Heer Fanø

Stalins kanoner i tysk tjeneste ved Sønderho

  • En “Sockellafette” er det vi ser her på billedet som brisk 2 i 12/180 Mosdalsbjerg. Kanonerne startede med at stå i deres feltlavet på åbne standpladser. Spændt fast på en drejskive. Ikke en optimal løsning på lang sigt. Tyskerne have udviklet en standard sokkellavet til montering af skyts med forskellig oprindelse og kaliber. Det var et forsøg på at standardisere det store antal udenlandske kanoner i de tyske arsenaler. Det er sådan en enhedslavet til kystforsvar vi ser på billedet. Der blev fremsat krav om bedre beskyttelse af det tyske kystartilleri. I 1945 var tiderne for flere ressourcer til bunkersbyggeri i stor målestok dog forbi. Derfor endte kanonerne med deres nye pivolavet i denne noget mere ydmyge brønd af let beton som til gengæld krævede meget mindre materialer end en stor kanonbunker med 2 m tykke vægge. På tysk betegnet som “Stahlbetonfundament f. Sockellafette” eller undersat til lidt mere spiseligt dansk: “Ringstilling”. Havneingeniør Otto Bache, leder af Havnestyrkernes 2. kompagni på sightseeing ved Sønderho Strand. Carl Johan Gomard/Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Billede: 124360-979 ©

H.K.A.R. 12/180 ”Batterie Mosdalsbjerg” på Fanø.

Et af de sene opdateringer af det tyske hærkystartilleri i Atlantvolden inden befrielsen.

Den stående ordre for 1943 var at tyske kystartilleri skulle forstærkes. Den 24. september 1943 blev der udpeget en stilling til et nyt hærkystbatteri ved Sønderho på øens sydspids, 12./H.K.A.R. 180. Herfra skulle det dels kunne bekæmpe landingsforsøg, på den sydlige del af øen og hindre u-inviteret sejlads gennem Knude Dyb. Knude Dyb løber 3-4 km syd om Fanø, og er op til 12-15 m dybt, men når kun ind til 5 km afstand af fastlandet. Batteriet gik i første omgang i stilling vest for Nordby den 1. november indtil stillingen ved Mosdalsbjerg blev færdigbygget. Stillingen lå i plantagen ved Nordby skole. Det drejede sig om et hærkystbatteri med 10,5 cm kanoner af samme type som det første batteri ved Vesterhavsbadet. Batteriet blev om armeret til russiske 12,2-cm-K. 390 inden det gik i stilling i Sønderho.

Når du i nutiden går tur i området omkring Sønderho Feriekoloni er du hurtig klar over, at her må ligge rester af et militært anlæg. Der er masser af løbegrave og jordvolde i på det store areal. Området virker lidt uoverskueligt og rodet og er derfor svært at få overblik over. Det er der en grund til.

Ikke nok med tyskerne foretog om og tilbygninger i deres kystbatteri så blev størstedelen af betonanlæggende sløjfet ved sprængning i 1953 for at blive genanvendt som byggematerialer i et af Fanøs anlægsprojekter. En anden årsag var børnene i feriekolonien ikke skulle komme til skade i de tyske bunkers. Når vi ser på området i dag forekommer det ikke at hensynet til børn blev fulgt helhjertet. Det der skulle være en oprydning skabte noget der mest af alt må have lignet et månelandskab.

I nutiden er lyngen groet over meget af datidens spor. Det har været vanskeligt at udpege hvor kanonstandpladserne præcis har ligget. Men dette indlæg forsøger at løfte en smule af sløret over kanonerne ved Sønderho Strand på Fanø og give et nogenlunde troværdigt bud.

På opdagelse i vinterlandskabet ved Sønderho. Der er masser af løbegrave ud og ind imellem hinanden tilsyneladende uden sammenhæng. Marco Hansen

Kystbatteriet ved Mosdalsbjerg nåede næsten at blive udbygget til et komplet lille støttepunkt. Der dog bar præg af det sene tidspunkt i krigen, der særligt kommer til udtryk i fraværet på store betonbunkere. Der blev dog bygget et antal mindre typer af den forenklede version med typenummeret 668. En lille universalbunker med samme grundplan, der kunne anvendes bredt. Støttepunktet havde således både indkvartering, signaltjeneste, kommando og sygepleje/lazaret under beton. Hovedparten af bunkerene blev sløjfet i 1953. Dog er en enkelt bevaret.

Januar 1945: Tyske optegnelser for kanonfundamenter og bunkers

”Batterie Mosdalsbjerg” H.K.B. 12/180 havde 4 stk 12,2 cm – K390/1 ( r ) som hovedarmering i 1945.

