr. 07. oktober 1952	M3 beton
Mandskabsbunker	435,04
Mandskabsbunker	435,04
Kanonstilling	160,40
Kanonstilling	160,40
Ringstilling	27,00
Ringstilling ved mandskabsbunker	27,00
Kanonfundament	12,60
Kanonfundament	12,60
Mandskabsbunker, sprængning påbegyndt	435,04
Mandskabsbunker, endnu ikke opmålt.	ca. 350,00
2 Ringstillinger a´27 m3	54,00
4 kanonfundamenter a 51 m3	204,00

Hullerne i hegnet på Fanø

Infrarødpejleren ved Mosdalsbjerg

Læs mere om et spændene emne her:

Donau

Tak

For hjælp ved opmåling m.m. og godt kammeratskab i efterhånden rigtig mange år til Heinz Dieter Battermann, Steinhude/Hannover.

Kilder

BArch, NARA, RA, Hanstholm Bunkermuseum, Esbjerg Byhistoriske Arkiv (Faktura 180000044884).