I Baufortschrittsmeldung er pr. 15. 01. 1945 på side 69 registreret som støbt 4 stk ”Stahlbetonfdmt für Drehbettung” på 40 m3 hver. (BFM-regnr.: 6114 – 17) NARA
15.01.1945 bogføres 5 stk. type 668 små mandskabsbunkere. Et stk type 674 lille ammunitionsbunker på anførte dato kun planlagt men kan sagtens være nået at blive støbt i løbet af månederne frem mod befrielsen. NARA

Samtidig er der noteret på linjen nedenunder 4 stk ”Stahbetonfundamente f. Sockellafetten” Disse er på tidspunktet for rapportens deadline ikke påbegyndt men kun noteret som planlagt. 3 stk. betonringstillinger nåede dog at blive bygget og kanonerne blive flyttet som det fremgår af samtidig fotodokumentation.

Stellungsbaupendelkarte 10 viser Fanøs Sydspids. Her på udsnittet er Batteri Mosdalsbjerg indtegnet med taktiske tegn og enkelte bunkers er ikke indtegnet. Det skyldes at anlægget blev bogført som færdigbygget. Kortet angiver status for byggearbejdet – enkelt anlæg vises kun for uafsluttede projekter. Bemærk kanonstillingerne er indtegnet til at ligge på en lige linje. Rigsarkivet
Placering af nye og gamle kanonbriske. Sammenligning af et udsnit af et britisk luftfoto fra august 1945 og et moderne Lidar kort der afslører de spor i terrænet der er bevaret i området. Det forekommer, at det tyske kort med byggestatus vist længere oppe fra december 1944 kommer ret tæt på virkeligheden. De 4 stk oprindelige kanonbriske med drejeskammel (signatur 1 – 4) ligger på linje fra S. mod N. Synes at ligge på linje. Betonen er væk men jordvoldene er stadig synlige. Betonringstillingerne der er støbt i perioden 15. 01. 1945 til 05. 05. 1945 (signatur 5 – 7). var bygget nede i jorden og efterlod lidt større hul efter sløjfning. Danmarks Miljøportal. Geodatastyrelsen/Gis.

Sommeren 1945: Efter befrielsen, kommissionsrapporterne

Der findes lidt modsigelser i de overleverede beskrivelser som også bidrager til lidt forvirring.

Aug/sept 1945: Report of seacoast Artillery Evaluation Bord, United States Forces, European Theater: German Seacoastdefences. European Theater, vol 4, 05.10.1945:

Amerikanerne beskriver på side 35 i app. frit oversat:

4 stk. mobile kanoner i feltlavet monteret på betonfundament med hjulene fikseret i en drejeskive af tømmer.

Kommissionen til besigtigelse af kystbefæstningsanlæg. Afsluttende rapport:

Bilag 2. Nr. 2.:

Kommissionsrapporten beskriver:

3 kanoner på betonbrisk og en kanon på drejeskive. Skytsstandpladserne havde betonbrisk, lette betonmagasiner og jordbrystværn.

31. 07. 1945

Sammenligning af den ene brisk hvor kanonen ikke blev udtaget af lavetten og monteret i betonstilling forsynet med frontskjold. Det er det tyskerne betegner som: ”Stahlbetonfdmt für Drehbettung” i deres opgørelse. Selv om alle briskene blev borsprængt i 1953, er det dog muligt at verificere dem i dag. Du støder også stadig på betonrester der hvor det første sæt kanonbriske har ligget.


12,2-cm-K. 390 (r)

Det er den tyske betegnelse for denne russiske 122 mm feltkanon model 1931 der blev erobret i meget stort antal under det tyske felttog i Sovjetunionen. Den russiske feltpjece var enkel og robust og blev anvendt i stort antal ved den tyske kystbefæstning. ESBJERG HAVN i Atlantvolden studerede et u-restaureret eksemplar nærmere ved Nationalmuseets magasin i Hangar 46 på Flyvestation Værløse nærmere.

12,2-cm-K. 390 (r)

Der er endnu ingen entydig proveniens på kanonen. Den stammer antageligt fra et af batterierne i lokalområdet omkring Esbjerg Havn. Det kan dog ikke være fra Mosdalsbjerg på Fanø. Kun en eneste pjece var stadig på hjullavet i batteriet på Fanø. Kanonerne på Fanø blev alle skåret op til skrot på stedet i februar 1946. Kanoner af denne type var den hyppigst anvendte i området. Fra begyndelsen af 1944 var H.K.B. V. Vedsted, Sønderho (Mosdalsbjerg), Vrøgum, Børsmose og Dyreby udrustet med russiske kanoner model 1931.
Et restaureret eksemplar af K-390 kan besigtiges på Hanstholm Bunkermuseum i Nordjylland. Marco Hansen

Vesjyske Marinedistrikt tager over:

Søværnet overtager nu bevogtningen af batteriet fra Bykommandoen for Modstandsbevægelsen i Esbjerg.

I denne forbindelse sendes der en opgørelse udfærdiget af det tilbageværende tyske personel over materiel og bygninger i de batterier der skal overgå til Søværnet.

Peilstand Süd. Kommandopost og Leitstand. Men også peilestation for marineartilleriet MAA 518 (Graadyb, Pælebjerg og Vogelnest som ikke blev færdigbygget inden befrielsen. Der er i dag ingen synlige spor over jorden fra dette anlæg. Johannes Peter Larsson. FiA/U.Bays samling.

1945: Fortegnelse over anlæg i Batteri Sønderho.

1.TyskDansk
4 Geschutzstände ( 12,2 r), davon 3 mit Sockellafette, 1 mit Drehbettung.4 kanonstillinger, heraf 3 stk med pivotlavet og et stk i drejelavet.
3 Scheinwerferstände( 2 mit 150 om Durchmesser, 1 mit 60 cm Durchmesser).3 lyskasterstillinger. 2 Stk 150 cm diameter og 1 stk 60 cm diameter.
1 Betonstand für Wärmegerät ( ohne Gerät )1 tom betonstilling til infrarødpejler (Donaugerät)
2 Stände für Landeabwehrgeschutze (ohne Geschütze)mit2 tomme stillinger til nærforsvarskanoner
4 Ringstände 1 Befehlstand 1 Leitstand4 ringstillinger, en kommandopost og 1 artillericentral
1 Sanitätsbunker1 Lazaretbunker.
1 Vermittlungsbunker1 Telefon/omstillingsbunker
6 Wohnbunker6 mandskabsbunkere
3 Schutzrahmenstollen3 dækningsgrave
1 F.-Stand1 F-Stand

Bemærk opgørelsen bekræfter også antal kanonstillinger ved Mosdalsbjerg, samt en række betonbunkers inkl. dækninggrave af lettere konstruktion:

4 Geschützstände (12,2 cm r.), davon 3 mit Sockellafette, 1 mit Drehbettung.”

Men hvor er så betonen? – bunkeren i baggrunden m.m.?

1952: Batterie Mosdalsbjerg bliver til vejfyld

Aftryk i klitten efter en bunker sløjfet ved sprængning i 1952. Marco Hansen

Tankgravssager – Ribe Amt, skrivelse til Arbejdsministeriet okt. 1952.

På Fanø bliver man enig om, at det er på tide at få asfalteret Postvejen. De mange bunkere tilbyder sig jo ligefrem til at blive lavet om til vejgrus.

Man udpeger en række områder på øen hvor der kan sprænges. Man ender med at udpege anlæg ved batteri Vesterhavsbad (4 kanonfundamenter angives sprængt), et antal F-std. Langs kysten og til sidst og ikke mindst prioriterer man området omkring det gamle Sønderho Badehotel, der nu hedder Odense Feriekoloni. Det er her Batteri Mosdalsbjerg lå. Bunkerne blev godt nok lukket i perioden 1946 – 48 men det tog ikke lang tid for de kvikke børn, at åbne dem igen. Bekymringen for børnenes sikkerhed er nu så stor, at her må sprænges. Arbejdet udføres med støtte fra Arbejdsministeriet hvor der søges støtte efter ”Tankgravsloven” Der blev sprængt ca. 1600 m3 beton ved Mosdalsbjerg.

I et dokument fra den 07. oktober 1952 opgøres sløjfningen af “Batterie Mosdalbjerg”. Hvis vi sammenligner tallene i opgørelsen hos entreprenøren med den tyske opgørelse, er det interessant at bemærke betonindholdet i mandskabsbunkerne (type 668) er 100 m3 større.

Status på sløjfede anlæg ved Mosdalsbjerg pr. 07. oktober 1952M3 beton
Mandskabsbunker435,04
Mandskabsbunker435,04
Kanonstilling160,40
Kanonstilling160,40
Ringstilling27,00
Ringstilling ved mandskabsbunker27,00
Kanonfundament12,60
Kanonfundament12,60
Mandskabsbunker, sprængning påbegyndt435,04
Mandskabsbunker, endnu ikke opmålt.ca. 350,00
2 Ringstillinger a´27 m354,00
4 kanonfundamenter a 51 m3204,00


Infrarødpejleren ved Mosdalsbjerg


Resterne af station 5 ved Mosdalsbjerg, Sønderho:
Udsigten over syspidsen på Fanø og Odense Feriekoloni i baggrunden. Denne bygning eksisterede også under krigen og var beslaglagt. Den tyske soldat der tæller materiel op i juli i forbindelse med oprydningen i sommeren 1945, nævner også denne brisk: “1 Betonstand für Wärmegerät ( ohne Gerät )”. Betonbrisken til den tyske infrarødmodtager, der aldrig blev monteret på sin plads er her i 2025 gledet ned fra toppen af klitten. Taget på denne bunker blev bortsprængt ifbm. første oprydning i 1950. Marco Hansen 2018

Læs mere om et spændene emne her:

Tak

For hjælp ved opmåling m.m. og godt kammeratskab i efterhånden rigtig mange år til Heinz Dieter Battermann, Steinhude/Hannover.

Kilder

BArch, NARA, RA, Hanstholm Bunkermuseum, Esbjerg Byhistoriske Arkiv (Faktura 180000044884).

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.